Lægemiddel
1 / 1
Lægemiddel

Tyggetabletter

Variant:200 stk
133,95 kr.
  • Udsolgt online

    Forhandles kun online

    Anvendelse og virkning
    Alminox DAK (herefter kaldet Alminox) neutraliserer mavesyren.
    Du kan bruge Alminox ved: For megen mavesyre, halsbrand, svien i spiserøret (katar), sure opstød, svien og smerter i den øverste del af maven, mavesår og sår på tolvfingertarmen.

    Dosering
    Tag altid Alminox nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
    Den sædvanlige dosis er voksne: For megen mavesyre, halsbrand, sure opstød og svien: 1 – 3 tyggetabletter efter behov.

    Mavesår, sår på tolvfingertarmen og katar i spiserøret: 3 – 5 tyggetabletter 1 og 3 timer efter hovedmåltider samt ved sengetid.

    Brug til børn: Børn under 15 år må kun få Alminox tyggetabletter efter lægens anvisning.

    Nedsat nyrefunktion: Det er nødvendigt at nedsætte dosis ved svær nedsat nyrefunktion. Følg lægens anvisning.

    Nedsat leverfunktion: Det er normalt ikke nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisning.

    Tyggetabletterne kan tygges eller knuses og tages sammen med et glas vand.

    Du kan tage Alminox i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.
    Ved mavesår bør du tage tyggetabletterne 1 og 3 timer efter hovedmåltider samt ved sengetid.
    Du bør undgå at drikke frugtjuice eller andre syreholdige drikke samtidig med at du tager Alminox.
    Alminox kan nedsætte optagelsen af fosfat fra maden.

    Advarsler og forsigtighedsregler
    Tag ikke dette lægemiddel hvis du er allergisk over for magnesiumoxid, aluminiumaminoacetat eller et af de øvrige indholdsstoffer.

    Særlige advarsler og forsigtighedsregler
    Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Alminox, hvis du: Har mavesår, har nedsat nyrefunktion, tager smertestillende lægemidler eller gigtmidler (NSAID og andre gigtmidler), idet Alminox kan fjerne symptomer på indre blødning (mavesmerter).

    Brugen af anden medicin
    Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger andre lægemidler, for nylig har brugt andre lægemidler eller planlægger at bruge andre lægemidler.
    Du må ikke tage Alminox sammen med enterotabletter, da Alminox kan hæmme virkningen af denne type lægemidler. Tal med lægen eller apotekspersonalet.
    Du må ikke tage Alminox sammen med følgende lægemidler: Antibiotika (ciprofloxacin, norfloxacin, ofloxacin, tetracyklin), medicin mod kræft i blærehalskirtlen (estramustin), svampemiddel (ketoconazol), medicin, der indeholder salicylater.

    Der bør gå mindst 2 timer mellem indtagelse af Alminox og følgende lægemidler: D-vitamin (calcitriol), medicin mod øget kalkindhold i blodet eller knogleskørhed (clodronat), smertestillende medicin (diflunisal, gabapentin), hjertemedicin (digoxin, sotalol), antabus (disulfiram), blodtryksnedsættende medicin (fosinopril), medicin mod epilepsi (gabapentin), medicin mod tuberkoluse (isoniazid), jern, antibiotika (levofloxacin og grepafloxacin), medicin, der nedsætter immunforsvaret (mycophenolatmofetil), gigtmedicin (penicillamin), mavesårsmedicin (ranitidin), medicin for stofskiftet (thyreoideahormoner).

    Der bør gå mindst 4 timer mellem indtagelse af Alminox og følgende lægemiddel: Trovafloxacin.

    Graviditet og amning
    Graviditet og amning: Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

    Trafik og arbejdssikkerhed
    Alminox påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

    Overdosering
    Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du har taget flere Alminox, end der står her, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.

    Bivirkninger
    Læs indlægssedlen for fuldstændig liste over bivirkninger.
    Almindelige bivirkninger (forekommer hos 1 - 10 ud af 100 behandlede): Forstoppelse eller diarré.

    Holdbarhed
    5 år.

    Opbevaring
    Opbevar Alminox utilgængeligt for børn.
    Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperatur for Alminox. Brug ikke Alminox efter den udløbsdato, der står på pakningen. Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

    Læs indlægssedlen
    Vi opfordrer til, at du læser indlægssedlen, som følger med produktet.

    Generelt
    DET ER DESVÆRRE IKKE MULIGT AT FORTRYDE KØB AF LÆGEMIDLER.

    Forklaringen er, at det ikke er lovligt at gensælge et lægemiddel, der har været ude hos en forbruger. På den måde sikres du som kunde, at du altid modtager et lægemiddel der har været opbevaret og håndteret korrekt og derfor virker efter hensigten. Det er naturligvis muligt at reklamere over et lægemiddelkøb, i tilfælde af at produktet er defekt ved modtagelsen.

    Dato
    26-08-2022.

    Klassificering
    Lægemiddel.
    FormTablet
    Aktive indholdsstoffer: 100 mg magnesiumoxid og 500 mg aluminiumaminoacetat. Øvrige indholdsstoffer: Magnesiumstearat (E 470b), povidon (E 1201), talcum (E 553b), vandfri kolloid silica (E 551). Smagsstof: Pebermynteolie. Sødestoffer: Mannitol (E 421), saccharinnatrium (E 954).

    OBS: Der kan være små uoverensstemmelser mellem ovenstående indhold og indholdsdeklarationen på den vare, du som kunde modtager fra Matas. Vi anbefaler derfor, at du altid tjekker indholdsdeklarationen på det fysiske produkt, du modtager.

    Indhold200 tabl
    Enhedspris0,67 kr./stk
    MærkeAlminox
    KategoriHalsbrand & Mavesyre
    Se altAlminox Halsbrand & Mavesyre
    Varenummer758386

    Hos Matas kan du betale med alle de måder du kender. Du vælger betaling i checkout.

    • Dankort
    • MobilePay
    • Visa
    • Mastercard
    • Anyday