Lægemiddel
1 / 1
Lægemiddel

Vaginaltabletter 500 mg + 10 mg/g creme

Variant:20 g
146,95 kr.
  • Udsolgt online

    På lager i 180 butikker ·

    Anvendelse og virkning
    Canesten indeholder det svampedræbende middel clotrimazol, som virker mod flere forskellige former for mikroorganismer, f.eks. dermatofytter (svamp i huden), gærsvampe og skimmelsvampe.

    Voksne og unge over 15 år: Til behandling af infektion i skeden og de ydre kønsorganer.
    Infektionerne skyldes typisk Candida (en gærsvamp).
    Symptomerne kan være kløe, en brændende fornemmelse og hvid-gulligt udflåd.

    Dosering
    De angrebne områder omfatter typisk både skeden og de ydre kønsorganer.
    Svampeinfektion i skeden kan behandles med Canesten vaginaltabletter.
    Svampeinfektion i de ydre kønsorganer kan behandles med Canesten creme.
    Brug ikke applikatoren, hvis du er gravid.
    Af praktiske hensyn bør behandlingen ikke foretages under menstruation.
    Behandlingen skal færdiggøres, selvom symptomerne er forsvundet.
    Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre efter 7 dage.
    Din seksualpartner bør kun behandles ved symptomer (f.eks. kløe og betændelse) og efter samråd med lægen.

    Behandling af svampeinfektion i skeden: Voksne og unge over 15 år: 1 vaginaltabl.et 500 mg indføres dybt i skeden ved sengetid som engangsdosis.
    Vaginaltabl.etten indføres så dybt som muligt i skeden, da en vis fugt er nødvendig, for at vaginaltabl.etten skal blive opløst.
    Behandlingen bør ske om aftenen lige før sengetid og udføres bedst liggende med let optrukne ben.

    Behandling af svampeinfektion i de ydre kønsorganer: Voksne og unge over 15 år: Smør vaginalcremen på i et tyndt lag på det angrebne område ved de ydre kønsorganer (kønslæber eller penis).
    Gentag behandlingen 2-3 gange dagligt i 1-2 uger.

    Canesten vaginaltabletter og creme er lugtfri og misfarver ikke tøjet.

    Vask hænderne, før du tager vaginaltabl.etten og applikatoren ud af pakningen og igen bagefter, når du har brugt applikatoren.
    1. Tag applikatoren ud af pakningen og træk stemplet og den røde lås ud af hoveddelen.
    2. Placér vaginaltabl.etten i den åbne ende af hoveddelen med den buede kant af vaginaltabl.etten nedad.
    Tryk på stemplet og lås det fast til hoveddelen, indtil du mærker et klik.
    3. Når du har mærket klikket, skal du fjerne låsen fra stemplet og derefter forsigtigt indsætte applikatoren i skeden op til den mønstrede grebszone.
    4. Hold applikatorkroppen i den mønstrede grebszone og skub forsigtigt stemplet hele vejen ned, indtil det stopper med at dispensere vaginaltabl.etten.
    Efter brug skal applikatoren bortskaffes på et sikkert sted, der er utilgængeligt for børn.
    Applikatoren må ikke skylles ud i toilettet.

    Indføring af vaginaltabl.et uden brug af applikator (indføringshylster): Før vaginaltabl.etten op i skeden med en finger i stedet for applikatoren.

    Advarsler og forsigtighedsregler
    Tag ikke dette lægemiddel hvis du er allergisk over for clotrimazol eller et af de øvrige indholdsstoffer.

    Særlige advarsler og forsigtighedsregler
    Du bør ikke starte behandling uden at tale med lægen ved betændelse i underlivet for første gang, hvis du har gentagne betændelser over længere tid (gentagne betændelser inden for to måneder).
    Det er i så fald vigtigt at udelukke sygdomme, som kan give svampeinfektioner.
    Hvis du er mellem 12-15 år eller hvis du er i eller efter overgangsalderen, for at udelukke andre sygdomme.

    Canesten bør ikke anvendes af børn under 12 år.

    Hvis du har et af følgende symptomer, da de kan skyldes anden sygdom end svampeinfektioner: ildelugtende udflåd, feber (temperaturer over 38 °C), smerter i den nedre del af maven, rygsmerter, blødning fra skeden, kvalme, smerter i skulderen.

    Du må ikke anvende tamponer, udskylning af skeden, sæddræbende midler eller andre produkter, der anvendes i skeden under behandlingen med Canesten.

    Samleje i skeden bør undgås ved en infektion og under behandlingen med Canesten, da infektionen kan overføres til partneren, og virkningen og sikkerheden af latexprodukter som kondom og pessar kan være nedsat.
    Den nedsatte virkning er midlertidig og forekommer kun under behandlingen.

    Din seksualpartner bør kun behandles ved symptomer (f.eks. kløe og betændelse) og efter samråd med lægen.

    Undgå at cremen kommer i kontakt med øjnene efter påføringen.
    Må ikke indtages.
    Vask hænderne grundigt efter hver behandling.

    Canesten creme indeholder cetostearylalkohol, som kan give lokalt hududslæt (f.eks. kontakteksem).
    Canesten creme indeholder også 20 mg benzylalkohol pr.
    gram.
    Benzylalkohol kan medføre allergiske reaktioner og forårsage mild lokal irritation.

    Brugen af anden medicin
    Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig.
    Dette gælder også for medicin, som ikke er på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt kosttilskud.

    Fortæl det til lægen, hvis du anvender tacrolimus eller sirolumus (medicin, der virker dæmpende på immunforsvaret).
    Samtidig anvendelse af Canesten kan øge virkningen af tacrolimus og sirolimus, og din læge vil derfor følge behandlingen nøje.

    Graviditet og amning
    Graviditet, amning og fertilitet
    Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager nogen form for medicin.

    Graviditet
    Canesten kan anvendes under graviditet, men kun på ordination fra lægen.
    Der er begrænsede oplysninger fra behandling med clotrimazol hos gravide kvinder.
    Dyreforsøg tyder dog ikke på, at der er skadelige virkninger på afkommet.

    Hvis du anvender Canesten, mens du er gravid, må du ikke bruge applikatoren (indføringshylsteret), da den kan irritere livmoderhalsen.
    Hvis du er gravid, er det derfor bedre at bruge vaginaltabletter end vaginalcreme, da vaginaltabletterne kan indføres med fingrene (uden brug af applikator (indføringshylster).

    Amning
    Canesten kan anvendes under amning.

    Fertilitet
    Der er ikke gennemført studier med mennesker af virkningerne på fertiliteten.
    Dyreforsøg har dog ikke vist nogen virkninger af lægemidlet på fertiliteten.

    Trafik og arbejdssikkerhed
    Canesten påvirker ikke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.

    Overdosering
    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Canesten, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

    Bivirkninger
    Læs indlægssedlen for fuldstændig liste over bivirkninger.

    Stop med at bruge Canesten og kontakt straks din læge, hvis du oplever nogen af følgende bivirkninger (angioødem): Hævelse af ansigt, tunge eller svælg, synkebesvær, nældefeber og åndedrætsbesvær.

    Holdbarhed
    Creme: 3 år.

    Vaginaltabletter: 4 år.

    Opbevaring
    Canesten 500 mg vaginaltabl.ett: Opbevares ved temperaturer under 30 °C.
    Canesten creme 10 mg/g: Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

    Opbevares utilgængeligt for børn.
    Brug ikke Canesten efter den udløbsdato, der står på pakningen.
    Udløbsdatoen (EXP) er den sidste dag i den nævnte måned.
    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester.
    Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

    Læs indlægssedlen
    Vi opfordrer til, at du læser indlægssedlen, som følger med produktet.

    Generelt

    DET ER DESVÆRRE IKKE MULIGT AT FORTRYDE KØB AF LÆGEMIDLER.

    Forklaringen er, at det ikke er lovligt at gensælge et lægemiddel, der har været ude hos en forbruger.
    På den måde sikres du som kunde, at du altid modtager et lægemiddel der har været opbevaret og håndteret korrekt og derfor virker efter hensigten.
    Det er naturligvis muligt at reklamere over et lægemiddelkøb, i tilfælde af at produktet er defekt ved modtagelsen.

    Dato
    26-08-2022

    Klassificering
    Lægemiddel

    FormTablet
    Indhold20 g
    Enhedspris7.347,50 kr./kg
    MærkeCanesten
    KategoriSkedesvamp
    Se altCanesten Skedesvamp
    Varenummer520958

    Hos Matas kan du betale med alle de måder du kender. Du vælger betaling i checkout.

    • Dankort
    • MobilePay
    • Visa
    • Mastercard
    • Anyday