Lægemiddel
1 / 1
Lægemiddel

Lakrids Tyggegummi 2 mg

Variant:24 stk
Fast lav pris
44,95 kr.
  • Kan afsendes med det samme.
  • Fri fragt til butik ved køb over 129 kr.

På lager i 25 butikker ·

Anvendelse og virkning
Nicotinell lakrids medicinsk tyggegummi tilhører en gruppe af lægemidler, som bruges i forbindelse med rygeafvænning.
Nicotinell lakrids medicinsk tyggegummi indeholder det aktive stof nikotin.
Når du tygger på Nicotinell lakrids medicinsk tyggegummi, afgives nikotin langsomt og bliver optaget i kroppen gennem mundens slimhinder.
Nicotinell lakrids medicinsk tyggegummi anvendes til at lette nikotintrangen og nikotinabstinenser hos nikotinafhængige mennesker.
Derved kan det: Fremme rygestop hos rygere, der er motiverede til at holde op med at ryge, eller fremme en rygereduktion hos rygere, der ikke kan eller er uvillige til at holde op.
Hvis din læge har sagt at du skal tage Nicotinell lakrids medicinsk tyggegummi for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning.
Patient rådgivning og støtte øger normalt succesraten for et rygestop.
Nicotinell lakrids medicinsk tyggegummi er til rygere på 18 år og derover.

Dosering
Hvis din læge har ordineret Nicotinell lakrids til dig, skal du altid følge lægens anvisning.
Er du i tvivl så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Den anbefalede daglige dosis afhænger af din rygeafhængighed.
Du bør bruge Nicotinell 4 mg medicinsk tyggegummi, hvis: Du er ryger med stærk nicotinafhængighed.
Hvis et rygeophør ikke er lykkedes efter anvendelsen af 2 mg medicinsk tyggegummi.
Ellers skal 2 mg Nicotinell medicinsk tyggegummi.

Følgende kan hjælpe dig med at finde den optimale behandlingsform: Ved lav til moderat afhængighed (mindre end 20 cigaretter/dag), foretrækkes 2 mg tyggegummi.
Ved moderat til stærk afhængighed (20-30 cigaretter/dag), behandles med 2 mg tygegummi eller 4 mg tyggegummi, afhængig af patientens karakteristika og foretrukne.
Ved stærk til meget stærk afhængighed (mere end 30 cigaretter/dag), foretrækkes 4 mg tyggegummi.
Hvis du oplever bivirkninger, ved brug af højdosisformen (4 mg medicinsk tyggegummi), bør du overveje lavdosisformen (2 mg medicinsk tyggegummi) i stedet.

Det er vigtigt at tygge tyggegummiet korrekt for at undgå ubehag (f.eks. hikke, eller halsbrand).
Begynd brugen af Nicotinell tyggegummi på din første afvænningsdag.
For at sikre fuldkommen rygestop med denne behandling, bør du stoppe rygning fuldstændig.
Tyg 1 stykke tyggegummi når rygetrang opstår.
Brug ikke mere end 1 tyggegummi ad gangen.
Brug ikke mere end 1 tyggegummi per time.
Tyggeteknik:
1. Tyg langsomt indtil en stærk smag fornemmes. Spis eller drik ikke når du har et tyggegummi i munden.
2. Lad tyggegummiet hvile mellem kind og tandkød.
3. Tyg igen når smagen har fortaget sig.
4. Dette gentages i ca. 30 minutter.
Tyggegummiet må ikke sluges.

Voksne over 18 år: Tag et tyggegummi når du føler trang til at ryge.
I begyndelsen af behandlingen skal du generelt tage 1 tyggegummi hver 1–2 timer.
I de fleste tilfælde er 8–12 stykker tyggegummi om dagen nok, uanset hvilken styrke du bruger.
Du må ikke tage mere end 24 stk Nicotinell lakrids 2 mg medicinsk tyggegummi eller mere end 15 stk Nicotinell lakrids 4 mg medicinsk tyggegummi om dagen.
Rygestop: Det er individuelt, hvor længe behandlingen varer.
I de fleste tilfælde bør behandlingen vare i mindst tre måneder.
Efter tre måneder skal antallet af tyggegummi nedsættes gradvist.
Når du kun bruger 1-2 stykker tyggegummi dagligt, bør du stoppe helt.
Det anbefales, at du ikke bruger tyggegummiet i mere end 12 måneder.
Nogle personer kan have behov for længere behandling for ikke at begynde at ryge igen.
Hvis du efter 12 måneder ikke er stoppet med at anvende Nicotinell lakrids medicinsk tyggegummi, bør du søge rådgivning hos din læge eller på apoteket.
Rygereduktion: Nicotinell lakrids medicinsk tyggegummi anvendes mellem rygeperioder for at forlænge den røgfri periode og med det formål at reducere rygningen så meget som muligt.
Hvis en reduktion i antallet af cigaretter pr. dag ikke er opnået efter 6 uger, bør der søges professionel rådgivning.
Et forsøg på rygestop bør foretages så snart rygeren føler sig klar, men ikke senere end 6 måneder efter behandlingsstart.
Hvis et forsøg på ophør ikke kan opnås indenfor 9 måneder efter behandlingsstart, bør der søges professionel rådgivning.
Brugen af Nicotinell lakrids medicinsk tyggegummi bør så vidt muligt foregå sammen med patientrådgivning og støtte, der normalt gør det lettere at holde op med at ryge.
Du må kun bruge Nicotinell lakrids medicinsk tyggegummi til børn og unge under 18 år efter aftale med en læge.
Du bør undgå at indtage syreholdige drikke, som f.eks. kaffe og læskedrikke, i op til 15 minutter før, du bruger tyggegummiet, da disse drikke kan mindske optagelsen af nicotin fra mundhulen.

Advarsler og forsigtighedsregler
Tag ikke dette lægemiddel hvis hvis du er allergisk over for nicotin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Nicotinell lakrids medicinsk tyggegummi.
Nicotinell lakrids medicinsk tyggegummi indeholder sorbitol.
Sorbitol er en kilde til fructose.
Hvis din læge har fortalt dig at du har intolerance over for nogle sukkerarter eller hvis du er blevet diagnosticeret med arvelig fructoseintolerans (HFI),en sjælden genetisk lidelse, hvor en person ikke kan nedbryde fructose, skal du tale med din læge før du tager eller får dette lægemiddel.
Dette lægemiddel indeholder 0,2 g sorbitol pr.
tyggegummi.
Nicotinell lakrids medicinsk tyggegummi indeholder butylhydroxytoluen (E321), som kan give lokal irritation af slimhinderne i munden.
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr.
stykke tyggegummi, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.

Særlige advarsler og forsigtighedsregler
Tal med lægen eller apoteket, inden du tager Nicotinell medicinsk tyggegummi, hvis du har: For nylig haft hjertesygdomme såsom hjertestop, lider af hjerterytmeforstyrrelse, hjertesvigt eller brystsmerte (hjertekrampe).
Hvis du under behandlingen med Nicotinell medicinsk tyggegummi oplever øget hjerteproblemer skal behandlingen med dette lægemiddel reduceres eller ophøres.
Haft et slagtilfælde.
For højt blodtryk.
Kredsløbsforstyrrelser.
Sukkersyge.
Du bør overvåge dit blodsukker nøje og oftere end normalt, når du starter med at bruge Nicotinell medicinsk tyggegummi.
Dit insulin- eller medicinbehov kan ændres.
En overaktiv skjoldbruskkirtel.
Overaktive binyrer.
Alvorligt svækket nyre- og/eller leverfunktion.
Fruktose intolerance.
Sår på tolvfingertarmen, mavesår eller et betændt spiserør (passagen mellem munden og mavesækken) da nikotinerstatningsterapi kan forværre symptomerne.
Nogensinde har oplevet krampeanfald.
Opbevar alt medicin utilgængeligt for børn.
Hvis du har en af ovennævnte sygdomme, er det ikke sikkert, at du bør bruge Nicotinell lakrids medicinsk tyggegummi.
Personer der har tandprotese kan have svært ved at tygge tyggegummi.
De anbefales derfor at bruge en anden form for nikotinerstatning.
Du bør ikke ryge samtidig med, du tager Nicotinell lakrids medicinsk tyggegummi, da du kan få en så høj koncentration af nikotin i kroppen, at du bliver dårlig.
Selv små mængder af nikotin er farlige for børn og kan forårsage svære forgiftningssymptomer, som kan være dødelige.
Ved mistanke om forgiftning af et barn, skal en læge omgående kontaktes.
Det er derfor vigtigt, at du altid opbevarer Nicotinell lakrids medicinsk tyggegummi utilgængeligt for børn.

Brugen af anden medicin
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.
Rygestop kan ændre virkningen af anden medicin du måtte bruge.
Hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dette, tal da med din læge eller apotekspersonalet.

Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
Graviditet: Hvis du er gravid bør du stoppe med at ryge uden brug af rygeafvænningsprodukter.
Hvis du ikke kan stoppe med at ryge uden brug af rygeafvænningsprodukter, bør anvendelse af Nicotinell kun påbegyndes efter aftale med din læge.
Amning: Nikotin går over i modermælken, og kan muligvis skade det ammende barn.
Hvis du ammer, må du kun bruge Nicotinell lakrids medicinsk tyggegummi efter aftale med lægen.
Hvis du er gravid eller ammer og er blevet rådgivet af din læge til at anvende Nicotinell medicinsk tyggegummi skal du anvende andre varianter end Lakrids.

Trafik og arbejdssikkerhed
Nicotinell lakrids medicinsk tyggegummi påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Du skal dog være opmærksom på, at rygestop kan forårsage adfærdsændringer.

Overdosering
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt flere Nicotinell lakrids medicinsk tyggegummi, end der står her, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.
Tag æsken med.
Hvis du bruger for mange Nicotinell medicinsk tyggegummi kan du føle dig syg, svimmel og utilpas.
Stop brugen og rådfør dig med en læge med det samme.
Symptomerne på overdosering er: Bleg hud, øget svedudbrud, øget spytmængde, svimmelhed, brændende fornemmelse i svælget, kvalme, opkastning, diarré, mavesmerter, høre- og synsforstyrrelser, hovedpine, åndenød, forvirring, træthed.
Ved større overdoser kan de nævnte overdosis symptomer følges af udmattelse, lavt blodtryk, kredsløbskollaps, vejrtrækningsbesvær og dødelige kramper.
Ved mistanke om forgiftning af et barn skal lægen omgående kontaktes.
Selv små mængder nicotin er farlige og muligvis livstruende for børn og kan resultere i alvorlige symptomer eller dødsfald.

Bivirkninger
Læs indlægssedlen for fuldstændig liste over bivirkninger.
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Nogle af de bivirkninger du vil kunne opleve i de første dage er: Svimmelhed, hovedpine og søvnproblemer.
Disse symptomer kan være abstinenser forbundet med rygeophøret og kan skyldes for lidt nicotin.

Meget almindelige bivirkninger (det sker hos 1 ud af 10 behandlede): Kvalme.

Almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede): Åndenød, øm eller irriteret mund eller tunge, mundtørhed, øm eller hævet hals, dårlig fordøjelse/halsbrand, synkebesvær, tørhed i munden, forøget spyt produktion, hoste, ubehag i maven, mavesmerter, diarré, forstoppelse, luft i maven, opkastning, hikke, svimmelhed, hovedpine og søvnløshed.

Holdbarhed
30 måneder.

Opbevaring
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke Nicotinell lakrids medicinsk tyggegummi efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp.
Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Opbevar ikke Nicotinell lakrids medicinsk tyggegummi ved temperaturer over 25°C.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester.
Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Læs indlægssedlen
Vi opfordrer til, at du læser indlægssedlen, som følger med produktet.

Generelt
DET ER DESVÆRRE IKKE MULIGT AT FORTRYDE KØB AF LÆGEMIDLER.

Forklaringen er, at det ikke er lovligt at gensælge et lægemiddel, der har været ude hos en forbruger.
På den måde sikres du som kunde, at du altid modtager et lægemiddel der har været opbevaret og håndteret korrekt og derfor virker efter hensigten.
Det er naturligvis muligt at reklamere over et lægemiddelkøb, i tilfælde af at produktet er defekt ved modtagelsen.

Dato
26-08-2022.

Klassificering
Lægemiddel.
Indhold24 stk
Enhedspris1,87 kr./stk
MærkeNicotinell
KategoriNikotintyggegummi
Se altNicotinell Nikotintyggegummi
Varenummer582269

Hos Matas kan du betale med alle de måder du kender. Du vælger betaling i checkout.

  • Dankort
  • MobilePay
  • Visa
  • Mastercard
  • Anyday