Hvad er Pamol?
Pamol er et lægemiddel, som for mange er kendt som en hjælp mod hovedpine. Pamol virker også smertestillende overfor andre svage smerter og kan bruges af voksne (500mg) og børn fra 13-50 kg (250mg) med den rette variant og dosis.
Pamol er et lægemiddel, som indeholder lægemiddelstoffet Paracetamol, som har den smertestillende og febernedsættende virkning.
Pamol og Paracetamol hjælper mod svage smerter som menstruationssmerter, muskelsmerter, tandpine, hovedpine, og i forbindelse med feber.
Pamol findes i forskellige varianter, som tager hensyn til alder og præferencer.
Hvor hurtigt virker Pamol?
Virkningen vil typisk indtræde i løbet af ½-1 time. Sørg altid for at skylle tabletterne ned med et glas vand, så de hurtigst muligt bliver ført helt ned i maven, hvor de kan blive opløst.
Du må aldrig tage dobbeltdosis, hvis du føler at den første dosis ikke har effekt.
Dosering af Pamol filmovertrukne tabletter
Doseringen på Pamol til voksne er 2 tabletter af 500 mg 3-4 gange i døgnet. I nogle tilfælde kan 1 tablet 3-4 gange i døgnet være nok.
8 tabletter er det antal du maksimalt må tage i døgnet.
Pamol Flash
Pamol Flash er en variant, som er en fordel for dig, som har svært ved at synke tabletter og til børn, som har brug for en anden dosis.
Pamol Flash 500 mg smeltetabletter må kun anvendes af voksne. Smeltetabletterne lægges i munden, hvor du sutter på den, mens den hurtigt vil opløses og blive flydende, så du nemt kan synke den. Smeltetabletten er tilsat solbærsmag.
Pamol Flash 250 mg dispergible tabletter er velegnet til børn fra 13-50 kg. Til børn under 6 år bør den dispergible tablet opløses i en skefuld vand eller mælk. Til børn over 6 år, kan tabletten suttes, hvorved den opløses i munden og let kan synkes. Den dispergible tablet er tilsat banansmag.
Hvor meget Pamol må børn få?
Hvor meget Pamol et barn skal have, afhænger af barnets vægt. Regn altid doseringen ud som beskrevet i indlægssedlen og følg indlægssedlen nøje.
Graviditet og Amning
Tal altid med din læge før du bruger Pamol, hvis du er gravid eller ammer
Kontakt altid din læge ved spørgsmål og tvivl i forbindelse med Pamol. Vi anbefaler, at du gennemlæser indlægssedlen før du anvender Pamol.