Anvendelse og virkning
Panodil Junior virker smertestillende og febernedsættende.
Du kan tage Panodil Junior mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter, samt for at nedsætte feber f.eks. ved forkølelse og influenza.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 3 dage.
Dosering
Tag altid Panodil Junior nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning.
Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Tag aldrig mere Panodil Junior end beskrevet i doseringsanvisningerne.
Du bør tage den lavest mulige dosis, der er nødvendig, i kortest mulig tid.
Den maksimale døgndosis må ikke overskrides.
Den anbefalede dosis er: Børn på 2 år og derover: Dosis afhænger af barnets vægt.
Børn må få 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser.
Dosis skal beregnes ud fra barnets præcise vægt.
Nedenfor er angivet eksempler:
Barnets vægt - Dosis - Maksimal døgndosis:
5 kg: 2,5 ml (60 mg) højst 4 gange i døgnet.
Maksimal døgndosis: 250 mg.
10 kg: 5 ml (120 mg) højst 4 gange i døgnet.
Maksimal døgndosis: 500 mg.
15 kg: 7,5 ml (180 mg) højst 4 gange i døgnet.
Maksimal døgndosis:750 mg.
20 kg: 10 ml (240 mg) højst 4 gange i døgnet.
Maksimal døgndosis: 1000 mg.
25 kg: 12,5 ml (300 mg) højst 4 gange i døgnet.
Maksimal døgndosis: 1250 mg.
30 kg: 15 ml (360 mg) højst 4 gange i døgnet.
Maksimal døgndosis: 1500 mg.
35 kg: 17,5 ml (420 mg) højst 4 gange i døgnet.
Maksimal døgndosis: 1750 mg.
40 kg: 20 ml (480 mg) højst 4 gange i døgnet.
Maksimal døgndosis: 2000 mg.
Doseringsinterval: Der bør minimum gå 6 timer mellem hver dosering.
Maksimal behandlingstid uden lægens anvisning er 3 dage.
Du må ikke bruge Panodil Junior til børn under 2 år uden lægens anvisning.
Brugsanvisning:
Sådan bruges doseringssprøjten (se billeder i indlægssedlen): 1. Indsæt doseringssprøjten: Skub stemplet helt i bund for at lukke doseringssprøjten ogindsæt dernæst doseringssprøjten i flaskens hals.
2. Vælg den rigtige dosis: Vend flasken på hovedet og træk forsigtigt den korrekte dosis op.
Den korrekte dosis er når stemplets brede område er ud for det korrekte antal ml.
3. Fjern doseringssprøjten: Vend flasken den rigtige vejog fjern doseringssprøjten fra flaskens hals ved at dreje den forsigtigt.
Efter brug: Sæt låget på flasken og tryk ned og drej til låget slutter tæt.
Drej derefter modsat til du hører en klik-lyd.
Rengøring af doseringssprøjten efter brug: Rengør doseringssprøjten efter brug med varmt vand og lad den tørre.
Det er ikke nødvendigt at sterilisere den.
OBS! Brug ikke doseringssprøjten, hvis den er ødelagt eller beskidt.
Doseringssprøjten må kun bruges til Panodil Junior.
Du kan tage Panodil Junior i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.
Advarsler og forsigtighedsregler
Tag ikke dette lægemiddel, hvis du er allergisk over for paracetamol eller et af de øvrige indholdsstoffer og/eller hvis du har meget dårlig lever.
Særlige advarsler og forsigtighedsregler
Du må ikke bruge Panodil Junior til børn under 2 år uden lægens anvisning.
Panodil Junior indeholder paracetamol.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Panodil Junior, hvis du har nedsat lever- eller nyrefunktion.
Du har en dårlig ernæringstilstand, f.eks. hvis du er undervægtig, fejlernæret eller på grund af et alkoholmisbrug.
Du skal måske ikke tage Panodil Junior eller evt.
tage en mindre dosis, da din lever ellers kan tage skade.
Du har en alvorlig infektion.
Hvis du har en alvorlig infektion, er kraftigt fejlernæret, meget undervægtig eller er alkoholmisbruger øges risikoen for metabolisk acidose.
Symptomer på metabolisk acidose inkluderer: dyb, hurtig og besværet vejrtrækning, kvalme og opkast, appetitløshed.
Kontakt din læge øjeblikkeligt såfremt du oplever en kombination af disse symptomer.
Vær opmærksom på: Tag ikke flere Panodil Junior end anbefalet, da det kan medføre alvorlig leverskade.
Overskrides den anbefalede dosis, kan der opstå livstruende forgiftning.
Hvis der er mistanke om overdosering, bør du straks søge læge.
Hvis du samtidig tager anden medicin, der også indeholder paracetamol, er der risiko for overdosering.
Hvis du har høj feber, tegn på anden infektion eller hvis symptomerne varer længere end 3 dage, skal du kontakte din læge.
Hvis du tager flere forskellige slags smertestillende medicin samtidig i en længere periode, kan du få nyreskader med risiko for nyresvigt.
Hvis du tager Panodil Junior mod hovedpine i en længere periode, kan din hovedpine blive værre og hyppigere.
Kontakt din læge, hvis du får hyppige eller daglige hovedpineanfald.
Panodil Junior indeholder sorbitol (E420), maltitol (E965) og parahydroxybenzoater (E218 og E216).
Dette lægemiddel indeholder 150 mg sorbitol (E420) pr.
ml.
Sorbitol er en kilde til fructose.
Hvis din læge har fortalt dig at du (eller dit barn) har intolerance over for nogle sukkerarter eller hvis du er blevet diagnosticeret med arvelig fructoseintolerans (HFI), en sjælden genetisk lidelse, hvor en person ikke kan nedbryde fructose, skal du tale med din læge for du (eller dit barn) tager eller får dette lægemiddel.
Sorbitol kan medføre gastrointestinalt ubehag og en mild afførende virkning.
Dette lægemiddel indeholder maltitol (E965).
Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.
Kan have en mild afførende virkning.
Energi: 10 kJ (2,3 kcal) pr.
g maltitol.
Panodil Junior indeholder methyl- og propylparahydroxybenzoat (E218 og E216).
Kan give allergiske reaktioner (kan optræde efter behandling).
Brugen af anden medicin
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.
Tal med din læge, hvis du tager: medicin mod epilepsi (f.eks. fenytoin og carbamazepin).
Medicin mod urinsyregigt (probenecid).
Det kan være nødvendigt at ændre dosis.
Blodfortyndende medicin (f.eks. warfarin).
Du kan få blødninger, hvis du tager Panodil Junior regelmæssigt og gennem længere tid.
Vær opmærksom på Hvis du tager medicin mod for højt kolesterol (colestyramin), skal du tage Panodil Junior mindst 1 time før eller 4-6 timer efter denne medicin.
Tal med lægen.
Graviditet og amning
Graviditet og amning: Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
Panodil Junior kan om nødvendigt anvendes under graviditet.
Du bør tage den lavest mulige dosis, der mindsker smerterne og/eller feberen, og bruge lægemidlet så kort tid som muligt.
Kontakt lægen, hvis smerterne og/eller feberen ikke mindskes, eller hvis du har brug for at tage lægemidlet oftere.
Panodil Junior kan anvendes under amning.
Trafik og arbejdssikkerhed
Panodil Junior påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Overdosering
Kontakt lægen, skadestuen eller Giftlinjen (tlf: 82121212), hvis du har taget flere Panodil Junior, end der står i denne information, eller flere end lægen har foreskrevet.
Tag pakningen med.
En større dosis Panodil Junior end den anbefalede er farlig og kan give langvarige skader.
Det kan ødelægge leveren og i nogle tilfælde også nyrerne, bugspytkirtlen og knoglemarven.
Symptomerne kommer normalt ikke med det samme, men først efter 1-2 dage (og kan nogle gange være forsinket op til 4 til 6 dage efter indtagelse).
Selvom du ikke mærker nogle symptomer, kan der være risiko for alvorlig leverskade, og det er meget vigtigt, at du søger læge så hurtigt som muligt ved mistanke om overdosering (helst inden 10 timer efter indtagelsen).
Symptomer på overdosering kan være bleghed, kvalme, opkastninger, appetitløshed, ømhed/smerter i maven, utilpashed, gulsot og misfarvning af urin og afføring.
Senere kan der ske en gulfarvning af hud og øjne.
I værste fald kan du miste bevidstheden og dø af leversvigt.
Bivirkninger
Læs indlægssedlen for fuldstændig liste over bivirkninger.
Holdbarhed
3 år.
Opbevaring
Opbevar Panodil Junior utilgængeligt for børn.
Må ikke opbevares ved temperaturer over 30°C.
Brug ikke Panodil Junior efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp.
Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Holdbarhed efter åbning: 6 måneder.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester.
Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Læs indlægssedlen
Vi opfordrer til, at du læser indlægssedlen, som følger med produktet.
Generelt
DET ER DESVÆRRE IKKE MULIGT AT FORTRYDE KØB AF LÆGEMIDLER.
Forklaringen er, at det ikke er lovligt at gensælge et lægemiddel, der har været ude hos en forbruger.
På den måde sikres du som kunde, at du altid modtager et lægemiddel der har været opbevaret og håndteret korrekt og derfor virker efter hensigten.
Det er naturligvis muligt at reklamere over et lægemiddelkøb, i tilfælde af at produktet er defekt ved modtagelsen.
Dato
26-08-2022
Klassificering
Lægemiddel