Hvordan opstår fugt?
Fugt opstår på mange måder i husholdningen. Når du går i bad og det damper, når du vasker tøj, eller hvis du hænge tøj til tørre indenfor i huset. Alle disse dagligdagsting kan resultere i fugt, mug og kondens i hjemmet – og det kan i værste fald medføre et dårligt indeklima. Det kan også være mere farligt end bare dét, for eksempelvis støvmider trives godt i fugtige omgivelser. For høj fugt kan også give problemer med svamp i træværk og skimmelsvamp på vægge og i tekstiler.
Hvor bruges en fugtfjerner?
De fleste fugtfjernerprodukter bruges i for eksempel sommerhuse, kælderen, campingvogne, soveværelser, udestuer eller ved siden af vaskemaskinen. Alle disse steder er der risiko for, at høj fugtighed kan skabe kondens, skimmel og mug.
Fugtposer til ophæng
Kan anvendes overalt, hvor fugten er et problem. De er helt perfekte i sommerhuset, kælderen eller i soveværelset. Fugtposen hænges op over en spand eller beholder i rummet, hvor der skal opsuges fugt fra luften. Denne fugt omdannes til vand, som drypper ned i en beholder.
Fugtfjerner i beholder
Modvirker kondens, skimmel, dårlig lugt og mug. Fugtfjerner i beholder er perfekt til brug i campingvognen, på båden og i sommerhuset. Den er god i rum på op til 15 kvadratmeter. Krystallerne i posen vil suge al overflødig fugt i rummet.
Både fugtfjerneren til ophæng samt fugtfjerner i beholder har en levetid på ca. tre måneder, før krystallerne er så nedbrudte, at de ikke kan suge mere fugt.
Fugtfjernermaskinen/affugteren kan bruges i rum på op til 15 kvadratmeter. De fungerer ved at suge overflødig fugt fra rummet ned i en tank inde i maskinen. Den er perfekt at stille i en kælder, i sommerhuset eller ved siden af en vaskemaskine. Fugtfjernermaskinen kan også flyttes fra rum til rum.