182 produkter
Produkter pr. side:
Hvad er håndkøbsmedicin?
Når du skal have medicin, er det ofte med en recept fra din læge. Dog har lægemiddelstyrelsen besluttet, at nogle lægemidler ikke behøver at være receptpligtige, og disse lægemidler er lettere tilgængelige, eventuelt i mindre doseringer. Det er det, vi kalder håndkøbsmedicin.
De fleste forretninger skal have et basis-sortiment af håndkøbsmedicin, medmindre andet er aftalt med lægemiddelstyrelsen. Dette sortiment indeholder; desinficerende sugetabletter mod smerter i halsen, tyggetabletter som er mavesyre-neutraliserende, smertestillende tabletter og slimløsende midler mod hoste. Derudover har vi hos Matas midler som eksempelvis afhjælper symptomer på allergi samt diarré og forstoppelse, rygetrang og mange flere.
Husk altid at læse indlægssedlerne i det produkt, du køber fra vores håndkøbsmedicinsudvalg. Her får du de rette anvisninger i forhold til, hvordan, hvornår og hvor meget du skal bruge af dit håndkøbsmedicin. Hvis du er i tvivl om noget, så anbefaler vi altid at du kontakter egen læge.
Hvem må købe håndkøbsmedicin?
Da håndkøbsmedicin ikke er receptpligtigt medicin, er der nogle regler for hvem, der må købe det. Som udgangspunkt skal du være over 15 år, for at kunne købe håndkøbsmedicin, hvilket du også skal bekræfte, når du køber håndkøbsmedicin på Matas.dk ved check-out. Hvis du gerne vil købe smertestillende medicin eller visse typer af transportsyge tabletter, skal du være over 18 år. Dette skal også bekræftes ved check-out. Selv om du er over 18 år, gælder der stadig regler for, hvor meget håndkøbsmedicin du må købe. Du må blandt andet aldrig købe mere end én pakke smertestillende medicin med det samme aktive indholdsstof pr. dag.
Du må eksempelvis gerne købe en pakke smertestillende medicin med indholdsstoffet paracetamol sammen med en pakke med indholdsstoffet ibuprofen - men kun én af hver om dagen. Der gælder også særlige regler for transportsyge medicin og medicin til forkølelsessår. Ligesom ved smertestillende medicin må du kun købe én af hver slags medicin til dit forkølelsessår.
Må du bytte dit håndkøbsmedicin?
Der er mange strenge regler for, hvordan håndkøbsmedicin skal opbevares, inden du køber det. Derfor er det heller ikke muligt at fortryde dit køb af håndkøbsmedicin. Det er simpelthen ikke lovligt at videresælge håndkøbsmedicin, som allerede har været solgt, da vi ikke kan garantere for, hvordan det er blevet opbevaret. På den måde er du også altid sikret at modtage et produkt, der har været behandlet og opbevaret korrekt. Det er altid muligt at reklamere over et produkt - også håndkøbsmedicin, hvis det har været defekt ved modtagelsen
Kan du rejse med dit håndkøbsmedicin?
Du kan sagtens medbringe håndkøbsmedicin, når du flyver, da det ikke går under kategorien euforiserende medicin. Når du rejser med håndkøbsmedicin, er det en god idé, hvis du har det med i din håndbagage. På den måde sikrer du dig adgang til det under hele turen - også selvom din indtjekkede bagage eksempelvis bliver forsinket. Derudover kan du således altid fremvise dit håndkøbsmedicin, så der ikke opstår forvirringer mellem dig og lufthavnspersonalet. Medbring derfor så vidt muligt altid både indpakningen og indlægssedlerne.
Line Loch
Materialist og Helserådgiver
Line blev i 2020 uddannet materialist og har et stort kendskab til branchen. Hun har en stor passion inden for hudpleje, og elsker at fordybe sig i de enkelte produkter. Line er desuden uddannet helserådgiver, og elsker at nørde ingredienslisten. Hun sætter en stor ære i at hjælpe den enkelte kunde i øjenhøjde, uanset hvilke område det omhandler.
Min ekspertise er:
Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hos