Skånsom pleje til mænd i alle aldre

Det er ikke fordi, der er sparet på de gode ingredienser: Vitaminer, planteekstrakter og fugtgivere er nogle af de aktiver i Matas Men, der målrettet plejer hud, hår og skæg hos danske mænd. Vores ambition er at levere super kvalitet og skånsomme produkter til gode priser. Det har bl.a. kastet flere nomineringer til Danish Beauty Award af sig - branchens svar på en Oscar.
En stolt tradition
Siden Matas udviklede sin første Stribe i 1949 er der kommet mange flere til. De første produkter udviklet særligt til mænd kom på hylderne i slutningen af 80’erne.
Indholdet er første prioritet i de produkter, vi tilbyder under Matas-navnet. Det betyder, at du som forbruger kan være helt tryg ved at bruge vores produkter, fordi vi konsekvent udelukker en lang række kritiske indholdsstoffer. Vi synes også, at der skal være mulighed for at fravælge parfume, og derfor tilbyder vi et bredt sortiment uparfumerede produkter – også til mænd.
Vi sætter en ære i at udvikle produkter med dokumenterede aktive ingredienser, der virker, til en pris hvor alle kan være med. Og vi tager altid udgangspunkt i mænds hud og behov: Mandehud er fx tykkere og grovere end kvinders hud. Vi ved også, at mænd hader cremer, der fedter og klistrer. Den lille forskel kan være ganske væsentlig, når vi taler hudpleje.
Sådan finder du hudpleje, der passer til dig
Kender du endnu ikke Matas Men, så er det nemt at komme i gang ved at tjekke farvekoderne ud: Der er intet mindre end 40 produkter fordelt på fire forskellige serier i Matas Men-sortimentet. For at gøre det brede udvalg overskueligt, har vi givet dem hver deres farve:
- Den mørkeblå serie: Ansigts- og kropspleje til normal hud
- Den lyseblå serie: Uparfumeret ansigts- og kropspleje til sensitiv hud
- Den grå serie: Uparfumeret ansigtspleje til uren hud
- Og den brune serie: Skægpleje og barbering
3 forskellige hudtyper
Er du i tvivl om, hvilken hudtype du har, så kan du få vejledning i din lokale Matas. Men ellers skal du se og mærke din hud – den fortæller dig, hvad den har brug for:
Tør og/eller sart hud:
Huden føles ofte stram og har måske tendens til kløe eller rødmen. Brug en ansigtscreme med ekstra fugt og gerne til sart hud.
Normal hud:
Din hud er kun sjældent tør (fx om vinteren) med få eller ingen urenheder. Brug en dagcreme til normal hud og supplér gerne med face scrub et par gange om ugen.
Fedtet og/eller uren hud:
Huden bliver blank og skinnende i løbet af dagen, og der kan være både hudorme og bumser. Den daglige rens er særdeles vigtig, og det samme er målrettet pleje med produkter, der virker matterende og mindsker urenheder.
Top 5 ansigtspleje
De mest populære produkter i vores serier til mænd er bl.a. ansigtscremer og deo stick – både med og uden parfume. Blandt de mest solgte produkter til ansigtspleje, er det en af vores uparfumerede varianter, der løber afsted med førstepladsen. Se top 5 ansigtspleje af Matas Striber til mænd her:
1 | Matas Men Face Cream til sensitiv hud uden parfumeMatas Men Face Cream er specielt udviklet til sart hud. Cremen er et effektivt fugtighedsboost, der trænger hurtigt ind og efterlader huden blød og glat. Indeholder fugtgivende aloe vera og provitamin B5, som plejer og beskytter huden. For at beskytte din hud mod ydre påvirkninger er cremen også tilsat UVA-filter. |
2 | Matas Men Face Cream til normal hudMatas Men Face Cream til normal hud er et velduftende og effektivt fugtighedsboost, der trænger hurtigt ind og efterlader huden blød og glat. Indeholder beskyttende E-vitamin samt plejende algeekstrakt og mandelolie. Cremen er også tilsat glycerin og kreatin, der fugter og styrker huden. |
3 | Matas Men 24H Moisturizing Face Cream til sensitiv hud uden parfumeMatas Men 24h Moisturizing Face Cream er specielt udviklet til tør og sart hud. Cremen er en uundværlig fugtgiver, der trænger hurtigt ind og efterlader huden gennemfugtet, blød og smidig. For at sikre ekstra fugt til den tørre hud indeholder ansigtscremen et naturligt fugtkompleks, hyaluronsyre og aloe vera, der sikrer, at huden føles fugtet i 24 timer. |
4 | Matas Men Face Gel til uren hudMatas Men Face Gel er en let, oliefri gel uden parfume og ingredienser, der tilstopper porerne. Geleen er specielt udviklet til uren og fedtet hud. Indeholder B3-vitamin, der reducerer urenheder samt pore reductyl, der mindsker porestørrelsen, og fugtgivendesodium hyaluronate, der mindsker fedtet hud. Allantoin og betaine er anti-irriterende, mens provitamin B5 giver fugt. Huden fremstår ren og velplejet samt mindre skinnende. Cremen er samtidig et effektivt fugtighedsboost, der trænger hurtigt ind og efterlader huden blød og glat. |
5 | Matas Men Aftershave Balm til sensitiv hud uden parfumeMatas Men Aftershave Balm er specielt udviklet til sart hud. Den cremede lotion køler og plejer din hud efter barbering. Indeholder fugtgivende aloe vera og provitamin B5, som plejer og beskytter huden. |
Matas Men-serien udvider!Nyeste skud på stammen indenfor hudpleje-sortimentet er Matas Men Moisturizing 24H Face Cream Sensitiv SPF15. Ansigtscremen er uden parfume og specielt udviklet til tør og sart hud. Cremen giver masser af fugt, beskytter mod UVA- og UVB-stråler fra solen og opstrammer desuden huden. |
SkægplejeI 2016 lancerede vi de første Matas Men produkter inden for skægpleje. Produkterne blev en succes fra starten. Det skyldes primært, at Matas Men er et godt dagligdagsprodukt, som i særdeleshed lever op til god kvalitet til prisen. |
Vidste du, at Matas Men produkter er blevet nomineret til Danish Beauty Award flere gange?
Vores ambition om at levere super kvalitet til gode priser har bl.a. kastet flere nomineringer til Danish Beauty Award af sig - branchens svar på en Oscar.
De seneste to år er 3 af Matas Men Skægplejeprodukter blev nomineret til Danish Beauty Award:
- Matas Men 2-in-1 Beard Shampoo - 2017
- Matas Men Beard Brush – 2018
- Matas Men Beard Balm - 2018
Derudover blev 2 af Matas Men produkter nomineret til Danish Beauty Award i 2019:
- Matas Men Soft Mud Wax
- Matas Men Anti-age 3-in-1 Eye Gel Roll-on
I 2016 blev Matas Men Anti Age Face Gel til sensitiv hud - uden parfume nomineret til Danish Beauty Award.