Redaktionen guider: Must-have makeupprodukter
Gå ikke glip af noget!
Tilmeld dig og få en påmindelse om eventet herover
Shop Idas favoritter
Nilens Jord Jumbo Mascara
Den her mascara har været min absolutte yndlings i laaaang tid. Den kan alt det, som jeg ønsker, min mascara skal kunne: den giver masser af længde, den holder længe, den er parfumefri og så giver den ikke de her mascara-øer under eller over øjnene, som mange sikkert kender til. Derudover er børstehovedet til den større side, men stadig utrolig nemt at arbejde med, og der skal ikke mange lag til, før du er good to go.
Den indeholder blandt andet E-vitamin og Panthenol, som er kendt for deres plejende og fugtgivende egenskaber, hvilket jeg er ret vild med. For så får du ikke kun smukke, lange vipper, men du får også en masse god pleje oven i hatten.
Tromborg Mineral Foundation
Jeg er klart mest til foundations, som giver et helt naturligt look, og som ikke kan ses på huden. Den skal helst bare give glød til ansigtet og en jævn, smuk base til min makeup. Og efter mange års søgen faldt jeg over Tromborg Mineral Foundation – og det var et match made in heaven! (Og ja, vi er stadig sammen den dag i dag).
Her er altså tale om en foundation, som kan bygges op alt afhængig af, hvor meget dækning du har brug for. Jeg påfører et enkelt lag med min kabuki-børste, og så er jeg klar til dagens strabadser. Du får det her ’your skin but better’-look, som jeg ELSKER! Masser af glød, udstråling og power til min hud, som nogle dage godt kan være lidt grå og gennemsigtig.
Den indeholder derudover SPF 15, så du får lidt ekstra beskyttelse til ansigtet – ikke dårligt!
Anastasia Beverly Hills Setting Spray
Da jeg startede her hos Matas for godt halvandet år siden, der vidste jeg en hel del om makeup, synes jeg selv – men mit store problem var, at det ikke rigtig holdt hele dagen, som jeg gerne ville have det. Men via kyndig vejledning fra mine beauty-nørdede kolleger fandt jeg ud af, at nøglen er en god primer og setting spray. Og det har gjort underværker, for at sige det mildt!
Så nu til sagen: Jeg har siden da testet mange setting sprays, og min absolutte favorit er landet på Anastasia Beverly Hills Setting Spray. Den giver en fantastisk glød til ansigtet, som samler looket og gør det superlækkert – det er den sidste lille prik over i’et, som bare gør det hele. Når jeg har påført min makeup og min mascara er tørret, så giver jeg et par sprøjt med den. Jeg tager også min Real Techniques børste (som jeg kommer til om lidt), og dupper sprayen stille og roligt ind i min hud, så holder den bedre – bare et lille tip.
Det er absolut min yndlings setting spray – og så har den som bonus en skøn og mild duft af kokos.
Maybelline SuperStay Matte Ink Læbestift
Jeg elsker at have knaldrøde læber, når jeg skal til fest. Men god mad, drinks og dans på bordene betyder, at min læbestift helst skal kunne holde til lidt af hvert. Og her er min absolutte superhelt Maybelline SuperStay Matte Ink Læbestift – for den holder bare og bliver, hvor den skal!
Det er en flydende læbestift, som har en mat finish og en holdbarhed på op til 12 timer. Du kan spise den største burger og give den gas i drinks-baren – din læbestift smutter ingen steder. Og det er jeg vild med!Den kommer i et væld af smukke farver, så der er masser af muligheder for at finde dit match.
Nilens Jord Brow Fix
Her har vi at gøre med en af de nyere produkter i min makeupsamling. Udover at have den perfekte farve til mine bryn (jeg bruger den i farven brown), så er den superlet at arbejde med, og giver et meget naturligt udtryk.
Den har en lille, kegleformet børste, som gør det meget nemt at få fat i alle små hårstrå, samt forme og farve brynene præcis som man vil have det. Gelen tørrer hurtigt ind og fedter ikke, og så er min oplevelse, at den holder hele dagen. Og det sætter jeg stor pris på som ejer af et par øjenbryn, der helst hang nedad, hvis de selv måtte bestemme.
Den er vegansk, allergicertificeret og parfumefri – så også perfekt til dig med en mere sensitiv hud.
Real Techniques Flawless Set
Jeg har altid været helt vild med Real Techniques og har brugt deres børster i mange år. I det her sæt har de samlet fire skønne børster perfekt til at få styr på basen.
Den indeholder en Contour Brush, Foundation Brush, Detailer Brush og en Buffing Brush. Så her har du alt hvad du skal bruge til at påføre foundation, concealer, pudder, contour og blush.
De er supernemme at bruge og blender makeuppen perfekt. Derudover er min erfaring, at børsterne holder utrolig længe. Jeg har børster fra Real Techniques, som jeg har haft i flere år – så det er altså en god investering!
Shop Natalies favoritter
Sandstone Glowing Skin Lotion
I min optik er der en gylden regel: Ingen makeuplægning uden at have basen ordentligt på plads først! Med andre ord: Jeg er stor fan af at bruge en primer, som sætter makeuppen og sørger for at den bliver, hvor den skal. Her, synes jeg, at Sandstones produkter er helt fortrinlige, og denne variant giver en glowy base, som resulterer i et lettere dewy look, når du lægger din makeup ovenpå. Jeg bruger den selv mest som primer, men hvis du er i humør til det, fungerer den også rigtig godt som en highlighter på den øvre del af kindbenet. Desuden er lotionen både parfumefri, vegansk og Allergy Certified, og fungerer altså også rigtig godt til dig, der har sensitiv hud eller parfumeallergi.
Psst! Er du ikke til det glowy look, kan du med fordel vælge deres almindelige primer. Den er også virkelig anbefalelsesværdig, og begge varianter er i min toilettaske.
Estée Lauder Double Wear Concealer
Med basen på plads er det tid til næste step: nemlig at dække sporene efter en god (eller dårlig) nats søvn. Jeg har været igennem mange concealere, men der er ingen produkter, der helt kan måle sig med Estée Lauders Double Wear Concealer, der formår at dække mørke cirkler, udjævne min hudtone og camouflere den lille bums, jeg får i ny og næ. Den har en naturligt matterende finish, som er perfekt til min kombinerede hud – og til alle andre, der foretrækker en mat finish — og så lover concealeren komplet dækning i helt op til 15 timer. Det løfte overholder den så fint. Desuden er formlen oliefri, vandfast og indeholder SPF faktor 10 som et godt supplement til din solcreme.
Tip! Når jeg lægger concealer og/eller flydende foundation, bruger jeg altid min Miracle AirBlend Sponge fra Real Techniques, som giver en helt fantastisk og jævn finish. Brug den tør for fuld dækning, og hvis du ønsker en mere naturlig finish, kan du med fordel fugte svampen lidt inden brug. For et ekstragodt hold, kan du med fordel spraye din svamp med Glow Finish Extender Spray fra samme mærke.
Youngblood High-Definition Translucent Powder
I min dagligdag foretrækker jeg at holde min makeup så naturlig som muligt, og derfor bruger jeg kun foundation ved særlige lejligheder. Til gengæld er jeg stor fan af at bruge en translucent mineralpudder i det daglige, som udjævner min hudtone og giver min hud et slags smukkeserende ’filter’ på, men på en meget lettere måde end den klassiske foundation. Denne sag fra Youngblood er en favorit i min makeuppung, fordi den netop føles ultralet på huden, samtidig med at den lægger et slør over mine urenheder og ujævnheder i huden. Desuden absorberer den olie og skaber en kølende fornemmelse.
Brug pudderen alene, eller brug den sammen med din almindelige mineralfoundation. Det er helt op til dig.
Chanel Rouge Coco Flash
På dage, hvor det hele er lidt kedeligt, kan jeg godt lide at spice mit look op. Her er mit førstevalg altid at gå efter en opsigtsvækkende læbefarve, som giver hverdagen lidt kulør. Rouge Coco Flash fra Chanel er et af mine favoritprodukter, fordi det er en blanding af en læbepomade, der plejer læberne, og en læbestift, som giver masser af farve, der lyser op i en grå mængde. Læbestiften har desuden en fugtgivende formulering, som altså gør, at stiften ikke udtørrer læberne, og derfor er du sikret et godt læbelook, der ikke behøver ekstra læbepomade.
Læbestiften fås i et væld af farver, men min personlige favorit er farven 66 Pulse, fordi den har en smuk og pigmenteret rød farve, som alligevel er lidt anderledes end alle mulige andre røde læbestifter.