NellikerKryddernelliken er en uudsprungen blomst fra det op til 10 meter høje nelliketræ. Denne nelliker kommer fra landsby-kooperativet i Pilimathalawa, hvor høsten foregår over mange dage for at knopperne kan plukkes på det helt rigtige tidspunkt.
Friske og gode nelliker kan du kende på farven, knoppen skal være lys brun og porøs og knoppen skal hænge fast på den mørke stilk.
Nelliker er en vigtig ingrediens i det lækre, kinesiske krydderi five spice og i mange karryblandinger. På vores breddegrader er nelliken et must i flæskestegen og i rødkålen. Og til henkogning af frugt og til chutney. Der bruges også nelliker i brunkager og honningkage. Nelliker kan let stødes i en morter eller i en kaffekværn.
Specifikationer- Økologisk
- Hele nelliker
- God til både det søde og det salte køkken