Lægemiddel
1 / 1
Lægemiddel

Pulverbreve Lemon

Variant:50 stk
254,95 kr.
  • Kan afsendes med det samme.
  • Fri fragt til butik ved køb over 129 kr.

Forhandles kun online

Movicol, pulver til oral opløsning, enkeltdosisbeholder. Afføringsmiddel, der bruges til at behandle kronisk forstoppelse, samt opløsning af indeklemt, hård afføring.
Bør ikke anvendes til børn under 12 år.
Movicol normaliserer tarmbevægelserne, selv hvis du har været forstoppet længe. Kan tages når som helst med eller uden mad og drikke.
Læs indlægssedlen inden brug.

Dosering ved kronisk forstoppelse:
Voksne og børn over 12 år: 1 brev, 1-3 gange dagligt afhængigt af, hvor alvorlig din forstoppelse er.
Opløs indholdet af 1 brev i 125 ml vand (½ glas) og drik det.
Behandling med Movicol varer sædvanligvis ikke længere end 2 uger.
Behandlingen kan gentages, eller din læge kan anbefale, at du tager Movicol i længere tid end 2 uger.

Dosering ved indeklemt hård afføring:
Voksne og børn over 12 år: 8 breve dagligt, indtaget over et tidsrum på 6 timer. 8 breve opløses i 1 liter vand. Opløsningen må ikke henstå længere end 6 timer.
Behandlingen varer normalt ikke længere end 3 dage.

Advarsler og forsigtighedsregler
  • Tag ikke dette lægemiddel hvis du er allergisk over for de aktive stoffer eller et af de øvrige indholdsstoffer i Movicol.
  • Hvis du lider af manglende tarmpassage (hindring af tarmpassagen, tarmslyng).
  • Hvis du har hul i tarmvæggen.
  • Hvis du lider af tilstande i bughulen, der kræver akut kirurgi f.eks. blindtarmsbetændelse.
  • Hvis du har opblussen af betændelsestilstande i tarmen, f.eks. en kronisk tarmsygdom som Colitis ulcerosa eller Crohn’s sygdom.
  • Hvis du lider af toksisk megacolon (sygelig stor, udvidet og tykvægget tyktarm med ansamling af tarmindhold).
  • Når du tager Movicol skal du fortsætte med at drikke meget vand. Væskeindholdet i en Movicol opløsning kan ikke erstatte dit sædvanlige væskeindtag.
  • Movicol indeholder natrium. Tal med din læge eller apotek, hvis du skal tage 3 eller flere breve dagligt i længere tid, især hvis du er blevet rådet til at følge en diæt med lavt salt (natrium) indhold.


Særlige advarsler og forsigtighedsregler
  • Hvis du har problemer med hjertet, skal du være ekstra forsigtig, hvis du tager Movicol imod hård, indeklemt afføring.
  • Hvis du får symptomer, der tyder på ændringer af væske/elektrolytter (f.eks. væskeophobning, stakåndethed, øget træthed, væskeunderskud, hjertesvigt, øget behov for vanddrivende medicin), skal du stoppe med at tage Movicol og kontakte din læge.
  • Årsagen til kronisk forstoppelse bør undersøges, hvis du har brug for afføringsmidler dagligt.


Brugen af anden medicin
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Er du i behandling med andre lægemidler, skal du være opmærksom på, at virkningen af behandlingen kan påvirkes.
Movicol får den medicin du indtager til at passere hurtigere gennem tarmen og virkningen kan derfor blive mindre. Rådfør dig med lægen.
Hvis du har behov for at fortykke væsker for at kunne synke dem sikkert, kan Movicol modvirke effekten af fortykningsmidlet.

Graviditet og amning
Movicol kan anvendes under graviditet og amning.
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om at du er gravid eller planlægger at blive gravid skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Trafik og arbejdssikkerhed
Movicol påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Overdosering
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere Movicol, pulver til oral opløsning, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.
Symptomerne på overdosering er svære mavesmerter og oppustethed, udtalt væsketab som følge af diarré eller opkastning.

Bivirkninger
Læs indlægssedlen for fuldstændig liste over bivirkninger.
Movicol kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter): Mavesmerter og mavekramper, diarré, opkastning, kvalme, rumlen i maven, luft i tarmene.
Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): Kløe, hovedpine, hævelser i arme og ben (perifert ødem).

Holdbarhed
3 år. Efter rekonstituering: 6 timer.

Opbevaring
Opbevar Movicol utilgængeligt for børn.
Brug ikke Movicol efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP.
Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
Når du har opløst Movicol i vand og ikke kan drikke det med det samme, så opbevar det tildækket i køleskabet (2°C - 8°C).
Hvis du ikke bruger det i løbet af 6 timer, så hæld det ud.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester.
Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Læs indlægssedlen
Vi opfordrer til, at du læser indlægssedlen, som følger med produktet.

Generelt
DET ER DESVÆRRE IKKE MULIGT AT FORTRYDE KØB AF LÆGEMIDLER.

Forklaringen er, at det ikke er lovligt at gensælge et lægemiddel, der har været ude hos en forbruger. På den måde sikres du som kunde, at du altid modtager et lægemiddel der har været opbevaret og håndteret korrekt og derfor virker efter hensigten. Det er naturligvis muligt at reklamere over et lægemiddelkøb, i tilfælde af at produktet er defekt ved modtagelsen.

Dato
26-08-2022.

Klassificering
Lægemiddel.
FormPulver
Indhold50 brev
Enhedspris5,10 kr./brev
MærkeMovicol
KategoriForstoppelse
Se altMovicol Forstoppelse
Varenummer770691

Hos Matas kan du betale med alle de måder du kender. Du vælger betaling i checkout.

  • Dankort
  • MobilePay
  • Visa
  • Mastercard
  • Anyday