Vi guider

Trin-for-trin: Vi guider til festlig makeup

Pernille fra redaktionen guider til den perfekte nytårsmakeup med 10 trin! For Pernille betyder årets sidste fester, at der skal skrues ekstra op for glimmer, smokey eyes & flotte, farverige læber. Læs med for at få alle de bedste teknikker og tips til, hvordan du lægger en festlig makeup, der holder hele natten!

Jeg elsker at lægge makeup! Jo festligere, jo bedre! Her har jeg lagt en makeup med forskellige produkter fra Matas, så der er lidt til ethvert budget. I denne artikel viser jeg trin for trin, hvordan jeg har skabt mit look, og du får tips og tricks til at lave dramatiske øjne, fyldige læber og glitrende negle, så du også kan stråle om kap med julelysene og diskokuglerne.

1

Prep til øjenmakuppen

Normalt starter jeg altid med at lægge en makeupbase i hele ansigtet. Men når der er tale om glitterprodukter til øjnene (der er glitter i den øjenskygge, jeg skal lægge senere), så starter jeg altid med øjnene først. På den måde kan jeg nemlig undgå glitterdrys under øjnene og kinderne, som næsten er umuligt at undgå. Når det sker, kan jeg hurtigt fjerne det med makeuprens, inden jeg påfører resten af min makeup i ansigtet.


Jeg starter med at påføre en eye primer fra Nilens Jord, som giver mit øjenlåg en glat overflade, hvilket gør det nemt at lægge en smuk øjenskygge bagefter. En lille smule når langt, og jeg elsker, hvor meget produkt man her får for pengene.


Pro tip: Har du fine linjer, er det også en god idé at bruge en eye primer her. Den glatter nemlig de fine linjer ud, så det bliver lettere for dig at lægge din øjenskygge pænt.​​​​​​​

Nilens Jord Eye Primer 250
SPAR 20%ABONNÉR
250
Nilens JordEye Primer
199,95 kr.
(179)
2

Læg en funklende og smuk øjenskygge

Noget af det bedste ved vinterens fester er, at man kan gå all-in på øjenmakeuppen og give den lidt mere gas, end man gør til hverdag. Og her kan jeg personligt godt lide at gå all-in på smokey cat eye-looket med lidt glimtende guld på toppen af øjenlåget.


Jeg starter med at lægge den beige farve nr. 2 (fra venstre) fra Max factor på hele øjenlåget. Derefter den støvede brune nr. 4 (fra venstre) i globelinjen med bløde ud-og-op penselstrøg på den yderste del af øjnene, så du langsomt starter på cat eye-looket. Nu bruger jeg den mørkebrune farve nr. 7 (fra venstre) til at begynde at skabe et mørkere cat-look i den yderste del af øjenlåget. Der er en smule glitter i denne øjenskyggefarve, som jeg synes, giver en smuk, dyb farve til øjenlooket.


Til sidst bruger jeg en mindre og finere børste til at påføre farve nr. 8 (fra venstre), som er den mørkeste farve i paletten. Jeg begynder at tegne den skarpere kant op, så ”kroppen” til den efterfølgende smokey winged liner bliver skabt.


Derefter putter jeg også noget af farven under mine nederste vipper. Husk at blende alle farverne ud, så du ikke ender med nogen ”hårde linjer”.


Max Factor øjenmakeuppen er supernem og blød at lægge. Og jeg synes, at farverne nemt blender ind med hinanden og i huden, så man får et smukt look på 0,5 sekunder.


Til allersidst lægger jeg en smule af glimmerøjenskyggen i guld fra Nilens Jord øverst i centrum på mine øjenlåg. Det giver et smukt ”pop” til øjnene. Du kan godt vælge at bruge en børste, men jeg bruger bare min finger til påføringen.


Max Factor Masterpiece Nude Palette 001 Cappuccino Nudes
3 FOR 2
Max FactorMasterpiece Nude Palette
219,95 kr.
(39)
Nilens Jord Baked Mineral Eyeshadows Sand 6102
Flere varianter
Nilens JordBaked Mineral Eyeshadows
329,95 kr.
(138)



3

Fuldend det dragende ”Cateye”-look

Så er det tid til kohl! Jeg elsker at lægge kohl i den våde kant på både den øverste og nederste våde kant. Jeg synes, det giver øjnene et vildt dragende look og sætter en fed streg under cateye-looket. Hvis du foretrækker et mere åbent øjenlook, så skip dette trin, da det får øjnene til at se mindre ud.


Til slut lægger jeg også eyelineren over mine øverste vipper og laver en winged eyeliner med kohlen. Det går rigtigt fint hånd i hånd med den mere smokey-effect jeg har fået med øjenskyggen. Skygge og kohl/eyeliner komplimenterer hinanden fantastisk, når man vil have en mere dramatisk effekt!


Jeg ELSKER denne kohl – jeg tror faktisk, at jeg har fundet min nye favorit. Den påføres mega nemt og giver den mest intense, sorte farve, jeg har prøvet til dato. Og så holder den altså i rigtig mange timer! Så hvis du er lige så stor fan af kohl, som jeg er, så giver jeg mine varmeste anbefalinger til denne!


Max Factor Khol Kajal Eye Pencil 001 Black
3 FOR 2
Max FactorKhol Kajal Eye Pencil
99,95 kr.
(49)


4

Åbn øjet igen med mascara

For nogen kan det måske blive et lidt for mørkt look, som det ser ud nu, men bare rolig. Vi åbner op for øjet igen med hjælp fra Pro XXL Lift-mascaraen i sort. Den her mascara er ret genial. Med to trin kan du få en øjeblikkeligt lash lift-effekt hjemmefra.


Brug den ene ende af mascaraen (trin 1) til at give dine vipper 17x mere volumen, og brug dernæst den anden ende af mascaraen (trin 2) til at give vipperne et 20 graders løft!
Jeg har taget et billede, hvor jeg kun påføre på det ene øje – og prøv lige at se en forskel!


Nu kan du vælge at slutte dit øjenmakeuplook, eller du kan, som jeg, vælge at tage det sidste skridt for at pifte cateye-looket op! Nemlig med hjælp fra Depends perfect eyelashes, hvor du kan være din egen vippetekniker hjemmefra. Jeg bruger Annica-versionen, som er individuelle lashes. De er fjerlette og ligner til forveksling dine egne vippehår. Du kan derfor lave nogle ret smukke og naturlige looks med disse vipper – også uden mascara. Til dette look påfører jeg en ”buket” af vipper på den yderste del af vipperne, som igen understreger cateyelooket.


Tip: Alternativet kan du påføre mindre mascara på de inderste vipper og mere på de yderste, så du får noget af den samme effekt.

L'Oréal Paris Pro XXL Lift Black
3 FOR 2
Black
L'Oréal ParisPro XXL Lift
159,95 kr.
(70)
Depend Perfect Eye Eyelashes Annica
DependPerfect Eye Eyelashes
69,95 kr.
(25)





5

Få makeuppen til at holde hele dagen med den perfekte base

Så har vi øjnene på plads, og nu skal vi videre til ansigtet. Hvis du ønsker, at makeuppen skal holde hele natten – selv efter 10 svingommer på dansegulvet – så er det en god idé at påføre en primer. Primere virker nemlig som en slags hæftemaskine mellem din hud og dit makeupprodukt.


I dag bruger jeg primeren fra Ecooking, som passer godt til min hudtype. Min hudtype er normal/sensitiv med tendens til fedtet T-zone, og denne primer lægger sig diskret på min huds overflade, hvor den udglatter og ensarter hudstrukturen. Det gør, at min foundation bagefter ligger elegant på min hud, og jeg synes, jeg får en smuk og naturlig glød. Jeg er også særligt fan af, at primeren udover at holde på min makeup, også plejer min hud med en cocktail af E-vitamin, niacinamid og hyaluronsyre.


Ecooking Primer
SPAR 50,-
KUN I MATAS
EcookingPrimer
199,95 kr.249,95 kr.
(116)



6

Påfør ”instafilteret”

Dernæst påfører jeg Hydramatt Foundation nr. 6N i Medium Light med min beautyblender, som jeg fugter en smule. Jeg har været spændt på at påføre denne, for normalt går jeg ikke med foundation.


Jeg har haft for mange dårlige oplevelser, hvor det var som om, at uanset hvilken foundation jeg brugte, så fik jeg et ”kaget” look. Det look er jeg bestemt ikke fan af. Derfor var jeg også særligt blown-away over lige præcis denne foundation! For første gang har jeg brugt en foundation, som jeg faktisk synes ligger sig ekstremt smukt på min hud – jeg synes nærmest, det ligner et slags ”instafilter”!


Og jeg kan allerede sige, at jeg har købt denne foundation selv, for den skal helt sikkert have en stabil plads i mit makeupskab fremover.


Gosh Copenhagen Hydramatt Foundation 006N Medium Light
3 FOR 2
Gosh CopenhagenHydramatt Foundation
179,95 kr.
(56)



7

Mattér huden

Jeg ved, at der er mange, der er blevet fan af det skinnende look og derfor ikke bruger pudder. Men jeg er personligt aldrig rigtig hoppet med på den vogn. Jeg vil gerne have, at min hud er mat over det hele på nær kindbenene, hvor jeg godt kan lide at påføre lidt farve og highlight.


Jeg har været mangeårig fan af Nilens Jords puddere og bruger i dag nr. 528 i Cotton. Det giver en helt perfekt, fejlfri finish, hvor al tekstur og porer forsvinder ud i ingenting! Jeg bruger min egen kabuki-børste fra Nilens Jord (der har holdt i mange år), der med et snuptag fordeler pudderet ud på alle de fine børstehår og med det store børstehoved, kan jeg dække hele ansigtet på 0,5 sekunder.


Nilens Jord Mineral Powder 528 Cotton
SPAR 35,-
Nilens JordMineral Powder
259,95 kr.294,95 kr.
(534)
Nilens Jord Pure Collection Kabuki Powder Brush 180
180
Nilens JordPure Collection Kabuki Powder Brush
199,95 kr.
(122)



8

Laminér brynene

Så er det blevet tid til brynene. Jeg starter med at fjerne den overskydende pudder og foundation, der sidder på mine øjenbryn med en tør vatpind. Hvis du ikke har prøvet dette tip før, så gør det næste gang!


Du vil blive overrasket over, hvor meget produkt der sidder i brynhårene. Nu er jeg klar til at gøre brynene markerede. Først bruger jeg den rene børste til at redde brynene igennem. Dernæst dypper jeg den forsigtigt i pomaden og bruger meget lidt ad gangen – for der skal virkelig ikke meget produkt til her.


Langsomt børster jeg hårene opad, og jeg kan mærke, hvordan voksen griber mere og mere fat i hårene ved hvert strøg, så jeg kan bygge det populære ”laminated brow”-look efter min smag.

​​​​​​​

Depend Perfect Eye Brow Lift Illusion Styling Wax M.Brown
DependPerfect Eye Brow Lift Illusion Styling Wax
149,95 kr.
(32)



9

Tid til blush & highlighter

Nu vil jeg afrunde med lidt farve og shine på kinderne! Highlighter er det perfekte touch til en smuk festmakeup, da den fanger lyset i dit ansigt og giver dit look ekstra udstråling.


Det geniale ved denne Miracle Pure Cream Blush 01 Radiant rose fra Max Factor er, at det er en blush og highlighter i ét og samme produkt! Jeg påfører produktet på håndryggen og smører det ud i cirkulære produkter.


Her skal men nemlig være påpasselig med at bruge for meget produkt. Derefter bruger jeg min ringfinger til at duppe blushen/highlighteren på den øverste del af mine kindben.

Max Factor Miracle Pure Cream Blush 01 Radiant rose
3 FOR 2
Max FactorMiracle Pure Cream Blush
144,95 kr.
(66)



10

Fugt og farve til læberne og glimmer på neglene

Findes der noget bedre end en læbestift, der ikke kun giver smukke, fyldige læber, men også giver masser af fugt og pleje? Med Color Riche Lipstick fra L’Oreal Paris er det lige præcis det, du får. Her bruger jeg nr. 453 i Rose Creme, som giver mine læber en diskret farve, som jeg foretrækker, når jeg ellers har et markeret makeuplook. Den indeholder blandt andet omega-3 og E-vitamin samt Argan olie som gør, at læberne forbliver ultra hydreret hele natten!

​​​​​​​

Sidst, men bestemt ikke mindst, så skal vi runde denne virkelig skønne gelpolish fra Depend, som helt passende hedder ”Happy New Year”. Den har de fineste, reflekterende guldblade i, som ser vildt flot ud på neglene. En flot neglelak er for mig prikken over i’et i ethvert festlook. Lakken skal hærdes under en UV-lampe i 30 sekunder, og den kan holde i op til to uger!

L'Oréal Paris Color Riche Lipstick 453-Rose-créme
3 FOR 2
L'Oréal ParisColor Riche Lipstick
119,95 kr.
(417)



Og med det er der ikke andet at sige end GODT NYTÅR, skål og held og lykke med dit nytårslook!
Husk, at vi altid sidder klar i chatten til at hjælpe dig med ethvert spørgsmål.



Relaterede produkter

Depend Vippe- og Brynfarve Hurtig Brunsort
SPAR 30,-
DependVippe- og Brynfarve Hurtig
94,95 kr.124,95 kr.
(256)
BEAUTYBLENDER Beautyblender Original Pink
BEAUTYBLENDERBeautyblender Original
139,95 kr.
(124)
Kylie by Kylie Jenner Kylighter Illuminating Powder 040 Princess Please
KUN I MATAS
Kylie by Kylie JennerKylighter Illuminating Powder
249,95 kr.
(31)
Kylie by Kylie Jenner High Gloss 002 Always Shining
SPAR 20%ABONNÉR
KUN I MATAS
Kylie by Kylie JennerHigh Gloss
149,95 kr.
(188)
MAC Mineralize Skinfinish Lightscapade
MACMineralize Skinfinish
329,95 kr.
(40)

Relaterede artikler

Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hoswebapotek