Middelhavet kalder: Her er den nyeste Armani-duft

Dufte og parfumer har en helt særlig evne til at transportere os til helt særlige minder, stemninger og ikke mindst steder. Derfor er det heller ikke underligt, at mange parfumer er inspireret direkte af byer, landskaber, rejser og lande. Det gælder også Armanis ikoniske Acqua di Gio, der netop er blevet nyfortolket med Acqua Di Giò Elixir, der tager inspirationen fra Middelhavets karakteristiske noter til et helt nyt niveau.
Nyfortolket sommerklassiker: Acqua Di Giò Elixir Eau de Parfum
Kender du det der med, at du ser, hører eller dufter noget, der virker så velkendt og alligevel helt nyt på én og samme tid?
Acqua Di Giò er en helt ny og intens fortolkning af den ikoniske Acqua Di Gio, der giver duften en helt ny dybde, mystik og sensualitet. Duften åbnes med en livlig citrusduo af bergamotte og grøn mandarin i sin topnote. I hjertenoten møder du noter af den havfriske Calone™ og violakkord. Det hele sammenflettes i bundnoten, hvor essensen af patchouli, vetiver og rav giver duften en ren elegance.
Elsker du den klassiske Acqua Di Gio, vil du med sikkerhed også være vild med denne, når den fremmaner det overdådige landskab ved Middelhavet.
En rejse til Middelhavets dufte
Mens vi utålmodigt venter på sommerens ankomst, er duftnyheden fra Armani en oplagt anledning til at tage en lille rejse gennem det sydlige Italiens kyster, som den oprindelige Acqua Di Giò er inspireret af – fra de solrige citronlunde på Amalfikysten til de rå klippeformationer i Cinque Terre – for at lære Acqua Di Giò Elixir lidt bedre at kende.

Den nye duft er er den mest intense fortolkning af Acqua di Giò indtil videre, og er det oplagte valg til sommerens særlig lejligheder.
Vi starter i Portofino med den milde havbrise
Vi begynder i en by karakteriseret af pastelfarvede bygninger og en underliggende duft af salt, fugtige sten og mild citrus fra de omkringliggende citronlunde. Det er selvfølgelig den eksklusive havneby Portofino. Netop kombinationen af havets milde duft af salt og citronlundene er inspirationen bag Acqua Di Giò Elixir, som spejler havets rene luft og citrontræernes friske duftstempel.
Videre til Amalfis varme klippebyer
Vi fortsætter ned langs kysten til Amalfi. Her blander duften af solmodne citroner sig hurtigt med de tørre urter i landskabet og varme stenmure. Solen virker mere intens og luften tungere, hvilket får noterne af rosmarin og lavendel til at træde kraftigere frem mellem kystens stejle klipper.

Også den velkendte flakon har fået en elegant og raffineret makeover, der passer perfekt til duften indeni.
Nu til Sardiniens karakterfulde havbrus
Vi er endelig kommet frem til Sardinien. Her bryder de store bølger med stenene, frigør en frisk og varm duft af salt i luften, der blandes med fyrretræernes milde, harpiksagtige aroma. Her træder Acqua Di Giò Elixirs noter af patchouli cedertræ virkelig frem, og forener det rå og raffinerede som landskabet selv.
Til sidst solnedgang over Siciliens vulkanske landskab
Vi er taget fra Sardinien til Sicilien, hvor landskabet tårner mere dramatisk frem karakteriseret af den frygtindgydende vulkan Etna. Duften følger med det mørke landskab, og fylder luften med en duft af varm jord og dybe ravnoter. Noter, der bliver hængende på huden, fuldstændig som minder om en varm sommeraften, der aldrig helt forsvinder.