Vi guider

Naturlig sommerhud med masser af glød

Din hud er skøn, som den er, og sommersæsonen er den perfekte tid til at vise dem frem. Med Bobbi Browns glødgivende baseprodukter kan du vise din hud frem fra sin bedste side hele sommeren igennem – selvfølgelig uden at gå på kompromis med dens særlige kendetegn.

Sommeren er ubestridt sæsonen, hvor huden skal vises frem med al sin pomp og pragt og skønne særpræg. Gem den fuldt dækkende foundation væk, og vis i stedet kindernes gyldne farve frem med alt, hvad det indebærer af fregner, der kommer frem fra sit vinterhi, pigmentering og dewiness fra solcremen. Med Bobbi Browns glødgivende hudplejeprodukter bliver det nemmere end nogensinde før at få det solkyssede sommerlook, der samtidig ser naturligt og velplejet ud.

Den gode base

Når huden skal være klar til sommer, er det godt at forsyne den med næring og masser af glødgivende ingredienser, så huden ikke bare ser velplejet ud, men også er velplejet. Her er en god dagcreme alfa omega at bruge for at opnå sommerens naturlige look – og Bobbi Brown har det perfekte produkt, der ovenikøbet også fungerer som en primer under din makeup.

Step 1: En glowy base

Det er på ingen måde overraskende, at Bobbi Browns Vitamin Enriched Face Base er en af brandets mest populære produkter. Ikke bare er det et multifunktionelt produkt, der fungerer som en kombination af primer og dagcreme (mere om det længere nede i teksten), det er også en næringsbombe, der fugter, blødgør og gør huden lækkert smidig.


Først og fremmest fungerer Vitamin Enriched Face Base som lidt af en vitaminpille til huden. Med sin formulering, der består af både sheasmør og en kombination af B-, C- og E-vitamin, virker produktet glødgivende og booster samtidig hudens cellefornyelse. Dertil kommer, at det fugtgiver i dybden og har en antioxidativ virkning. Cremen har en fyldig formulering, men da den er oliefri, føles den på ingen måde fedtet. Tværtimod trænger den hurtigt ind og efterlader en ’smooth’ følelse på huden.


Sidst, men ikke mindst, har Vitamin Enriched Face Base en stor fordel: Nemlig at den fungerer som både fugtighedscreme og som primer inden din makeup. Det betyder altså, at den kan bruges alene for en helt naturlig sommerhud med glød og sol-skabt teint eller sammen med din makeup.


Den fungerer også helt fabelagtigt sammen med en pigmenteret dagcreme, som har lavere dækning end makeup, men omvendt giver lidt ekstra kulør og teint til det naturlige look.

Bobbi Brown Vitamin Enriched Face Base 50 ml
Hot on Social
50 ml
Bobbi BrownVitamin Enriched Face Base
539,95 kr.
(5)
Bobbi Brown Mini Vitamin Enriched Face Base 15 ml
Bobbi BrownMini Vitamin Enriched Face Base
199,95 kr.
(4)

Natalie tester Bobbi Brown Vitamin Enriched Face Base:


Når det er varmt udenfor, holder jeg allermest af den simple makeuprutine. Min foundation ryger ned i skuffen, og frem kommer de let pigmenterede produkter, der giver min hud et naturligt, men stadig varmt look fuld af glød.  


Derfor er Bobbi Browns Vitamin Enriched Face Base vitterligt det perfekte produkt i min sommerrutine, hvor jeg holder af så få produkter som muligt. Den erstatter både primer og dagcreme, men jeg føler ikke, min hud mangler noget som helst – tværtimod. Mit ansigt føles øjeblikkeligt blødt og lækkert, efter jeg har taget den på, og dens friske citrus-agtige duft gør mig munter lige fra morgenstunden.


Vitamin Enriched Face Base er kendt for ikke bare at være en primer og dagcreme i én, men næsten også som en slags diskret makeupprodukt i sig selv, fordi den er så glødgivende. Det har jeg gjort brug af på mange weekenddage, hvor jeg gerne vil holde min hud så naturlig som muligt, men uden at miste min sommerglow.


I hverdagen holder jeg af at kombinere den med Vitamin Enriched Skin Tint (mere om den længere nede i artiklen). Tilsammen giver de to produkter den fineste, naturlige sommerglød.


Bobbi Browns Vitamin Enriched Face Base dufter fantastisk, og giver en god, jævn base, der er perfekt alene eller til at lægge makeup ovenpå.



Min hud føles markant friskere, og så synes jeg selv, at den har fået en fin glød.

En hyldest til huden

Huden bærer på så mange minder om levet liv. Din solbrændte hud vidner om varme stranddage, myggestikkene, der er levn fra de lange sommeraftener på terrassen, og pigmenteringen, som er mindet om tidligere somre. Vores hud er smuk med alle sine særpræg og små finurligheder, og du har alle grunde til at være stolt af den, præcis som den er. Derfor fortjener den også at blive forkælet med den bedste pleje, som gør din hud til den bedste udgave af sig selv.


Bobbi Browns Vitamin Enriched Face Base er skabt til netop dét formål. Kombinér den med seriens spritnye produkt, Vitamin Enriched Tinted Moisturizer, for det velplejede look med fokus på at fremhæve netop din huds kendetegn.

Et usynligt filter

Synes du, foundationen føles lidt for tung på ansigtet, men er det samtidig også en smule overvældende at vise din hud frem helt uden makeup? Så er du kommet til rette sted, for den gyldne middelvej findes faktisk – lige her.


Bobbi Brown har nemlig netop lanceret den spritnye Vitamin Enriched Skin Tint, der er den perfekte fusion af foundation og hudpleje, så du kan opnå det eftertragtede ’no makeup, makeup’-look.


Helt konkret fungerer produkter som en cremet base, der udjævner hudtonen smukt, men med fokus på en naturlig dækning – og så hedder den selvfølgelig ikke ’Vitamin Enriched’ for ingenting. Præcis ligesom Face Base, indeholder Skin Tint nemlig masser af plejende ingredienser som blandt andet vitamin B, C og E. Det gør, at produktet føles virkelig lækkert på huden, mens fugtgivende pro-vitamin D og kaktusblomst bidrager til en frisk og velplejet finish.


Du kan bruge Bobbi Brown Vitamin Enriched Face Tint alene, sammen med din dagcreme eller sammen med den populære Vitamin Enriched Face Base, hvis du ønsker at opnå maksimal glød.

Bobbi Brown Vitamin Enriched Tinted Moisturizer SPF15 1 Medium
Bobbi BrownVitamin Enriched Tinted Moisturizer SPF15
394,95 kr.
(1)

Natalie tester Bobbi Brown Vitamin Enriched Skin Tint


Hver eneste dag sommeren igennem bruger jeg en tinted day cream, en CC-cream eller et lignende produkt, fordi jeg er vild med den naturlige finish og det fine filter, som den lette creme lægger på min hud. Derfor er det næsten også selvsagt, at jeg på kort tid er kommet til at knuselske Bobbi Browns Vitamin Enriched Skin Tint, som faktisk allerede har erstattet det produkt, jeg ellers har brugt hidtil denne sommer.


Den farvede creme lægger sig nemlig utroligt harmonisk på min hud, ligesom et filter på TikTok ville gøre det – men i modsætning til de virtuelle filtre, skjuler Bobbi Browns Vitamin Enriched Skin Tint ikke min hud. Tværtimod; den fremhæver min hud.


Ud over den smukke finish, føles den også utroligt godt på huden. Den er drøj i brug og er nem at fordele i ansigtet helt uden at skabe irriterende kanter ved hårgrænsen og kæben. Hvor mange farvede dagcremers største svaghed er en tendens til at smitte af i sommervarmen, bliver Bobbi Browns Vitamin Enriched Skin Tint, hvor den skal være: Nemlig på huden.


Jeg holder særligt af at bruge Vitamin Enriched Face Base og Skin Tint sammen for et ekstrajævnt og holdbart look, og så plejer jeg at supplere med et lille strøg af bronzer hen over kinderne, som giver det lille ekstra. Voilà – opskriften på et sommerlook, der holder langt ind i efterårsmånederne.


Bobbi Browns Vitamin Enriched Skin Tint har en let konsistens, og den er drøj i brug. Det gør, at den er dejligt nem at fordele jævnt på huden.



Cremen kommer i flere forskellige farvetoner, så du kan finde den, der passer dig. Du kan også mikse en lysere og en mørkere farve, så du får præcis den tone, du leder efter.


Andre favoritter fra Bobbi Brown:

Bobbi Brown Skin Foundation Stick Natural
Bobbi BrownSkin Foundation Stick
419,95 kr.
(2)
Bobbi Brown Skin Full Cover Concealer Beige
Bobbi BrownSkin Full Cover Concealer
329,95 kr.

Relaterede artikler

Få naturlig sommerglød året rundt

Vi guider

Få naturlig sommerglød året rundt

Plaisir har udviklet selvbrunerdråber uden parfume, der på nemmeste og sikreste vis giver dig en smuk, naturlig sommerglød hele året rundt. Et par dråber i dine egne hudplejeprodukter er alt, der skal til. Vi har testet produktet på redaktionen henover sensommer og efterår. Her er vores ærlige bedømmelser.

Læs Mere
Bliv klogere på anti-age

Vi guider

Bliv klogere på anti-age

Af Matas

Produkter formuleret til den modne hud kaldes ofte anti-age produkter, og dækker over en betegnelse af hudpleje, der er målrettet fine linjer, rynker og pigmentforandringer. For at forstå hvilket behov den modne hud har er det afgørende at vide mere om hvordan huden ældes og hvilke faktorer, der kan være medvirkende til at fremskynde denne proces.

Læs Mere
Fremhæv din glød med bronzer, glimmer og shine

Vi guider

Fremhæv din glød med bronzer, glimmer og shine

Af Trine Brøndsted

Fremhæv din sommerkulør på den allerbedste måde, der passer til dig og din alder. Vi fortæller dig her, hvad du skal gøre.

Læs Mere
Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hoswebapotek