Find dit hudplejematch fra Clinique
Cliniques 3-trinssystem er verdens første hudplejeserie, der blev udviklet i samarbejde med hudlæger - med en vision om at skabe simple, sikre og effektive hudplejeprodukter, der ikke indeholder parfumer. Hvis du spørger mig, synes jeg, det er fantastisk, at 3-trinssystemet fra Clinique tilbyder en komplet hudplejerutine til alle hudtyper. Uanset behov kan du altså sammensætte en 3-trins rutine, der passer perfekt til dig. Nemt og effektivt – præcis, som jeg bedst kan lide det og så tager det kun 3 minutter.
Er du klar til at finde dit ultimative hudplejematch fra serien, der har været populær gennem generationer? Så læs med her, hvor du får min ultimative step-by-step-guide til det berømte Clinique 3-trinssystem.
Hvilken hudtype er jeg?
Inden jeg dykker ned i 3-trinssystemet, vil jeg lige give et hurtigt indblik i min hudtype. Måske du kan genkende dig selv? Kort fortalt har min hud 25 år på bagen. Jeg har altid søgt henimod produkter, der giver en masse fugt, fordi min hud er til den tørre side. De seneste par år har jeg dog oplevet, at min hud i perioder har tendens til at blive fedtet omkring t-zonen og næsen. De produkter fra 3-trinssystemet jeg har valgt til min hud, passer perfekt til ovenstående beskrivelse. Anyway – nu til min lille 3-trinsguide, hvor jeg også afslører de udvalgte produkter til min hudtype:
Step 1: Liquid Facial Soap
Det første trin i 3-trinssystemet er Liquid Facial Soap, der både renser og blødgør huden. I det første trin findes der tre produkter, som passer til tre forskellige hudtyper. Jeg har testet bestselleren, som er den til Hudtype 1+2. For mig virkede rensen enormt blødgørende for huden, og den gav mig ikke en opstrammende følelse, som jeg synes, at nogle renseprodukter har tendens til at give. Bedst af alt rensede den min hud til punkt og prikke. Nedenfor kan du se, hvilken Liquid Facial Soap der passer til din hud:
Ekstra mild: Hudtype 1 - til dig med ekstra tør hud, som har brug for en rens, der giver masser af fugt.
Mild (bestseller!): Hudtype 1 + 2 - til dig, der har en kombination af tør og fedtet hud. Du oplever, at du i perioder har tendens til f.eks. tørre kinder, men en fedtet t-zone.
Fedtet: Hudtype 3+4 - til dig, der har tendens til kombineret/fedtet hud og tilstoppede porer. Du oplever (måske) også, at din hud har tendens til urenheder i nogle perioder.
Sådan bruger du Liquid Facial Soap:
Rens din hud blidt med Liquid Facial Soap både morgen og aften på en makeupfri hud. Tag en lille mængde af produktet ud i hænderne, skum den godt op og massér rensen på huden. Når du har renset din hud og skyllet Liquid Facial Soap af ansigtet, er din hud klar til det næste og vigtige step – eksfoliering med Clarifying Lotion.
Step 2: Clarifying Lotion
Clarifying Lotion er andet step i 3-trins hudplejesystemet fra Great Skin. Kort fortalt er det en mild, eksfolierende lotion, der er udviklet af Cliniques hudlæger. Den arbejder effektivt og blidt på at fjerne døde hudceller, samtidig med at den efterlader huden blød og med en smuk udstråling. Udover ovenstående er produktets fornemmeste opgave at forberede huden til sidste og tredje step, så huden let kan tage imod fugt.
I step 2 er det om at holde tungen lige i munden – der er nemlig hele 5 forskellige produkter at vælge imellem. Men så snart man har skimmet, hvilken hudtype den enkelte lotion er udviklet til, er det faktisk rimelig ligetil. Du kan finde dit Clarifying lotion match her:
Clarifying lotion 1: Hudtype 1 - til dig, der har tendens til meget tør hud
Clarifying lotion 2: Hudtype 2 - til dig, der har tør til kombineret hud
Clarifying lotion 3: Hudtype 3 - til dig, der har kombineret til fedtet hud
Clarifying lotion 4: Hudtype 4 - til dig, der har fedtet hud
Clarifying lotion 1.0: Hudtype 1.0 - til dig, der har tendens til meget tør hud og ønsker en lotion, der er alkoholfri
Jeg har testet den, der er udviklet til hudtype 2. Som jeg nævnte i starten af mit skriv, er min hud som regel til den tørre side, men omkring t-zonen har min hud tendens til at blive mere fedtet og mine porer tilstoppede. Derfor virker Clarifying Lotion til Hudtype 2 perfekt til min hud og jeg oplevede ingen irritationer, da jeg anvendte produktet.
Det er vigtigt, at du vælger den Clarifying lotion, der passer til din hudtype. Ellers kan du opleve, at din hud bliver irriteret. Så længe du sørger for at bruge den rette Clarifying lotion, vil din hud være dig evig taknemmelig.
Step 3: Dramatically Different
Sidst – men absolut ikke mindst – afsluttes Great Skin hudplejerutinen med en fugtgivende ansigtscreme, der hedder Dramatically Different. Den kommer i tre forskellige formler, der er udviklet til tre forskellige hudtyper:
Dramatically Different Lotion+: Hud type 1+2 - til dig, der har meget tør til kombineret hud. Den silkebløde lotion absorberes hurtigt og efterlader din hud med en smuk glød
Dramatically Different Gel: Hud type 3+4 - til dig, der har kombineret til fedtet hud. Den oliefri gel ansigtscreme er et godt valg til dig, der f.eks. har fedtet hud i t-zonen, næsen og på hagen, men tør hud de resterende områder i ansigtet
Dramatically Different Hydrating Jelly: Alle hudtyper - til dig, der ønsker en let gel ansigtscreme, som giver 24 timers fugt. Geléformen virker frisk på huden, trænger hurtigt ind og sikrer masser af fugt
Jeg har selv testet Dramatically Different Lotion+ Skin Type 1+2, og jeg kan love jer for, at den virker rar og silkeblød på huden – i hvert fald hvis man har forholdsvis tør hud, som jeg har. Selvom jeg i perioder også oplever, at jeg har fedtet ud omkring t-zonen, oplevede jeg ikke, at type 1+2 gjorde min hud mere fedtet. Dog vil jeg anbefale Type 3+4, hvis man generelt har en fedtet hudtype i udvalgte områder som t-zonen, næsen og hagen.
Skab din personlige ansigtscreme med Clinique iD
I 2019 gjorde Clinique det muligt for den enkelte forbruger at skabe sin helt egen ansigtscreme, der passer nøjagtigt til ens hudtype via 3 lette trin. Dét har vi netop skrevet en artikel om, hvor vi guider dig på vej til at skabe din helt egen personlige ansigtscreme.