Fertiliteten daler: Skal vi skynde os at få børn?
”Danskernes fertilitet styrtdykker”. ”Mange venter for længe med at få børn”. ”Rebekka og Thomas brugte 100.000 kroner på barn”. Sådan lyder overskrifterne på en række artikler inden for det seneste halve år. Men er det virkelig så alvorligt, som medierne gør det til? I programseriens fire afsnit udforsker jeg frivillig og ufrivillig barnløshed og de komplekse følelser og tanker, der følger med. Jeg undersøger, hvornår chancerne for at blive gravid daler, og hvad man kan gøre, hvis man står over for fertilitetsudfordringer. Jeg undersøger også, hvilket pres og fordomme, der stadig i dag hviler på de kvinder, der vælger en abort. Og nå ja, så får jeg også testet min egen fertilitet - for bør 29-årige jeg skynde mig? Se med, og få svaret!
Afsnit 1: Er der et samfundspres om at få børn?
Afsnit 2: Camillas kamp i fertilitetsbehandling
Afsnit 3: Skal Pernille skynde sig at få børn?
Afsnit 4: Lauras valg om at afslutte graviditeten
Er der et samfundspres om at få børn?
Mange af mine jævnaldrende veninder, som har kærester, fortæller mig, at de ofte oplever en form for pres under familiesammenkomster. De bliver konstant spurgt, hvornår de planlægger at få børn.
Og så er der mig: Single-Pernille på 29 år, der ofte møder spørgende ”hvad-er-der-galt-med-hende”-blikke og subtile spørgsmål om min singlestatus. Der er dog også dem, der tør spørge mig direkte om, hvorfor jeg stadig er single. Og til dem har jeg et klart svar: Jeg har simpelthen ikke mødt ”Mr. Right” endnu, og jeg nægter at slå mig til tåls. Så vil jeg hellere undvære. Desuden trives jeg ganske fint i mit eget selskab – mine 10 personligheder og jeg bliver aldrig trætte af hinanden :-)
Ej, spøg til side: Jeg må jo også erkende, at jeg måske snart bør tage springet og begive mig ud på "kødmarkedet" igen. Især hvis jeg ønsker at få børn i den nærmeste fremtid. Så på en eller anden måde begynder jeg også at føle et vis pres...
"Op til 35-årsalderen har kvinder generelt en nogenlunde ægkvalitet, men efter 35 år begynder den at forringes. Desuden lider omkring 15 % af danske mænd af dårlig sædkvalitet." - Aboubakar Cissé, fertilitetslæge.
Dette fik mig til at overveje, om andre kvinder mon føler samme pres. Derfor besluttede jeg mig for at undersøge dette emne i det første afsnit af programserien ”De To Streger”.
Her interviewede jeg tilfældige kvinder på gaden og spurgte dem, om de føler et samfundspres. Jeg talte også med speciallæge i obstetrik og gynækologi, Aboubakar Cissé fra Klinik Aagaard, om begrebet fertilitet, og hvordan det egentlig ser ud med danskernes fertilitet.
Derudover interviewede jeg Nanna Boysen, en socialrådgiver fra Mødrehjælpen, for at få indblik i, hvor mange der kontakter Mødrehjælpen for rådgivning, især når de står over for beslutningen om at gennemføre eller afbryde en graviditet. Hvilket pres, tanker og følelser oplever kvinder, når de står med en positiv graviditetstest? Det får du svaret på i det første afsnit af programserien.
Speciallæge i obstetrik og gynækologi, Aboubakar Cissé
Nanna Boysen, socialrådgiver, Mødrehjælpen
Vidste du… at den samlede fertilitet i Danmark i 2022 var den laveste i 35 år? Her blev der ifølge Danmarks Statistik født 1553 børn per 1000 kvinder svarende til 58.430 børn.
Camillas kamp i fertilitetsbehandling
Efter at have fået besked fra fertilitetslæge Aboubakar Cissé om, at det står rimelig skidt til med fertiliteten blandt danskerne, tænkte jeg, at det kunne være interessant at snakke med en kvinde, der netop kunne bidrage med det perspektiv. En kvinde, der har været igennem det, som mange af os kvinder frygter. Nemlig at få den nedslående besked om, at man har forringede chancer for at få sit ønskebarn og skal i fertilitetsbehandling.
Jeg spurgte også en række tilfældige kvinder på gaden, om de mon havde tænkt over, om de overhovedet kunne få børn, og om de havde overvejet at få testet deres fertilitet på en fertilitetsklinik. For det spørgsmål begyndte nemlig at boble lidt i mig selv.
27-årige Camilla Sparre har været i fertilitetsbehandling, siden hun var 23 år gammel.
Min søgen efter en kvinde, der kunne indvie mig i de tanker og følelser, der hører med en fertilitetsbehandling, førte mig til 27-årige Camilla Sparre. Hun har været i fertilitetsbehandling, siden hun var 23 år.
Hendes rejse har været fyldt med udfordringer og smerte, som hun beundringsværdigt har kæmpet sig igennem takket være hendes brændende ønske om at blive mor. Camillas inspirerende og rørende historie deler jeg i dette afsnit.
Om hun rent faktisk opnår sin drøm om at blive mor, det kan du få svaret på i afsnit 2 af "De To Streger".
”Jeg følte, at jeg fejlede som kvinde. For jeg er født til at kunne føde. Jeg mødte hele tiden op til at fejle. Det var ligesom at dumpe til en eksamen uden at vide, hvad du skulle gøre for at bestå den.” – Camilla Sparre, 27 år.
Tidslinje over Camilla Sparres kamp i fertilitetsbehandling
Sommer 2019: 20-årige Camilla og hendes partner, Markus, beslutter sig for at prøve at blive gravide.
Efterår 2019: Markus tager en hjemmetest på sædkvalitet og får svar om dårlig kvalitet. Derefter får Camilla en henvisning til en gynækolog, som konstaterer, at Markus har nedsat sædkvalitet og at Camilla har PCOS (polycystisk ovariesyndrom), en underlivssygdom, der kan gøre det sværere at blive gravid. De bliver anbefalet at starte i fertilitetsbehandling.
2019-21: Efter to års mislykkede forsøg på at blive gravide, opsøger Camilla og Markus en fertilitetslæge. Camilla er nu 23 år.
2021-2022: Camilla og Markus gennemgår flere mislykkede forsøg på fertilitetsbehandling gennem det offentlige.
Forår 2022: Efter et år uden held med fertilitetsbehandling gennem det offentlige, tager Camilla og Markus kontakt til Fertilitetsklinik Aagaard.
Sommer 2022: Efter første forsøg hos Fertilitetsklinik Aagaard bliver Camilla gravid.
Oktober 2022: Camilla og Markus mister deres søn efter kun to døgn, da han fødes 4 måneder for tidligt.
Februar 2023: Kort tid efter tabet af deres søn begynder Camilla og Markus at forsøge at blive gravide igen med hjælp fra Fertilitetsklinik Aagaard. De bliver endnu engang gravide efter første forsøg.
Oktober 2023: Det lykkes endelig for parret at få opfyldt deres største ønske om at blive gravide, da 27-årige Camilla føder en sund og rask lille pige i oktober 2023.
Vidste du… At der årligt gennemføres omkring 38.000 fertilitetsbehandlinger i det danske sundhedsvæsen? Næsten hvert 10. barn er kommet til verden efter en fertilitetsbehandling. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
Hvad er infertilitet?
Nedsat frugtbarhed (infertilitet) defineres som manglende evne til at opnå graviditet. Dette kan opdeles i tre kategorier:
1. Primær infertilitet: Dette forekommer, når kvinden aldrig tidligere har opnået graviditet.
2. Sekundær infertilitet: Dette opstår, når kvinden tidligere har haft graviditeter, men oplever ufrivillig barnløshed nu.
3. Gentagne graviditetstab: Dette gælder, når der har været tre eller flere ønskede graviditeter, der desværre ikke har resulteret i et barn.
Det er vigtigt at bemærke, at mellem 15 til 20 % af alle par på et tidspunkt i deres liv vil opleve en periode med ufrivillig barnløshed. Desuden vil omkring 2-5 % af par opleve gentagne graviditetstab, hvor de har forsøgt at opnå graviditet i mere end et år uden succes.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) definerer barnløshed som manglende graviditet i mere end ét år hos et par, der har regelmæssige samlejer.
I dag initierer man ofte udredning og behandling efter et års forsøg, men dette kan variere afhængigt af parrets alder og eventuelle åbenlyse årsager til deres ufrugtbarhed. Årsager kan inkludere betydeligt nedsat sædkvalitet eller uregelmæssig menstruationscyklus hos kvinden.
Kilde: sundhed.dk
Hvis du vil læse mere om fertiliteten hos mænd og kvinder, har en god kollega skrevet en dybdegående artikel om det her.
Skal Pernille skynde sig at få børn?
Da jeg var teenager, troede jeg, at jeg ville have født mit første barn, før jeg fyldte 30 år... Ja, lidt godtroende har man vel lov at være... I mine tyvere har jeg dog ikke følt et behov for at blive mor, da jeg gerne ville have mulighed for at nyde min ungdom og frihed uden at skulle tage mig af en anden.
Men jeg må indrømme, at jeg tænkte "nå for søren" efter mit første besøg hos fertilitetslæge Aboubakar Cissé, da han pointerede, at ægkvaliteten begynder at dale drastisk efter 35-års alderen.
Jeg har jo planlagt følgende i mit hovede:
- Jeg skal gerne tilbringe mindst to år med min fremtidige partner, inden vi begynder at stifte familie.
- Jeg skal også helst være gift først. Det tager måske to år yderligere.
- Inden det kommer selve datingprocessen, hvor man unægteligt skal kysse en masse frøer, inden man finder prinsen på den hvide hest. Så lad os afsætte yderligere to år til det...
- Ok. Det betyder, at jeg faktisk skulle have startet med at date (tager lommeregneren frem)… for seks år siden... Så det jo super…
Pernille Witt Kirkegaard, vært, De To Streger
”Kun syv æg?!? Det er da ikke mange!” Pernille Witt Kirkegaard, vært, Matas Live.
Jeg har længe følt et pres udefra om, at jeg snart må tage mig sammen og tage mit datingliv mere seriøst, så jeg kan finde en mand og blive mor. Når jeg står over for et sådant eksternt pres, har min indre rebelskhed tendens til at gøre det modsatte af, hvad der forventes af mig.
Men… Jeg begynder også at føle et indre pres... Måske er det egentlig på tide at overveje, om de omkring mig måske har en pointe? Måske har jeg egentlig travlt? Måske lægger den her høne snart ikke flere æg?
Med al dette stressende tankespind måtte jeg simpelthen få svar én gang for alle: Jeg måtte få testet min fertilitet!
Derfor bookede jeg en tid hos Aboubakar Cissé fra Fertilitetsklinik Aagaard for at få svar på, om jeg kunne få testet min fertilitet.
Om det endte godt eller skidt for den her høne, ja det må du se i afsnit 3.
Vidste du… at for første gang i 50 år bliver flere danske børn født af kvinder over 45 år end af teenagere? Kilde: Danmarks Statistik
Lauras valg om at afslutte graviditeten
Jeg har været på en dybt emotionel og tankevækkende rejse – en rutsjebanetur af følelser.
- Jeg har fået hårde sandheder på bordet af fertilitetslæge Aboubakar Cissé.
- Jeg har udforsket det samfundspres, der hviler tungt på mange kvinders skuldre, når det handler om børn.
- Jeg har hørt Camilla Sparres hjertegribende historie om sin kamp om at blive mor.
- Og så har jeg endda fået testet min egen fertilitet.
Alt dette har efterladt mig forpustet og eftertænksom.
Laura Rosenvinge gennemgik en abort for 2 år siden.
”Der er et kæmpe samfundspres om, at kvinder i min alder skal have børn. Det er det første, jeg bliver spurgt om, når jeg er ude. Jeg tror, det er noget af det, der stresser mig allermest.” – Laura Rosenvinge, 28 år.
Men jeg føler stadig, at noget mangler. Jeg har nu dykket ned i det pres og den kamp, som nogle kvinder oplever, når de kæmper for at opnå en positiv graviditetstest. Men det er lige så vigtigt at forstå, at det kan være en følelsesmæssig udfordring af en helt anden art, når man står med en positiv graviditetstest i hånden, som man måske slet ikke ønskede.
I dette fjerde og sidste afsnit af programserien møder jeg Laura Rosenvinge, en 28-årig kvinde, der gennemgik en abort for to år siden. Jeg får hendes øjenåbnende historie om, hvordan hun til en start var usikker på, om var det rette valg. I dag er hun dog lettet over, at hun traf den beslutning.
Lyt til hendes inspirerende historie om at navigere gennem det komplekse spørgsmål om, hvornår det er et samfundspres, og hvornår det er ens eget ønske at blive forælder. Hun fortæller, hvordan det har været en dans på torne, da hun oplevede nærmest at skulle krydsforhøres af det offentlige og sendes videre til andre lægefaglige, før hun kunne få hjælp til den abort, hun ønskede. Noget, som kun gjorde en svær situation endnu sværere.
Jeg fik også spurgt speciallæge i gynækologi og obstetrik, Rikke Guldberg, om, hvilke muligheder der er for kvinder, der ønsker at afbryde en graviditet, og hvilke sundhedsmæssige aspekter man skal overveje, før aborten foretages.
Dette er emnet for det fjerde og sidste afsnit af "To Streger”, som du kan se øverst i artiklen.
Rikke Guldberg, speciallæge i gynækologi og obstetrik
Vidste du… At antallet af provokerede aborter i Danmark har været faldende de sidste 10 år fra cirka 17.000 aborter i 2010 til cirka 15.000 i 2020? Kilde: Sundhedsstyrelsen
Mød eksperterne og værten i programserien:
Aboubakar Cissé
Speciallæge i obstetrik og gynækologi.
Aboubakar er speciallæge inden for obstetrik og gynækologi med en lægeeksamen fra University of Medicine and Pharmacy i Bukarest, Rumænien, som han opnåede i 1992. Han har mere end to årtiers erfaring som fertilitetsspecialist og har arbejdet i forskellige lande.
I Danmark har han arbejdet i afdelinger som obstetrik og gynækologi samt fertilitet på anerkendte hospitaler som Herlev Hospital, Symbion Research Center og Hvidovre Hospital.
Udover sin kliniske praksis har Aboubakar en betydelig baggrund inden for medicinalindustrien, hvor han har besiddet stillinger som klinisk forskningsdirektør og sikkerhedsspecialist.
Siden september 2020 har Aboubakar fungeret som Medical Director ved Aagaard Klinik. Han behersker udover dansk også flydende engelsk, fransk og rumænsk.
Speciallæge i Gynækologi og Obstetrik med en ph.d.-grad.
Rikke Guldberg har sin uddannelse fra regionshospitalerne Esbjerg/Kolding og Odense Universitetshospital. Derudover har Rikke arbejdet på Aarhus Universitetshospital i fire år med hovedfokus på ufrivillig vandladning, nedsunken bækkenbund og hudlidelser ved skedeindgangen. Hun er også klinikejer på den gynækologiske klinik på Privathospitalet Mølholm, hvor patienter kan blive undersøgt, behandlet og eventuelt opereret. Behandling er tilgængelig via sundhedsforsikring eller privat betaling.
Pernille Witt Kirkegaard
Bag om værten i ”De To Streger”
Pernille Witt Kirkegaard er 29 år gammel og er uddannet journalist. Hun arbejder lige nu som freelancejournalist for forskellige nyhedsmedier og private virksomheder, herunder Matas. Gennem de seneste to år har hun været vært på Matas Live og har også fungeret som skribent på nyheder til Matas' sociale medier. Derudover har hun forfattet mange artikler til Matas.dk's stories-sektion.
Når man spørger Pernille om hendes fremtidsplaner, lægger hun ikke skjul på, at hun en dag godt kunne tænke sig at stifte familie. Men indtil videre har hun været single i to år, og hun begynder at kunne mærke både et samfundspres, men også et pres fra sig selv om snart at finde en partner, så hun kan få den familie, hun drømmer om.
Som hun selv siger:
”Jeg oplevede for første gang i en alder af 27 år at være single efter to langvarige forhold. Jeg synes, det har været vigtigt og nødvendigt for mig at søge indad og være ’i et forhold med sig selv’ for første gang i mit voksne liv. Nu er jeg dog bekymret for, om jeg nogensinde kommer til at forlade min trygge kerne igen, for jeg har det så hyggeligt og dejligt i mit eget selskab. Men altså det skal jeg jo, hvis jeg vil have en familie. Lige nu er det som at trække plasteret langsomt af. Jeg bør nok bare rive det af og kaste mig ud i dating-gamet igen," griner hun.
Disclaimer
Vi, i Matas, gør en dyd ud af at holde os opdateret på fysisk og mental velvære, og vores formål er sundhed og skønhed for livet. Udover produktkommunikation, bruger vi også vores sociale medier og stories-univers til at dele viden og skabe debat om netop fysisk og mental velvære. I denne programserie undersøger vi, hvordan det står til med danskernes fertilitet, om der lægger et pres på kvinder om at få børn, og hvordan lægevidenskaben kan hjælpe, hvad enten man ønsker at blive gravid eller ej.
