Nyhed fra e.l.f.: Power Grip Matte Primer

Power Grip Primerne fra e.l.f. har længe været en go-to for beauty-elskere, der vil have en langtidsholdbar base - og nu får den en ny makker. Power Grip Matte Primer giver dig et mat look, samtidig med, at den sørger for, at din makeup sidder perfekt hele dagen. Men hvordan adskiller den sig fra de andre populære Power Grip-primere fra e.l.f.? Dét gør vi dig klogere på her, hvor vi guider dig gennem de tre varianter, så du kan finde den, der passer bedst til din hud!
Nyhed: Til dig, der vil have den perfekte, matte finish
Ligeså effektiv som den originale Power Grip Primer, bare med et mat finish..! Det lyder fantastisk, ikke?
Den nyeste tilføjelse til Power Grip-serien er skabt til dig, der elsker et mat look uden at gå på kompromis med holdbarheden. Power Grip Matte Primer har samme grip-effekt som den klassiske variant, men den her version er beriget med salicylsyre, der hjælper med at kontrollere overskydende olie og minimere porer.
Her får du altså en primer, der får makeuppen til at holde længere, og samtidig giver dig et smooth, mat look.
Nyheden her er tilsat en skøn citron og myrte kombination, der gør den skøn i duften.

Før og efter påføring af den nye primer fra e.l.f. Det er mærkbart, at den giver en fantastisk mat finish til min hud uden at få den til at føles stram. Jeg oplever ofte at skinne lidt ved kinderne, på hagen og i panden i løbet af en dag med run på, men med den her nye primer med mat effekt har jeg ikke oplevet problemet i samme omfang overhovedet. Og så lægger makeuppen sig altså også bare meget smukkere, når jeg bruger den her primer under - nærmest som et filter.
Hvorfor bruge en primer?
En primer er en af de mest effektive (og ofte oversete) trin i en makeup-rutine. Den fungerer som en usynlig base, der skaber det perfekte lærred for din makeup. Her er de vigtigste grunde til, at du bør bruge en primer:
- Forlænger holdbarheden af din makeup
- Giver en jævn hudtekstur
- Holder huden mat eller fugtet – alt efter din hudtype
- Får din makeup til at se bedre ud, da den gør huden smooth og fejlfri i sit udtryk.
Pick your Primer
Hvis du ikke allerede er besat af primerne fra e.l.f., så er det altså et must også at prøve de to andre primere fra familien. Den klassiske primer eller primeren, der er tilsat niacinamid.
Til dig, der elsker et dewy finish
Den originale Power Grip Primer er en af e.l.f.'s mest populære produkter – med god grund! Ikke alene har den fantastisk grib-effekt, der får makeup til at holde længere. Derudover er den originale primer fra e.l.f også tilsat hyaluronsyre som sin nøgleindgrediens, og derfor får du her en primer, der fugter huden og giver den et dugfrisk look.

Til dig, der vil have en udjævnende primer
Hvis du ønsker en primer, der både får din makeup til at holde og samtidig giver en synligt udjævnende effekt, så er Power Grip Primer med niacinamid et godt valg for dig. Den indeholder nemlig 4% niacinamid, der er kendt for at reducere rødme, lysne og forbedre hudens tekstur over tid. Og så er den altså også 100% vegansk. Elsker det!

Sådan bruger du en primer
At bruge en primer korrekt kan gøre en kæmpe forskel for, hvor længe din makeup holder, og hvordan din hud ser ud i løbet af dagen. Her er en trin-for-trin guide til, hvordan du bedst bruger din primer:
1. Start med ren og fugtet hud
Primer fungerer bedst på en renset og velplejet hud. Sørg for at:
- Vaske ansigtet med en mild ren
- Påfør en let fugtighedscreme og evt. solcreme (hvis det er dagtid)
- Lad huden absorbere cremen helt, før du går videre
2. Påfør primeren i et tyndt lag
- Tag en ærtstørrelse mængde primer på fingerspidserne
- Dup og fordel den jævnt i ansigtet – start i midten (T-zonen) og arbejd udad
- Lad den sætte sig i ca. 30 sekunder, så den kan smelte ind i huden
Tip: Brug en mat primer i T-zonen (pande, næse, hage) og en mere fugtgivende primer på kinderne, hvis du har kombineret hud.
4. Læg din makeup ovenpå
Når primeren er sat, kan du fortsætte med din makeup:
• Foundation & concealer: Glider lettere på huden og holder længere
• Pudder: Hvis du har fedtet hud, kan du afslutte med et let lag pudder for ekstra holdbarhed. Prøv dig f.eks. frem med Halo Glow Powder Filter, der er eminent sammen med Power Grip Matte Primer.
• Setting spray: Giver ekstra hold og låser makeuppen fast
Hvilken Power Grip Primer passer bedst til dig?
Vil du have et mat look..? → Vælg Power Grip Matte Primer
Leder du efter en dugfrisk og fugtgivende base..? → Prøv den klassiske Power Grip Primer
Vil du have udjævnende effekt..? → Gå efter Power Grip Primer med Niacinamid
… samtidig med at de holder din makeup på plads i længere tid.