Fenty Beauty lancerer must-haves til din base

Let’s be honest, vi elsker nyheder fra Fenty Beauty, fordi de både er trendy, i god kvalitet og er smukke. Se her, hvorfor du skal prøve den nye Soft’Lit Foundation, We’re Even Concealer og Demi’Glow Light Diffusing Highligter.
Soft’Lit Foundation: Den perfekte base, der holder
Soft’Lit Foundation er din nye go-to for en gyldenvarm glow hele dagen. Den er langtidsholdbar og mediumdækkende, så hvis du gerne vil have en foundation, som både holder og dækker, this it it.
Soft'Lit fugter, lysner og giver din hud det helt perfekte slør, samtidig med at du føler dig som dig selv. Den er vandfast, så den modstår også sved, lugt og afsmitning hele dagen. Den helt perfekte kombi mellem dækkeevne og dewy hud.

Se lige hvor fint og naturligt Fenty Beautys nye foundation dækker. Den er hverken for meget eller for lidt. Den er drøj i brug, så du behøver ikke bruge særlig meget produkt for en god dækkeevne.
We’re Even Concealer: Makeup møder hudpleje
Det perfekte makeup-møder-hudpleje-hack får du med We’re Even Hydrating Longwear Concealer, da den nærmest smelter ind i huden og udjævner, lysner og dækker mørke rander.
Men udover at være en vildt god concealer til at dække, så kombinerer den også hudpleje, da den har fugtgivende ingredienser. Den har en medium dækkeevne med 50 forskellige nuancer, så der er en til alle hudtoner. Concealeren kan bygges op, så meget som du vil, mens den holder di hud hydreret og glødende.

Brug din concealer til at dække bumser, udbrud og rødme, eller brug den til at lysne under dine øjne. Hvis du gerne vil bruge di concealer til at lysne og give et friskt look, så tag en shade lysere end din foundation.

Til at toppe din base med lidt ekstra glow og shine, så skal du prøve Demi'Glow Highlighters. De kommer i 7 forskellige toner. Se lige, hvor pæne de er!
Demi’Glow Highlighter: Glow til alle hudtoner
Uanset om du skal til fest eller vil have shine i hverdagen, så er Demi’Glow Light Diffusing Highlighter din go to.
Highlighteren kommer i 7 forskellige nuancer. Highlighteren er tilsat små superfine perler, der giver en blød fornemmelse mod huden, og som blender rigtig pænt sammen med din base. Brug den på kindbenene for at fremhæve dem, på næseryggen for en fin refleksion og på amorbuen for at give læber et fyldigere udseende.

Jeg bruger en af de mørkere toner, Rich Hunnie, som en bronzer lige under kindbenene for det solkyssede look, og så bruger jeg en af de lysere toner, Prosecco, som highlighter på kindbenet. Jeg har kun tre produkter på til det her look, vildt ik?
Om Fenty Beauty:
Fenty Beauty er en makeup og skincare-serie skabt af Rihanna, som blev lanceret for første gang tilbage i 2017. Hendes produkter blev på rekordtid en kæmpe succes, og det er der flere årsager til. For det første er de af meget høj kvalitet. Og så findes der nuancer til alle hudtoner i hendes serie af produkter, hvilket har fået beauty-entusiaster til at juble verden over. Da hendes bestseller, Pro Filt’r Foundation, blev lanceret, kunne den fås i 40 nuancer. Det er efterfølgende steget til 50, så endnu flere kan være med. Vi elsker det!