Guide: Find din Hermès-duft
Hermès’ duftunivers er noget helt særligt. De mønstrede sløjfer, farvede glasflakoner og det lille hatteformede låg, der indkapsler parfumernes krydrede DNA. Med sin legende luksuriøse tilgang til mode og skønhed skaber Hermès noget, der er anderledes. Ukonventionelt – på allermest fashionabel vis. Hvilken af modehusets duftsammensætninger passer til dig? Vi introducerer dig til fire af de mest populære dufte, så du kan finde den, der skal pryde dit håndled.
Tutti Twilly Eau de Parfum
Er du vild med blomstrede og frugtige dufte, men har du også behov for noget, der siger lidt mere end bare den søde aroma? Så er Tutti Twilly fra Hermès et rigtig godt bud på duften til dig. Med noter fra blandt andet ingefærblomst og litchi i kombination med moskus efterlader duften et spor af noget opsigtsvækkende, der er både sødmefuldt og aromatisk med et hint af mystik.
Litchi er den dominerende duftnote rent visuelt, for selve flakonen er inspireret af den eksotiske frugts dyblyserøde ydre, der bedst kan beskrives som farvenuancen af rødmende kinder. Det hatteformede låg bidrager kun til stemningen, og det farverige silkebånd om duftens hals er mønstret med Hermès karakteristiske formfuldendthed.
Tutti Twilly dufter anderledes, men har mange udtryk, og netop derfor er den alsidig og kan passe til rigtig mange forskellige personligheder. Derfor er det også en duft, der kan bruges om dagen, såvel som om natten; af unge såvel som ældre, og så kan den blende naturligt ind i enhver duftgarderobe. Brug den til en særlig anledning, eller bær den for at sætte noget krydderi på hverdagen.
Tutti Twilly er en hyldest til kvinders frisind, og den er kendetegnet ved vovemod, lethed og mange facetter. Selvom vi er vidt forskellige, er vi alle forenet i denne parfume.
Twilly d'Hermès Eau de Parfum
Vi befinder os stadig til dels i den blomstrede verden i Twilly d’Hermès, men i endnu højere grad er duften domineret af de krydrede noter. Det giver et anderledes udtryk, som adskiller sig og udvikler dig over tid på huden.
Duften er inspireret af ungdommens modighed, og næsen bag, Christine Nagel, har fortalt, at det særligt er unge kvinder, der har inspireret værket, fordi de er ’frie, modige, forbundne og kåde’, og fordi ’de går imod forventningerne, de er trodsige, og de følger deres egen rytme.’
Duften domineres af frisk ingefær kombineret med skøn tuberose, der afsluttes med aromatisk sandeltræ. Derfor passer Twilly d’Hermès passer rigtig godt til dig, der gerne vil have et udtryk, som overrasker og har både skarphed og blødhed. Parfumens lette afrunding med blomsterduften af tuberoser er prikken over i’et, der fuldender den på mest indbydende og krydrede vis.
Twilly d'Hermès er inspireret af nutidens dristige ungdom. Christine Nagel definerer duften som: 'Den frie ånd hos en gruppe af unge piger, der ønsker at generobre og redefinere husordenen.'
Hermès-detaljen
Duftserien ’Twilly d’Hermès’ er inspireret af og opkaldt efter modehusets arbejde med silke. En ’Twilly’ er nemlig navnet på et farvet silkebånd fra Hermès, som du kan bruge til håret, som et armbånd eller om halsen – præcis som Twilly-duftene gør det.
Twilly d'Hermès Eau Ginger Eau de Parfum
Elsker du den karakteristiske duft af ingefær, som på en og samme tid er skarp og saliggørende, er Twilly d’Hermès Eau Ginger parfumen til dig. Den er en fusion af blomstrende pæoner og varmen fra aromatisk cedertræ – selvfølgelig fuldendt med den eksklusive note af kandiseret ingefær, som giver en delikat sødme og et legesygt udtryk.
Ligesom Hermès’ andre Twilly-dufte bærer Eau Ginger et elegant silkebånd om halsen og er udsmykket med en hvid bowlerhat som låg, der bidrager til det lette udtryk. Helt perfekt til den fyldige duft, der gemmer sig i flakonen.
Igen præsenterer Hermès os her for en overraskende sammensætning af noter, der både er eksklusiv, farverig og anderledes på den mest eftertragtede måde. Duften kan bæres af alle, der holder af mangefacetterede duftindtryk, men den kommer allermest til sin ret, hvis du bærer den – og dig selv – med stolthed. Brug den som en accessory til dit outfit, så den kan få masser af fylde og karakter.
Med Eau de Parfum Twilly Eau Ginger udtrykker Hermès-kvinder en smittende glæde. Denne krydrede side af Twilly-serien er udtryk for et muntert og solrigt sind.
Twilly d'Hermès Eau Poivrée Eau de Parfum
Hvis Eau Ginger er det legesyge udtryk, må Eau Poivrée være det livlige sind. Duften, der er iklædt rosa farver, indeholder også rosa noter. Rosapeber, roseblomst og ren patchouli kombineres i denne parfume, som har elementer af det blomstrede, det krydrede og det varmende træagtige.
Selvom duftens temaer rimer på rosa, gør det ikke dens udtryk sart; tværtimod er den karakterfuld og elegant. Det er perfekt til en kvinde, der går sine egne veje – eller gerne vil iklæde sig den uafhængige energi.
’Poivrée’ er fransk og betyder ’pebret’; altså en reference til duftens bærende note, rosapeber. Det er en fyldig note, som kræver opmærksomhed, men den afbalanceres perfekt med patchouli og rose. Tilsammen udgør noterne en slags velduftende treenighed, som klæder både natten og dagen.
Med Twilly d'Hermès Eau Poivrée udtrykkes den duftmæssige fortolkning af Hermès-kvindernes livlige sind. Twilly Eau Poivrée trænger helt ind i sindet med sine farver og behagelige bid.