Nyhed fra Kérastase: Slip af med tørt & skadet hår
Jeg har testet den nye serie Premiére fra Kerastase, og jeg er SÅ glad. Jeg har, som så mange andre, haft farvet mit hår en del gange, brugt diverse varmeredskaber og sprunget en hårklipning eller to over. Så mit hår har elsket den kærlige hånd, som den nye plejende og reparende serie har givet.
Trin 1: Præ-shampookur til at fjerne kalk
Concentré ulta-réparateur er en shampookur, du skal bruge inden den almindelige shampoo. Shampookuren er en ”rinse-out”, så den skal skylles ud. Derfor bruger du den som det første i din vaskerutine i badet. Når vi vasker vores hår, samler der sig desværre en del kalk fra vandet, men det er netop det, som denne shampookur afhjælper. Den har nemlig dobbelteffekten at afkalke dit hår, men også styrke og pleje, så dit hår vil være meget mere glossy og lækkert.
Grunden til, at vi skal rense vores hår for kalk, er, at kalk danner uopløselige salte, som gør vores hår stift, tørt og svært at redde ud.
Trin 2: Reparerende og dobbeltvirkende shampoo
Lad shampookuren sidde i, og brug derefter den reparerende og afkalkende shampoo Bain Décalcifiant Réparateur. Det er en shampoo med dobbeltvirkning, da den virker både indvendigt og udvendigt for at fjerne kalk, styrke og reparere beskadiget hår. Og derudover renser den blidt hovedbund og hår.
Premiére-serien indeholder citric acid, som går ind og fjerner kalk fra håret, og glycerin og peptider reparerer og styrker håret helt nede i dybden.
Trin 3: Fugtgivende maske
Hvis du gerne vil give dit hår en ekstra kærlig hånd med fugt, så skal du som step 3 bruge Masque Filler Réparateur. Den er reparerende, som går ind og fugter og styrker alle former for skadet hår – ligegyldigt om dit hår er skadet af solen, farve eller kemisk.
Sørg gerne for at dit hår er håndklædetørt og ikke for vådt, og masser gennem længder og ender. Lad masken sidde i i 3-5 minutter og skyl derefter produktet ud.
Trin 4: Reparerende og blødgørende balsam
Efter den fugtgivende maske er det vigtigt at bruge conditioner til at forsegle og lukke hårstråene. Fondant Fluidité Réparateur er en reparerende, afkalkende og blødgørende balsam, der er perfekt til at slutte vaskerutinen. Det fjerner den kalk, der ophober sig i skadet og behandlet hår. Udover at fjerne kalk reparerer, fugter, blødgør og styrker den også hårstråene.
Måske kender du følelsen af at have stift og stridt hår? Så er denne balsam virkelig en anbefaling til dig. Tests foretaget af Kérastase viser, at serien genopretter 99% af det skadede hårs styrke, hvis du bruger præ-shampookuren, shampoo og balsam sammen.
Lad gerne produktet sidde i i 3-5 minutter, og massér gerne produktet ind i håret. På den måde får du udnyttet produktet til fulde.
Trin 5: Leave-in reparende hårserum
Sérum Filler Réparateur er en fantastisk leave-in hårserum, der reparerer mod brud på hårstråene. Det er anti-frizz, så hvis du synes, dine små hår stritter og dit hår føles kruset, så skal du prøve denne serum. Udover at pleje og forsegle hårstråene beskytter den også mod varme fra stylingtools, hvilket er et kæmpe plus i min bog. Jeg elsker 2-i-1 produkter, og det her er et af de virkelig gode af slagsen.
Produktet er blevet udsat for en række test, som har vist, at serummet giver 55% blødere hår, 3x mere fugtet hår og 99% stærkere hår. Dette er testet efter første påføring af serummet. Brug produktet i håndklædetørt hår, og lad produktet være i. Lad det enten lufttørre eller brug et stylingtool, da produktet jo indeholder varmebeskyttelse.
Trin 6: Glansgivende, koncentreret hårolie
Det sidste step i rutinen for et sundere hår er Huile Gloss Réparatrice, som er en olie til længder og spidser, der giver glans, reparerer og genopretter. Det er en leave-in, koncentreret olie, så brug den gerne kun i de nederste længder og spidser, da den er drøj i brug.
Den her olie er til dig, der har spaltede spidser og gerne vil have styrke og fugt tilbage i håret. Jeg kan mærke, hvordan en gør mit hår blødere med det samme, men tests af produktet viser også, at hårolien både gør håret mere glansfuldt, stærkere og giver færre spaltede spidser.