Jeg kan indimellem blive ramt af en dårlig samvittighed, når jeg kører en 3-4 vatrondeller rundt i ansigtet for at fjerne makeup og smider dem direkte i skraldespanden bagefter. Det bliver hurtigt til mange vatrondeller på en uge, og jeg tænker, det umuligt kan være godt for noget.

Jeg har tidligere hørt om, at man kan udskifte sine vatrondeller og vatpinde med genanvendelige produkter, men min fordom har været, at det er for besværligt. Eller også vil det ikke virke nær så godt. Så selvom jeg er lidt flov over at indrømme det, så har det afholdt mig fra at prøve. Måske du har haft nogle af de samme tanker?

​​​​​​​Da jeg blev spurgt, om jeg ville teste LastObject, tænkte jeg, at det var en gylden chance for at give it a go! Derfor byttede jeg alt vat på mit badeværelse ud med produkter fra LastObject og testede dem i en uge. Du kan læse her, hvordan det gik.

Om LastObject

LastObject er et dansk brand, der lancerede deres første genanvendelige vatpind i 2019. Siden er deres udvalg af genanvendelige produkter blevet bredere, og i dag kan du få alt fra vatrondeller til menstruationsbind og lommetørklæder.

LastObject skaber genanvendelige hverdagsprodukter, som kan hjælpe dig med at mindske dit forbrug. Ved at genbruge, kan vi gøre vores for at passe lidt bedre på miljøet.  

Last Round: Genanvendelige vatrondeller

LastRound er et genanvendeligt alternativ til den almindelige vatrondel. Du kan fjerne makeup eller påføre toner med den, uden at huden føles irriteret. De er nemlig superbløde, når først de er vædet med vand og kan også bruges til den sarte hud omkring øjnene. Rondellerne er lavet af 70% træfiber og 30% bomuld og er 100% bionedbrydelige. Det betyder, at de kan nedbrydes af levende mikroorganismer og bakterier, og de vil derfor kunne nedbrydes fuldstændigt i naturen.

De kommer i et praktisk etui, som både er fin at have stående på badeværelset, men også gør det nemt at holde styr på sine vatrondeller og at have dem med på ferien. LastRound kommer i to forskellige størrelser og indeholder 7 rondeller pr. etui.

Du kan også købe refills, når dine rondeller har brug for at blive skiftet, så du ikke behøver købe et nyt etui.

LastObject LastRound Green
Green
LastObjectLastRound
99,95 kr.
(3)
LastObject LastRound Large Peach
KUN ONLINE
LastObjectLastRound Large
134,95 kr.
(2)
LastObject LastRound Refill
KUN ONLINE
LastObjectLastRound Refill
59,95 kr.
(2)

Ida tester LastRound

Først og fremmest – lad dig ikke skræmme af, at rondellerne føles stive og hårde, når du tager dem ud af etuiet. De skal nemlig vædes med lidt vand, og så bliver de helt bløde og fine. Jeg sørger for at få klemt så meget vand som muligt ud af rondellen, inden jeg påfører min micellarvand. Det er nemlig min erfaring, at det gør dem nemmere at arbejde med, når først renseproduktet er kommet på.

Jeg ved ikke hvorfor, men første gang jeg prøver den, er jeg helt overrasket over, at min makeup bliver fjernet lige så nemt og hurtigt som med en almindelig vatrondel. Og det smarte er, at når jeg har fjernet foundation, pudder og concealer i ansigtet, så skyller jeg den lige under vandhanen og giver den et vrid – og så er den klar til at fjerne mascara. Derfor behøver jeg kun bruge 1 LastRound til hele mit ansigt, hvor jeg normalt bruger 4-5 almindelige vatrondeller til at get the job done. Supersmart! Det her produkt har virkelig overrasket mig positivt.

Når jeg har brugt min rondel, så kommer jeg den i en lille vaskepose. (Den kan du også købe hos LastObject lige her). Jeg samler alle rondellerne i løbet af ugen i min pose, så de nemt kan smides i vaskemaskinen, når ugen er omme. Posen gør, at man ikke behøver fiske vatrondeller ud af sit tøj, når vasken har kørt. Det sætter jeg pris på!​​​​​​



Hver rondel kan anvendes 250 gange og kan dermed erstatte hele 1750 almindelige vatrondeller.

LastSwab Beauty

LastSwab Beauty er en genanvendelig vatpind, som er designet specielt til at præcisere makeup. Det er et alternativ til de engangsvatpinde, du bruger i din makeuprutine. LastSwab kan anvendes over 1.000 gange, før den skal skiftes.

LastSwab Beauty har to ender – den ene er mere rund, hvor den anden har en spids, der gør den mere præcis at arbejde med. Du kan derfor bruge den til at fjerne mascarapletter på øjenlåget eller præcisere eyeliner eller læbestift.

Den kommer i et lille etui, som gør den nem at have med på farten. Etuiet er i øvrigt lavet af genanvendt plastic fra havet. Det betyder, at der ikke skal produceres nyt plastic for at skabe etuiet, og at der samtidig fjernes plasticaffald fra havene.

Ida tester LastSwab Beauty

Jeg tør næsten ikke gætte på, hvor mange vatpinde jeg bruger i løbet af en dag. Jeg bruger dem både til at rense øre, men især til at fjerne makeuprester. Jeg har også et par stykker liggende i tasken, til når min mascara fx er løbet efter en cykeltur. Det er et uundværligt produkt i min skønhedsrutine, så derfor er det i min optik helt genialt med en genanvendelig vatpind. Selvom jeg også er en lille smule skeptisk – for kan den fjerne makeuprester på helt samme måde?

Og ja, det kan den. Der hvor vatten plejer at sidde på de almindelige vatpinde, er der her installeret en rund ende og en spids ende lavet af medicinsk TPE (Termoplastisk Elastromer), som er et materiale, der føles mere blødt og gummiagtigt. Begge er lidt nubrede, så de kan få fat i produktet på huden. Men det er ikke så meget, at det hiver og slider i huden.

Jeg dypper den i lidt renseprodukt, og så fjerner jeg den overskydende mascara på mit øjenlåg. Jeg renser lige en 2-3 gange indimellem for ikke at køre den mascara, jeg lige har fjernet, rundt på huden igen. Den føles superblød mod huden, men den har alligevel nok grib til at kunne fjerne makeuprester. Det er altså ret smart det her!​​​​​

LastSwab Original

LastSwab Original er det første produkt, LastObject lancerede tilbage i 2019. Her har vi igen at gøre med en genanvendelig vatpind. Den har en mere nubret overflade, som gør den perfekt til at fjerne mere genstridige makeuprester eller at rense ører.

Den kommer også i et smart etui, der gør den nem at opbevare og at have med på farten. Ligesom med LastSwab Beauty, er dette etui lavet i samme materiale som LastSwab Beauty.

LastObject LastSwab Original Green
Green
LastObjectLastSwab Original
84,95 kr.
(3)
LastObject LastSwab Original Blue
KUN ONLINE
LastObjectLastSwab Original
84,95 kr.
LastObject LastSwab Original Turquoise
KUN ONLINE
LastObjectLastSwab Original
84,95 kr.

Ida tester LastSwab Original

Så skal der renses ører! Jeg prøver så vildt muligt at undgå at rense for meget, da jeg har hørt, det ikke er noget, man skal overgøre. Men indimellem, når jeg føler, det trænger, får ørene en lille tur med en vatpind.

Last Swab Original fungerer på samme måde som LastSwab Beauty – her er enderne bare mere nubrede.

Man skal lige vænne sig til, at man kan mærke den her vatpind lidt mere end en almindelig vatpind. Men til gengæld udfører den sit job til UG! Efter du har renset, kan du skylle vatpinden med vand og sæbe og fjerne den overskydende voks med en negl eller lidt toiletpapir. Det kan lyde lidt klamt – for normalt behøver man jo ikke forholde sig til den voks, der sidder på vatpinden, men det skal man altså nu. For mig er det lidt en grænse, der skal overskrides – men det er worth it, for den virker, og jeg sparer miljøet for en hulens masse engangsvatpinde.

Et rigtig godt alternativ til den almindelige vatpind, som kan bruges igen og igen!​​​​​​

3 gode råd til en skønhedsrutine med færre engangsprodukter

1. Start i det små, hvis det kan føles uoverskuelige at skifte alt ud. Du skal ikke vænne hele din rutine på hovedet fra dag 1, hvis du føler, det er for voldsomt. Et godt tip, hvis du gerne vil ændre dine vaner, er at starte med et produkt, du ved, du bruger meget. Herefter kan du altid tilføje flere engangsprodukter løbende, hvis du har lyst. Husk, lidt er også godt!

2. Få en god rutine på dine produkter. Det kan føles, som om det kræver lidt mere omtanke, når man skifter til genanvendelige produkter. Man skal fx gemme og vaske sine rondeller og rense og tørre sin vatpind. Så tænk nogle gode rutiner ind, der gør det nemmere for dig selv, og vær disciplineret omkring det. Mind dig selv om, hvorfor du gør det.

3. Investér i multifunktionelle produkter. Her kan du spare miljøet for en masse emballage, samtidig med at du sparer plads og penge. Det kan fx være en olie, der både kan fjerne makeup og bruges som fugtgiver. Eller en cremeblush, som du kan bruge både som rouge, læbestift og øjenskygge.

LastObject LastSwab Beauty Trio Pro Black
Black
LastObjectLastSwab Beauty Trio Pro
149,95 kr.
(1)
LastObject LastRound Starter Kit
LastObjectLastRound Starter Kit
99,95 kr.
(2)
LastObject Detergent sheet
SPAR 20%ABONNÉR
KUN ONLINE
LastObjectDetergent sheet
84,95 kr.
(12)
LastObject LastTissue Green
KUN ONLINE
149,95 kr.
(1)
LastObject LastPad Medium
KUN ONLINE
LastObjectLastPad
144,95 kr.
(4)
LastObject LastTissue BigBox Green
KUN ONLINE
Green
LastObjectLastTissue BigBox
334,95 kr.
(1)

Relaterede artikler