Den store guide til makeupbørster fra Nilens Jord
Hvis du gerne vil lægge contour til perfektion, så er det ingen hemmelighed, at det er vigtigt at have den helt rigtige børste. Og det gælder for alle steps i din makeuprutine. Derfor guider vi til, hvilke børster, du skal bruge til at lægge foundation, concealer, pudder, contour og alle de andre steps i makeuprutinen.
Step 1: Basen
En flot base er noget af det vigtigste. Det er dit lærred til at lægge resten af din makeup pænt. Er du til flydende foundation, så skal du have fingrene i Angled Foundation Brush, Foundation And Concealer Brush eller Beauty Sponge. Hvis du bruger mineralfoundation, skal du bruge Flat Cut Brush.
Hvis du gerne vil toppe din foundation med concealer for den lille ekstra dækkeevne – eller hvis du kun vil have concealer for et mere naturligt look - så kan du bruge Beauty Sponge, Foundation And Concealer Brush eller Concealer Brush.
Hvis du kan lide en mat finish, og du gerne vil bruge pudder, så klik ind på Kabuki Powder Brush, Flat Cut Brush, Powder Brush eller Powder Puff Pensel.
Step 2: Kindben og det lille ekstra
Næste step handler om af definere dit ansigt enten med contour, highlighter, blush, bronzer eller måske flere af dem? Hvis du virkelig vil definere dit ansigt med contouring, så skal du bruge Sculpting Face Brush, da du får en meget præcis påføring. Den samme børste er også ret god til highlighteren på kindben, lige under brynene eller i hullet ved overlæben. Fan Brush er også god til at highlighte, hvis du ønsker en let effekt – eller hvis der lige er kommet et drys af lidt overskydende makeup, der skal børstes væk.
Brug Blush Brush til blush og Bronzing Brush til bronzer. Hvis du godt kan lide et multitool, der er perfekt til farten, så klik ind på Retractable Brush, der både kan bruges til pudder, blush eller bronzer on the go. Så smart!
Hvad er særligt ved Pure Collection børsterne?
Pure Collection er en serie af børster til dig, der ikke vil gå på kompromis med kvalitet. Børsterne er alle designet til at kunne lægge makeuppen præcist, og der er pensler til lige præcis dit behov. Derudover er de håndlavede, og skaftet er af det lækreste asketræ med veganske hår. Desuden er børsterne lavet med genanvendt aluminium.
De syntetiske hår gør det nemt at opsamle produktet, og få et superflot og præcist resultat. De syntetiske hår er mere slidstærke end naturlige hår og er samtidig veganske. Som ekstra lækkert finish på børsterne er de håndklippede.
Step 3: Vipper og bryn
Hvem elsker ikke vipper og bryn, der bare sidder, som de skal. Med Lash And Brow Brush og Pure Mascara Brush får du et 2-i-1 produkt i begge til at forme og adskille øjenvipper.
Det er lidt et temperamentsspørgsmål, om du er til den ene eller anden form for børste, men begge kan bruges til både vipper og bryn - og multiprodukter er i hvert fald altid en vinder hos mig.
Step 4: Øjne
Nu skal du holde tungen lige i munden, for der findes virkelig mange øjenskyggebørster. Hvis du elsker øjenskygge og godt kan lide at eksperimentere lidt, så er det en god idé at have lidt forskelligt i makeuppungen.
Hvis du ønsker en børste, der dækker meget, så gå efter tætsiddende hår. Det kan være Small eller Medium Eye Shadow Brush, Angled Brush eller Sponge Brush.
Når du så skal blende øjenskyggen, så gå efter en børste med løsere hår. Det kunne være Blending Brush eller Large Eye Shadow Brush.
Step 5: Læber
Last but definitely not least. Læberne! Lip Brush er supernice at have i makeuppungen til at lægge dit læbeprodukt helt perfekt. Jeg ved ikke med dig, men jeg vil gerne have, at min læbestift eller gloss ligger præcis, som jeg vil have det – og her er Lip Brush god.
Den er eminent til lige at tilrette overskydende læbeprodukt, så det hele sidder lige i skabet. Prikken over i'et.