Vi guider

Redaktionen tester: Miild hudpleje

Min hud er ekstremt sensitiv og kommer lynhurtigt ud af balance. Derfor er jeg de senere år begyndt at tænke meget over, hvad jeg egentlig smører på den. Og efter at jeg er begyndt at gå med de tanker, så har jeg luret på hudplejeprodukterne fra Miild, da jeg vidste, de var parfumefri og Allergy Certified. Så da jeg blev spurgt, om jeg ville teste serien, så var jeg ikke længe om at sige ja! Læs med her og hør hvordan det gik.

Hvis du også har en sensitiv hud, så ved du, hvor udfordrende det kan være. Der skal ikke meget ubalance til, før det tipper over, og huden bliver irriteret og reagerer. Min hud er ekstremt sart og følsom, og specielt når vi rammer vintermånederne, ved jeg, at den kommer ud af balance.

Derfor var det helt perfekt, at produkterne i Miilds Skinlove-serie landede på mit bord for en måneds tid siden - for så får vi virkelig sat de her produkter på prøve! Inden vi dykker ned i, hvordan min oplevelse af produkterne har været, så lad os lige tage et kort kig på, hvad sensitiv hud er, så vi har det på plads.

Hvad er sensitiv hud?

Helt kort betyder sensitiv hud, at man har en hud, der reagerer. Sensitiv hud er ikke en hudtype men en hudtilstand, og det vil sige, at huden kan reagere på en masse faktorer, som en ikke-sensitiv hud ikke ville reagere på. Det kan være vejrskifte, kalk i vandet, parfume eller andre faktorer. For nogle kan der pludselig komme kraftige reaktioner, for andre kan det være mere eller mindre konstant.

Hvis vi lige skal have min hudtype på plads, så er min hud sensitiv og en lille smule tør. Jeg døjer sjældent med urenheder, men kan opleve røde plamager og irriteret, sviende og tør hud, når min hud reagerer. Det er specielt slemt i de kolde måneder, hvor jeg oplever rødme og tørhed, da min hud ikke har et særlig godt forhold til de lave temperaturer. Derudover har jeg en mild allergi overfor parfume, så jeg tænker meget over, hvilken hudpleje jeg bruger for at undgå en allergisk reaktion.

Idas hudplejerutine med Miild Skinlove

Miild Cleansing Gel 

For mig er det utrolig vigtigt med en mild og skånsom ansigtsrens, da en skrap rens kan få min hud i ubalance.


​​​​​​​Miilds Gleansing Gel er i gelform, så jeg sørger for at have lidt vand på mit ansigt, før jeg påfører den, så den skummer op. Min oplevelse er, at den renser godt i dybden uden at udtørre huden. Og så er den skånsom nok til at bruge både morgen og aften. Den er derudover meget drøj i brug - jeg har brugt den i snart fire uger, og jeg kan først nu se på produktet, at der er blevet brugt af den. 1-2 pump er nemlig nok til hele ansigtet. Miild anbefaler, at man bruger produktet to gange - første gang fjerner den makeup, skidt og snavs. Anden gang går produktet mere i dybden, og de plejende ingredienser kan få lov at virke.


Det er helt klart et produkt, jeg kan anbefale til en sart og følsom hud. Min hud har i hvert fald reageret rigtig fint på den, og jeg oplever at have en ren og frisk hud efter brug. Derudover er konsistensen bare lækker - det er alt i alt en god oplevelse at bruge den her rens.

MIILD Cleansing Gel 100 ml
100 ml
MIILDCleansing Gel
215,95 kr.
(14)



Miild Facial Serum 

Miilds Facial Serum er lidt af en fugtbooster, da det er lavet på to typer hyaluronsyre. Det udglatter fine linjer og opstrammer huden, samtidig med at det giver en instantly lækker glød.

Jeg kommer to pump på fingerspidserne og påfører det i ansigtet og på halsen. Herefter presser jeg det let ind i huden for at sørge for, at alle de gode ingredienser kan trænge så godt ind som muligt. Mit førstehåndsintryk af produktet er, at det føles utrolig lækkert og giver en god glød til mit ansigt. Efter at have brugt det i en måneds tid, kan jeg se, at min hud er mere jævn, glat og fugtet end før.

Effektive og lækre sera uden parfume er nærmest umulige at finde, er min erfaring. Jeg synes ofte, der er tilsat parfume i de rigtig gode sera, hvilket er godt gammeldags træls, når man ikke har lyst til at gå på kompromis med sin hudpleje. Så derfor har jeg svært ved at få armene ned over endelig at have fundet et serum, som giver synlige resultater, samtidig med at jeg ikke skal bekymre mig om at tilføre unødige parfumestoffer til min hud. Det er det, der gør det her produkt helt unik for mig, og det er jeg oprigtigt excited over at have fundet!

MIILD Facial Serum 30 ml
30 ml
MIILDFacial Serum
415,95 kr.
(24)



Miild Facial Cream

Så skal vi til en god creme til ansigtet, nemlig Miilds Facial Cream, som er lavet til alle hudtyper. Cremen indeholder beskyttende og plejende ingredienser som sød mandelolie, E-vitamin, sheasmør og aloe vera, og så har den samtidig anti-age egenskaber (og ja, jeg har ramt de 30, så det er noget, jeg også er begyndt at skænke en tanke elle to).

Den her creme er super let og lækker i konsistensen og så trænger den hurtigt ind, hvilket jeg sætter stor pris på. Jeg kan mærke, den fugter min hud, men her i vintermånederne har jeg personligt brug for et lille ekstra skud fugt. Derfor har jeg blandet den med et pump Facial Oil om morgenen, så jeg har været sikker på, at min hud har været fugtmættet og modstandsdygtig overfor kulden hele dagen. Det har været et helt perfekt match, som jeg virkelig har  været glad for!
​​​​​​​

Jeg tænker, denne creme er perfekt til alle hudtyper - for den kan både bruges til mig med en mere tør og følsom hud, når man blander den med lidt ansigtsolie. Men samtidig tænker jeg også, at den er genial til dig med tendens til fedtet hud, da den ikke er for overpowering i sin fugt. Det er en super god og alsidig creme, som jeg kun kan give min varmeste anbefaling.

MIILD Facial Cream Comforting & Caring 50 ml
50 ml
MIILDFacial Cream Comforting & Caring
343,95 kr.
(23)



Miild Facial Oil no. 1

Sidst men absolut ikke mindst har vi Miild Facial Oil no. 1, som jeg vidst godt tør sige er mit favoritprodukt i denne serie. Denne olie er til en sensitiv og tør hud, men den findes også i en version til en kombineret og fedtet hud.

Olien indeholder intet mindre end otte forskellige olier: sød mandelolie, hypenroseolie, ricinusolie, olivenolie, jojobaolie, granatæbleolie, hindbærfrøolie og abrikoskerneolie. Når du kommer den ud i hånden, vil du opleve, at den dufter dejlig mildt, hvilket jeg synes har en afslappende effekt. Den er uden tilsat parfume, så duften er udelukkende fra de forskellige olier.

Jeg bruger den efter serum om aftenen og før min creme. Jeg kommer olien i hele ansigtet og på halsen, og har jeg lidt ekstra tid, så giver jeg mig selv en lille ansigtsmassage med den. Min oplevelse er, at den fugter helt fantastisk, og jeg vågner op næste morgen med en strålende og lækker, blød hud. Derudover er den eminent til de kolde vintermåneder - den har ganske enkelt været en lifesaver efter miniusgraderne har gjort sit indtog, for min hud får den fugt og pleje, den har brug for. Det kan jeg se på, at den er mindre rød og irriteret, end den plejer at være på det her tidspunkt af året. Jeg kommer den som sagt også i min ansigtscreme, og så kan den også blandes i din foundation, hvis du ønsker lidt ekstra glød og fugt. Så mulighederne er mange. Det er absolut et produkt, jeg skal ud og have mig igen, når først den her er tom (og der er lidt tid til endnu, den er nemlig utrolig drøj i brug).

MIILD Facial Oil No. 2 30 ml
30 ml
MIILDFacial Oil No. 2
327,95 kr.
(12)



Min samlede vurdering af Miilds Skinlove produkter

Jeg er så glad for, at de to seje kvinder bag Miild, Tanja og Tine, har skabt det her fokus på effetiv hudpleje til os med sensitiv hud og allergi. For det er ærgerligt, hvis man skal gå på kompromis med sin huds behov og god hudpleje.

​​​​​​​

Overordnet synes jeg, at produkterne i denne serie er super lækre og effektive og efter fire uger med denne rutine, oplever jeg at have en hud, som er i god balance, og som er markant mindre irriteret og tør end den plejer. Og så føles det dejlig trygt, at jeg ved, produkterne er Allergy Certified og parfumefri. For så ved jeg, at min hud er i trygge hænder - jeg kommer ikke noget på den, som potentielt kan få den til at reagere dårligt.


Så har du en sensitiv hud, eller vil du bare gerne bruge skånsom og effektiv hudpleje, så er produkterne fra Skinlove serien efter min mening et must try!



Relaterede produkter

MIILD Facial Mist 50 ml
50 ml
MIILDFacial Mist
159,95 kr.
(29)
MIILD Natural Foundation 02 Light Plus Wind
SPAR 72,-
MIILDNatural Foundation
287,95 kr.359,95 kr.
(56)
MIILD Natural Mineral Concealer Duo 01 Light Ample
SPAR 52,-
MIILDNatural Mineral Concealer Duo
207,95 kr.259,95 kr.
(164)
MIILD Lip Gloss 01 Posy Lip
SPAR 44,-
KUN ONLINE
01 Posy Lip
MIILDLip Gloss
175,95 kr.219,95 kr.
(23)
MIILD Natural Mineral Bronzer 01 Apricity
01 Apricity
MIILDNatural Mineral Bronzer
311,95 kr.
(79)
MIILD Natural Mineral Bronzer 01 Apricity
01 Apricity
MIILDNatural Mineral Bronzer
311,95 kr.
(79)

Relaterede artikler

Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hoswebapotek