Forårets IT-produkt: Tinted Beauty Balm

Lav hele dit look med en enkelt balm eller to! Eller ha’ en blam med i tasken, så du hurtigt kan friske dit look op. I denne artikel guider vi til et simpelt og dewy look med Miilds Beauty Balms, der kommer i 6 forskellige farver.
Kom glød på øjne, kinder og læber med fire nuancer
Blush er forårets helt store trend, og især cremeblush har vundet vej til vores beautyhjerter, og nu har Miild lavet de her fire smukke, smukke farver i en cremestick. ”Dusty Rose”, ”Soft Coral”, ”Bright Dahlia” og ”Pink Blossom” er alle med høj pigmentering, så de giver et glødende resultat. Beauty Balms er med hudvenlige antioxidanter, der giver huden et pænt, friskt pust. Som altid med Miilds produkter er de udviklet på rene ingredienser, er veganske, parfumefrie og Allergi Certified.
Brug Beauty Balms direkte på huden og blend ud med fingrene, eller brug en Skin Blender Brush. Et godt tip er at bruge en lille mængde til at starte med, og så kan du bygge op ved at tilføje mere produkt. Brug den både på kinder som blush, men prøv også at komme den på øjenlåg eller læber.