5 myter om elektriske tandbørster – sandheden bag

Der findes mange myter om tandpleje, og det kan være svært at finde op og ned i, hvad der er rigtigt, og hvad der bare er myte. Er elektriske tandbørster bedre end manuelle? Gør elektriske tandbørster dine tænder hvidere? Og hvordan bruger man egentlig en elektrisk tandbørste bedst?
Alt det guider vi dig til i denne artikel. Vi hjælper dig med at blive lidt klogere på elektriske tandbørster, og om de er det rigtige valg for dig.
iO2 Series Night Black
Vil du gerne skifte til en elektrisk tandbørste? Så er denne tandbørste måske din nye bedste ven. Den er nem at lære at bruge, men har samtidig en række smarte funktioner, som sikrer, at du får det bedste ud af din tandbørstning.
Den er designet til at give dig en nem overgang til brug af eltandbørste med kun én berøringsknap, et støjsvagt lydniveau og et langtidsholdbart batteri. Den har desuden automatisk trykkontrol til tandkødet, der sænker hastigheden og lyser rødt, hvis du børster for hårdt.
Vælg mellem tre niveauer: ‘extra-gentle’, ‘gentle’ og ‘daily clean’.
Myte #1 – Slider elektriske tanbørster på tænderne?
Har du været i tvivl om, hvorvidt det er for hårdt for dine tænder at skifte til en elektrisk tandbørste? Så kan vi godt aflive den frygt. Elektriske tandbørster er nemlig på mange måder bedre for dine tænder end en manuel tandbørste.
Hvis du vælger en god elektrisk tandbørste med tryksensor, vil tandbørsten kunne give dig besked, hvis du trykker for hårdt. Derudover fjerner elektriske tandbørster plak mere effektivt, og vil dermed beskytte dine tænder bedre.

Oral-B iO2 har en masse smarte funktioner, som gør det nemt for dig at børste rigtigt. Den har blandt andet tre forskellige børsteniveauer, samt en trykcensor, der giver besked, hvis du trykker for hårdt.
Myte #2 – Behøver man skifte børstehoved så ofte?
Hvor ofte bør man skifte børstehoved på en elektrisk tandbørste? Det spørgsmål stiller du måske dig selv, hvis du for nylig har anskaffet en eltandbørste eller overvejer at gøre det. Og svaret er, at du bør skifte børstehoved lige så ofte, som du bør skifte en manuel tandbørste.
Det anbefales, at du skifter børstehoved hver tredje måned for optimal mundhygiejne. Samtidig undgår du at børstehårene bliver slidte og ineffektive, hvis du sørger for at skifte børstehoved ofte.

Børstehoveder til Oral-B er nemme at udskifte og fås i en pakke med både 2, 4 eller 6 stk.
iO Ultimate Clean Black
Fjern plak effektivt med Oral-B’s børstehoveder, der er særligt udviklet til at rengøre effektivt og fjerne op til 100% plak fra første dag. Deres karakteristiske runde børstehoved omslutter hver tand og rengør optimalt, da hårene er omhyggeligt arrangeret til at passe rundt om tænderne.
De er designet eksklusivt til Oral-B iO-eltandbørster, og i samme lækre sorte design som selve tandbørsten. Børstehovederne fås både i en pakke med 2 stk, 4 stk eller 6 stk.
Myte #3 – Er elektriske tandbørster kun for folk med tandproblemer?
Behøver jeg virkelig at skifte til en elektrisk tandbørste? Er den ikke kun for folk med tandproblemer? Svaret er nej. Alle kan have gavn af en elektrisk tandbørste. Du skal selvfølgelig vælge den løsning, der passer bedst til din hverdag og dine behov, men sandheden er, at en god elektrisk tandbørste fjerner mere plak end en manuel børste, og derfor hjælper dig til en mere effektiv børstning.
Selvfølgelig gør elektriske tandbørster en endnu større forskel for folk, der har svært ved at bruge en manuel tandbørste, men alle kan have fordele af at skifte til en elektrisk tandbørste.

Børstehovederne i iO-serien fra Oral-B er designet til at omslutte hver tand og fjerne plak effektivt.
Myte #4 – Er elektriske tandbørster investeringen værd?
Er elektriske tandbørster pengene værd? Hvad får jeg, hvis jeg køber en billig vs en dyr elektrisk tandbørste? Det er ingen hemmelighed, at en elektrisk tandbørste koster mere end en manuel, men det er faktisk virkelig pengene værd.
Hvis du investerer i en god elektrisk tandbørste, får du ikke blot mange smarte funktioner, som kan gøre tandbørstningen lettere for dig. Du kan også reducere dit behov for dyre tandlægeregninger, da du forebygger visse tandproblemer. Og når du først har købt selve tandbørsten, nøjes du blot med at skifte børstehovedet.

Har du styr på, hvordan du plejer dine tænder bedst? Hvis ikke, så se vores guide til den gode tandbørstning herunder.
Guide: Sådan bruger du din elektriske tandbørste bedst
En elektrisk tandbørste kan forbedre din mundhygiejne markant – men det er vigtigt at bruge den korrekt. Her får du en trin-for-trin guide til at få det maksimale ud af din tandbørste og sikre en effektiv, men skånsom rengøring af dine tænder.
Step 1: Vælg det rette udstyr
Gå efter en tandbørste og børstehoveder med funktioner, der gør tandbørstning nemmest for dig. Det kan for eksempel være værd at finde en tandbørste, der fortæller dig, om dit tryk på tænderne er ok, og hvornår du skal skifte børstezone.
Step 2: Den rette mængde tandpasta
Brug en mængde tandpasta på størrelse med en ært – mere er ikke nødvendigt.
Step 3: Hold tandbørsten korrekt
I modsætning til en manuel tandbørste, hvor du selv laver bevægelserne, skal en elektrisk tandbørste føres forsigtigt hen over tænderne. Sådan holder du den korrekt:
- Hold børstehovedet i en 45-graders vinkel mod tandkødsranden.
- Lad tandbørsten gøre arbejdet – undgå at trykke for hårdt.
- Bevæg den langsomt fra tand til tand, og hold den et par sekunder på hver flade.
Step 4: Børst i den anbefalede tid
For optimal rengøring anbefales det at børste tænderne i mindst 2 minutter – 30 sekunder pr. kvadrant (øverste højre, øverste venstre, nederste højre, nederste venstre). Vælg gerne en tand børste, der fortæller dig, hvornår det er tid til at skifte børstezone.
Step 5: Kombinér med god mundhygiejne
En elektrisk tandbørste gør en stor forskel, men det er vigtigt at supplere med andre gode vaner:
- Brug tandtråd dagligt for at fjerne plak mellem tænderne.
- Suppler med mundskyl for ekstra friskhed og bakteriebekæmpelse.
- Besøg tandlægen regelmæssigt for at få tjekket din mundhygiejne.
Step 6: Pas godt på din elektriske tandbørste
Efter hver børstning skal du skylle børstehovedet grundigt under rindende vand for at fjerne tandpasta og bakterier. Lad tandbørsten lufttørre i en opretstående position, og undgå at opbevare den i et lukket etui, da fugt kan føre til bakterievækst. Skift desuden dit børstehoved hver tredje måned.