Alt du skal vide om permanente krøller
Frisør hos Matas’ frisørsalon, Stylebox, guider dig her til do’s and don’ts, hvis du overvejer at få lavet permanente krøller. Længere nede i artiklen finder du en komplet videoguide til den helt rigtige pleje og styling af dine krøller.
Hvad er permanente krøller?
At få lavet permanente krøller kan sammenlignes med at få en permanentfarve i dit hår. Ved hjælp af varme eller kemikalier behandler du håret og får permanente krøller, som først går ud helt igen, når håret vokser ud. Det kræver dog meget pleje at vedligeholde permanente krøller, og mange vil opleve, at de stille går ud efter seks måneder, men bølger kan blive i håret, indtil det klippes af.
Fordele: Hvorfor du måske vil have permanente krøller
Der er mange smukke fordele ved at få lavet permanente krøller i sit hår. Krøller har virkelig fået et comeback, og det forstår jeg godt! Et flot krøl giver fylde, volumen og et spændende hår.
”Hvis du har et fint hår, hvor krøller med et krøllejern går ud rigtig hurtigt, så er permanente krøller en god løsning for dig til at give mere fylde i håret,” siger Tina, der er frisør hos Stylebox i Matas i Rødovre.
Kemien går ind og tvinger håret og krøllerne i den form, som du ønsker dem. Væsken eller varmen ændrer simpelthen hårets struktur: ”Det låser håret fast, sådan som du gerne vil have det. Man ændrer faktisk hårets DNA,” forklarer Tina.
Permanent er også en fordel, hvis du har meget fladt hår, men ønsker et flot krøl, og du i forvejen står der hjemme og bruger meget tid på at krølle det hver dag. I stedet kan du vågne op med krøller hver dag, og de holder hele dagen med den rigtige pleje. Mere om den rigtige pleje senere.
Ulemper: Hvorfor du måske ikke vil have permanente krøller
Selvom der udseendemæssigt er gode fordele ved at gå lavet permanente krøller, er der desværre også ulemper. Det er ikke for alle og enhver at få lavet permanent i sit hår.
”Det er skadeligt for håret. Et meget tørt, allerede behandlet hår, der skal man passe på. Det er nogle skrappe kemikalier, der bruges, og det er rigtig hårdt for håret,” råder Tina.
Hun vejleder, at du altid skal gå til en frisør og få hjælp til en vurdering af, om det er en god idé at få lavet behandlingen. Frisøren vil lave en test af dit hår for at finde ud af, om håret kan holde til det. Permanente krøller er lige så hårdt for håret som en afblegning, så det kræver, at dit hår er sundt, stærkt og gerne ubehandlet i forvejen.
Et krøllet hår er fra naturens side et skadet hår. Det vil sige, at hårsækkene er åbne ved et krøllet hår, hvorimod de er lukkede ved et glat hår. Når du får lavet permanente krøller, så vil hårsækkene ligeledes blive åbnet, fordi du ændrer hårets DNA. Derfor kræver krøller fra naturens side meget pleje i forvejen, og det vil det også gøre, hvis du får krøller permanentet.
Sådan får du permanente krøller
Der er helt klart smukke fordele ved at få et permanent krøllet hår, men der er altså også ulemper, som er relevante at tage højde for, inden du kaster dig ud i projektet. Hvis du har besluttet dig for, at du gerne vil have lavet permanente krøller, og ellers har et sundt hår, så er det i gang med at finde ud af metoden. Og hvordan gør du det? Anbefalingen fra frisør i Stylebox, Tina, er helt sikkert, at du skal gå til en frisør og konsultere dig. De kan vurdere, om det er en god idé for dit hår og hvilken behandling, der er bedst for dig.
De tre forskellige metoder
Der findes tre metoder, som man typisk bruger til at få permanente krøller. Dem vil jeg guide dig igennem her.
Koldpermanente krøller: Denne metode er særdeles god til kort hår og herrer, da frisøren kan starte krøllerne helt nede ved hovedbunden, da der ikke indgår varmebehandling i denne proces. Men! Hvis du har længere hår, kan du også sagtens bruge metoden. Denne metode er for alle.
Metoden er, at frisøren først gør dit hår vådt, og herefter væder dit hår i en særlig væske. Det er en basisk væske, og der findes flere forskellige typer. Dit hår bliver nu rullet op i små, fine krøller med spoler. Krøllerne er rullet op i cirka to timer, og resultatet er tydelige, små og skarpe krøller. Denne metode er altså ret hurtig og effektiv.
Varmebehandlede permanent / Digital permanente: Der findes også en varmepermanent behandling og metode, som også bliver kaldet for digital permanente krøller. Den er supergodt og effektiv til dig, der har et tykt og langt hår. Denne metode vil give dig et naturligt look med et skønt fald og store krøller.
Først starter frisøren med en afslappende behandling af håret på cirka en times tid. Step to er, at frisøren bruger et varme krøllejern til at lave de krøller, som du ønsker. Til sidst bliver dit hår bundet op med metalsporer, som der også er varme i. De skal sidde i et par timer. Hele processen vil cirka vare fire timer. Metoden her er ikke så velegnet til kort hår, fordi varmen er nødt til at holdes et stykke fra hovedbunden, og det vil selvfølgelig kræve en vis længde hår, før at det kan lade sig gøre.
Hjemme permanent: Det var to metoder, men der findes også den tredje metode – hjemme permanent. Denne metode er helt klart den mest usikre. Det er rigtig hårdt for dit hår at blive permanentet, og derfor er det bedste råd altså, at du skal konsultere dig med en professionel.
Permantente krøller slider meget på håret. Derfor er det vigtigt at anvende væsken, der giver krøllerne det permanente hold, med forsigtighed, og det er en professionel bedst til.
Gode produkter til permanente krøller:
Sådan plejer du dine nye permanente krøller
Pleje af dine krøller er enormt vigtigt! Som nævnt åbner du skellaget på håret og ændrer dets DNA. Det gør, at dit hår bliver skadet. Derfor skal du være god til at pleje det og give det fugt. Et krøllet hår har brug for mere pleje og fugt, end et glat hår har.
Det er også vigtigt at gøre noget ud af sin pleje for at få de flottest mulige krøller, samt at de holder så lang tid som muligt.
”Pleje og styling er en stor del af at have flotte krøller. Hvis du ikke plejer dem, så bliver de krusede og frizzy og holder sig slet ikke lige så flotte,” fortæller Tina.
Klip også gerne dit hår regelmæssigt. Spidserne skal klippes ofte og krøllerne skal gerne klippes hver for sig. Det giver et flottere krøl og håret kan bedre ånde med en regelmæssig klipning.
Stylebox’ frisør Tina Berisha viser dig i videoerne her, hvordan du plejer dit krøllede hår bedst muligt.
Tip: Vent gerne et par dage med at vaske dit hår, hvis du lige har fået det permanentet. Du vil nemlig gerne undgå, at du ”vasker” krøllerne ud.
How to video: Sådan plejer du bedst langt, krøllet hår
Vask af langt, krøllet hår
Step 1: Vask altid dit to gange. Den første vask fjerner vind, vejr, kemikalier og rester fra produkter. Den anden vask giver effekten af produktet, du bruger. Tina bruger den fantastiske Curl Manifesto Bain Hydration Douceur shampoo fra Kerastase. Gå efter en fugtgivende shampoo til dine krøller.
Step 2: Plej dit hår med en hårkur – meget gerne én til to gange ugentligt. Igen er det vigtigt at gå efter en rigtig nærende hårkur, og denne som Tina bruger, er Masque Beurre Haute Nutrition fra Kerastases krølleserie. Den er med manuka-honning og ceramid, som giver masser fugt og næring til hårfiberen. Hårkuren skal virke i mindst fem minutter og gerne op til 30 minutter for en dybere effekt.
Step 3: Tid til at lukke skellaget med en balsam. Shampooen åbner skellaget, og nu skal det lukkes. Ellers står det pivåbent. Her bruger Tina igen krølleserien fra Kerastase med conditioneren Fondant Hydratation Essentielle Conditioner. Igen med masser fugt, honning og ceramid. Lad endelig din balsam virke i 3 – 5 minutter. Skyl godt igennem og tør dit hår, så det er håndklædetørt.
Pleje og styling af langt, krøllet hår
Step 4: Så er du ude af badet, og det er tid til ekstra pleje og styling. Tina viser i videoen, hvordan du styler med en føntørrer for at hjælpe med at forme krøllerne. Hvis du også bruger varmeredskaber, så er det vigtigt, at du beskytter håret mest muligt. Derfor bruger Tina her inden føntørring den varmebeskyttende creme Nectar Thermique Polishing Nourising Milk fra Kerastase. Masser produktet godt ind i håret inden føntørring. Det skal ikke skylles ud.
Step 5: Red håret roligt med en bredbladet kam. Det er vigtigt, at du redder krøllerne frem, hvilket betyder, at du skal redde ud fra grostederne. Hvis du redder det ned, så bliver det fladt. Aldrig red med børste, da du trækker krøllerne ud og gør dem mere krusede.
Step 6: Så er det tid til krøllecreme. Her bruges Gelee Curl Contour, som er en leave-in. Den krammer du i håret, stille og roligt, og hjælper med at forme krøllerne med din finger, hvis der er nogen af dem, der skal hjælpes lidt på vej.
Tinas tip: Du skal ikke spare på produkterne. Produkterne giver dig fugt og gør krøllerne mere bouncy og levende.
Step 7: Føntørring af håret. Brug en defuser til at definere krøllerne mere. Brug gerne lav varme, da høj varme skader håret mere. Føntør dem op, og lad gerne håret være 90 procent tørt efter føntørring. Ingen grund til at tørre det helt ud.
Tinas tip: Hvis du gerne vil undgå føntørring, så kan du kramme krøllerne godt op med fingrene.
Step 8: Olie og så finish. Put olie i spidserne og let på overfladen, så det ikke tynger håret unødvendigt. Her bruger Tina en skøn hårolie fra Kerastase, og hun krammer igen olien forsigtigt i håret for at forme krøllerne.
Voila! Sådan plejer du dine krøller med masser fugt og gør dem store og bouncy med den rigtige styling.
Tinas tip: Du kan med fordel bruge en refresher på 2. dagen eller allerede i stylingen på 1. dagen, hvis du vil have lidt mere hjælp til af forme og style krøllerne.
How to video: Sådan plejer du bedst kort, krøllet hår
Vask og pleje af kort, krøllet hår
Step 1: Vask altid dit to gange, også selvom du har kort hår. Den første vask fjerner vind, vejr, kemikalier og rester fra produkter og i anden omgang kan produktet virkelig virke.
På vores søde model bruger Tina Matas’ egen curl serie. Den er super budgetvenlig og Curly Girl approved. Du kan enten bruge Curly Co-Wash, som er en vaskebalsam, eller hvis du måske er helt ny i Curly Girl metoden, så kan du starte ud med en Low-poo shampoo.
Tip: Curly Girl er ikke kun til kvinder, selvom navnet lyder sådan. Mænd med krøller kan ogsp bruge metoden og Matas’ serie. Den er perfekt til alle med krøller. Faktisk bruger modellen selv Curly Girl metoden. Læs alt om Curly Girl metoden, i artiklen jeg har skrevet, her.
Step 2: Så er det tid til hårkur. Igen er det rigtig godt, hvis du kan bruge hårkur én til to gange ugentligt. Her bruger Tina Curly Hair Mask med hvedeprotein, E-vitamin, glycerin og arganolie.
Step 3: Balsam! Også kaldet conditioner. Selvom du har kort hår, så er det virkelig en fordel, at du bruger balsam. Shampoo åbner nemlig hårsækkene, og det er vigtigt at lukke dem igen med en balsam. Og vælg en med masser fugt for at pleje dine nye krøller mest muligt. I videoen bruges Curly Conditioner fra Matas’ Striber.
Og så skal håret tørres håndklædetørt. Tina krammer krøllerne forsigtigt med håndklædet, for – som hun selv siger – ”ikke at lave for meget ballade”.
Styling og pleje af kort, krøllet hår
Step 4: Kram eventuelt krøllerne lidt ekstra med fingrene og kram så krøllecreme i håret. Brug eventuelt en bredtandet kam forsigtigt og krøl derefter krøllerne med fingrene i den form, som du ønsker. Du kan faktisk selv forme dine krøller ret meget! Særlig i et kort hår, så vil det kunne ses. Tina bruger krøllecremen fra Matas Striber i Curl serien.
Step 5: Enten kan du føntørre håret eller lade det lufttørre. Brug gerne en leave-in varmebeskyttende creme eller spray inden, hvis du varmebehandler. Tina guider til ikke at bruge defuser, når du har kort hår. Form i stedet med fingrene. Defuseren kan presse krøllerne for meget ned.
Step 6: Så er det tid til at style lidt ekstra. Her bruger Tina Curly Styling Gel fra Matas Striberne. Kram produktet forsigtigt i håret og form igen krøllerne med fingrene. Du kan slutte af med lidt ekstra føn for at forme yderligere. Føn gerne kun håret 90 procent tørt.
Step 7: Slut af med en lille smule olie i spidserne. Pas på med for meget, da for meget olie i et kort hår vil være for tungt. Modellen her har lidt farve i sine krøller, så derfor giver Tina ekstra pleje med olie.
Tip til 2. dagskrøller: Krøl krøllerne med dine fingre og brug en refresher. Tina anbefaler Refresh Absolu fra Kerastase Curl Manifesto. På den måde får du krøllerne friske igen på 2. dagen og tilfører mere pleje og fugt.
Smukke krøller til dig med kort hår.