Vi tester: 5 favoritter fra StylingStriberne

Nogle af disse fem lækre favoritter er nye i min samling – andre har jeg købt igen og igen de sidste mange år. Men summa summarum er, at jeg efterhånden har fået stablet en god og effektiv styling-rutine på benene, som jeg bruger stort set hverdag. Og faktum er, at det holder! Lad os tage produkterne et efter et her, så du kan blive klogere på, hvilke der kunne passe til dig og din rutine.
Matas Dry Shampoo Translucent
Jeg er af den overbevisning, at man så vidt muligt skal undgå at vaske hår hver dag. Min erfaring er, at gør jeg det, så slider det på håret og udtørrer det på sigt – og mit hår bliver paradoksalt nok mere fedtet af hyppig hårvask.
Derfor er det guld værd med en god tørshampoo. Matas Dry Shampoo Translucent er min absolutte go-to, og det er der flere årsager til. Først og fremmest er den parfumefri – eller det er den version, jeg vælger i hvert fald, du kan også få den med en let duft, hvis du ønsker det. Derudover er den, som navnet antyder, ’translucent’, hvilket betyder, at du undgår det her hvide skær i håret, som nogle tørshampooer kan give. Den absorberer lynhurtigt og fjerner al tegn på fedt og olier på nul komma fem.
Sørg for at ryste flasken godt inden brug og spray det i det tørre hår med cirka 20 centimeters afstand. Løft op i håret og spray, eller del det eventuelt ind i sektioner, så du sørger for, at hele hårbunden får produkt på sig. Lad det sidde 1 minuts tid, og red så håret igennem. Et tip er at føntørre håret, efter du har kommet tørshampoo i – det giver det et ekstra løft.

Matas Volume Booster
Jeg har et skandinavisk hår, som er meget glat, og derfor er det et must for mig i min hverdag med produkter, der kan give håret lidt ekstra løft og volumen. Og her er Matas Volume Booster en rigtig god én at stifte bekendtskab med!
Jeg bruger den de dage, mit hår er nyvasket, da den tilfører lidt ekstra struktur og grip i det glatte hår. Derudover løfter den helt fantastisk og giver håret et godt skud volumen, som bare holder. Du kan også få den i en lille version, så du kan have den med på farten og touche op i løbet af dagen.
Matas Volume Booster fungerer også som tørshampoo, men forskellen er, at den giver ekstra volumen og kan bruges i både hårrødder og spidser. Når du kommer den i spidserne, så får du nemlig den her struktur, som et nyvasket hår kan mangle. For ekstra fylde, så prøv at vende hovedet nedad, når du sprayer den i håret.
Vidste du… at når etiketten på produktet er farvet, så er produktet med parfume. Er etiketten hvid, så er det uden parfume. Du kan se forskellen her:

Matas Hair Spray
Jeg har i mange år ikke brugt hårspray, da jeg følte, det stivnede mit hår, og emmede af noget min mormor brugte i sin tid. Men for relativt nyligt fik jeg klippet pandehår, og jeg manglede pludselig en hårspray til at holde lokkerne på plads. Her faldt valget på Matas Hair Spray – og jeg må krybe til korset og indrømme, at den er blevet en fast del af rutinen nu. Ikke kun til pandehåret, for jeg fandt ud af, hvor eminent den er til at holde hele looket på plads.
Jeg bruger den hver dag, efter jeg har stylet mit hår med mit glattejern og brugt enten min volume booster eller dry shampoo. Den sørger for at ’låse’ looket, så alt det arbejde, jeg har lagt i det, holder. Min oplevelse er, at den giver en fin glans til håret, samtidig med den bare holder lokkerne lige der, hvor jeg gerne vil have dem. Og så knuselsker jeg – igen – at den findes parfumefri!
Det ekstra-gode ved den er, at den er utrolig let at redde ud igen. Jeg kører bare lige børsten igennem om aftenen, og voilà – så er håret helt blødt og lækkert igen. Så den er blevet en uundgåelig musthave på min badeværelseshylde.