Hairstudio

Find den perfekte skilning til din ansigtsform

Du skal style dit hår ud fra, hvordan du selv føler dig bedst tilpas. Men nogen gange kan det være rart at få et par gode råd fra en professionel, når det handler om, hvilken skilning, der passer bedst til dig. Derfor guider Matas egen hårstylist, Mike Paudy, her i artiklen til hvilken frisure og skilning, der går rigtig godt til de forskellige ansigtsformer.

Mike Paudy guider dig her til fire flotte frisurer og skilninger og hvilke ansigtsformer, der komplimenterer dem bedst.

De forskellige ansigtsforme

En lille ændring i din styling og din hårskilning, kan have en stor effekt på det samlede look. Når du vælger en skilning, kan du både få dit ansigt til at se mere symmetrisk ud og fremhæve dine helt unikke træk. Så derfor har vi lavet en lille guide til dig.

Her i artiklen tager vi udgangspunkt i ansigtsformerne: Det runde, det ovale, det firkantede og diamantformen. Mange mennesker har kombinationer af forskellige ansigtsformer, så måske passer du ikke 100 procent ind i en præcis ansigtsform. Husk, at der ikke er en fast regel for, hvilen ansigtsform der er ”bedst”. Det vigtigste er at finde den skilning og stil, der får dig til at føle dig bedst tilpas og selvsikker. Her kan du få noget inspiration.​​​​​​​

Midterskilningen

Hvem klæder midterskilningen?

Midterskilningen er idéel til dig, der har et ovalt og diamantformet ansigt. Den ovale ansigtsform er nok den form, der klæder allerflest hårstyles og hårtyper. Det er den på grund af balancen mellem hage og pande, hvor du stadig har noget længde på ansigtet. Du har naturligt et forlænget løftet ansigt, og derfor kan du sagtens have noget tungt som en midterskilning ned omkring ansigtet.

Midterskilningen kan også være rigtig god til et rundt ansigt, men her kan du med fordel skabe et lille løft med frisuren. Når du har et rundt ansigt, vil det nemlig klæde dig at forlænge ansigtet ved pande og hage en smule med et løft. Det kan du gøre ved at gå ind og løfte omkring midterskilningen. Tænk volumen ind på hver side af midterskilningen og oppe på hovedet.

Sideskilning med løft

Hvem klæder sideskilning med løft?​​​​​​​


Prøv sideskilning med et løft, hvis du har et rundt eller firkantet ansigt. Frisuren vil bløde det firkantede ansigt op og indramme det. Hvis du har et rundt hoved, så kan du også sagtens rocke en sideskilningen, men her kan du overveje et løft på toppen, så du forlænger ansigtformen en smule.

Hvis du har et rundt hoved, så er Mikes anbefaling, at du kan prøve sideskilningen med løft, men med mere volumen på toppen – nærmest på hjørnet af hovedet på begge sider. Det giver et løft til den runde ansigtsform og forlænger hovedet en smule.

Tip fra Mike: Når du skal finde den perfekte sideskilning, så lav skilningen der, hvor dit øjenbryn laver et naturligt "knæk". Det vil klæde de fleste.


Et godt råd til at finde din ansigtform er at trække håret væk fra ansigtet. Identificer formen på din pande, kindben og kæbe.

Sleek sideskilning

Hvem klæder den sleek sideskilning?

En glat sideskilning passer rigtig godt til dig, der har den ovale ansigtsform, men også diamanten. Håret vil forme sig meget efter din egen ansigtsform, hvis du laver et sleek look.


​​​​​​​Mikes bedste tip til at lave en perfekt sleek sideskilning er, at bruge et varmebeskyttende og blødgørende produkt først. Derefter føntørrer du produktet ind i håret i den skilning, du er ved at lave. Brug gerne en spids kam eller tuperingsbørste til at lægge skilningen. Slut af med hårlak, når skilningen er føntørret færdig.

Hvirvler

Hvad gør du? Har du nogen hvirvler, der gør det svært at lave den skilning, du ønsker, så har Mike et tip til dig:

Fremgangsmåde: Gør håret helt vådt. Derefter skal du putte noget mousse i. Derefter føntørrer du håret – gerne med næb i – i den skilning, du ønsker. På den måde kan du forme håret med føntørren og håret vil lægge sig bedre i skilningen.

Gode produkter til stylingen

Matas Striber Heat Protection Spray 200 ml
SPAR 16,-
200 ml
Matas StriberHeat Protection Spray
63,95 kr.79,95 kr.
(119)
Matas Striber Styling Gel Uden Parfume 100 ml
SPAR 11,-
100 ml
Matas StriberStyling Gel Uden Parfume
43,95 kr.54,95 kr.
(104)
Hairlust Ocean Water Sea Salt Spray 150 ml
SPAR 32,-
150 ml
HairlustOcean Water Sea Salt Spray
127,95 kr.159,95 kr.
(16)
Remington Power Volume 2000 D3015 Hårtørrer
SPAR 82,-
KUN ONLINE
RemingtonPower Volume 2000 D3015 Hårtørrer
247,95 kr.329,95 kr.
(40)
Matas Striber Hair Spray Stærk Hold Uden Parfume 400 ml
SPAR 11,-
Matas StriberHair Spray Stærk Hold Uden Parfume
43,95 kr.54,95 kr.
(519)
Matas Striber Shine Spray 150 ml
SPAR 10,-
150 ml
Matas StriberShine Spray
39,95 kr.49,95 kr.
(157)

Frisør med speciale i Hårstyling og Grooming.

Mike er i 2013 uddannet frisør med en fire-årig uddannelse. Derudover har han mere end 10 års erfaring indefor beautybranchen. Efter han blev færdig med sin uddannelse, sprang han direkte ud og havde ansvaret for nogle af de største mærker i den professionelle hårplejeverden. Mike har lavet alt fra at være klassisk salonfrisør til hårshows og undervisning af produkter samt i ingredienser. Han er det man kan kalde en rigtig produkt nørd og har også arbejdet med makeup og grooming. Det er også derfor, han er klædt rigtig godt på for give vores kunder den bedste rådgivning til netop deres behov og ønsker.

Relaterede artikler

Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hoswebapotek