Godt tilpas med Matas Striberne
Stribernes store popularitet stiller krav til os, som vi ønsker at leve op til. Derfor har vi stærke holdninger til, hvordan vores produkter udvikles, og hvad de må indeholde. Læs med her og kom bag om Striberne.
Sunde, aktive ingredienser
For os er det vigtigt, at vores produkter er skånsomme for både dig og miljøet. Derfor bruger vi sunde og aktive ingredienser, der virker både mildt og effektivt i din hverdag, og vi bliver ved med at udvikle og opdatere vores produktionsmetoder, emballage og indholdsstoffer i takt med, at vores viden vokser. På den måde ønsker vi at skabe tryghed – uanset om det er forkælelse til dig selv, eller om du handler ind til hele familien.
Vi passer på dig
Gode og effektive egenvarer har været en del af Matas' DNA siden 1949, hvor materialisterne udviklede den første babysalve. I dag er Striberne blevet en naturlig del af danskernes hverdag – ja, faktisk bruger to tredjedele af befolkningen i dag mindst én Stribe hver dag, hvilket gør serien til danskernes foretrukne.
Og det kan man godt forstå! Produkterne passer nemlig godt på alle danskere – på tværs af køn og alder – da Matas udelukkende bruger sunde, aktive ingredienser med dokumenteret effekt. Vi har fx fravalgt en lang række kritiske indholdsstoffer som mikroplast, parabener, phthalater, farvestoffer og de 26 særligt allergifremkaldende parfumestoffer.
Men virker de så, når så mange ingredienser er udeladt? Til det kan vi svare højt og tydeligt JA, uden at tøve. Vi gør os nemlig meget umage for, at Striberne holder, hvad vi lover dig, de kan. Derfor sørger vi for, at vi altid kan dokumentere, at produkterne har den effekt, vi siger, de har. Vi vælger altså altid de bedste, aktive ingredienser, der gør, at du som forbruger får den bedste oplevelse med Striberne – hver gang. Så du kan føle dig tryg og godt tilpas. For vi holder det, vi lover.
Tag et kig på Stribernes hårplejeserier her:
I 1949 udviklede materialisterne det første produkt fra Striberne - babysalve
Vi tænker på miljøet
Vi tænker miljø ind i det omfang, det er muligt - uden at gå på kompromis med den gode kvalitet og pris. Af vores initiativer kan nævnes Matas Retursystem, der sørger for, at tom emballage genanvendes; vi reducerer emballagemængden, hvor det er muligt; vi har udfaset mikroplast; et stort antal Striber er Svanemærket og i takt med, at udbuddet af certificeret palmeolie stiger, mærker vi Striberne med RSPO.
Tag et kig på Stribernes stylingprodukter her:
Vi er danskproduceret
Vi har næsten hele vores produktion i Danmark. Dette gør, at vi kan tilpasse os lokale behov og sikre, at hvert skridt i produktionen overholder vores egen høje standard.
Tag et kig på Stribernes kropsplejeserier her:
Alle skal have råd til velvære
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Matas er stolte af vores Striber, og det er vigtigt for os, at alle skal have råd til at købe Striber. Det har helt fra starten været ønsket at gøre gode og effektive plejeprodukter tilgængelige for alle på tværs af køn, generation og indkomst. Derfor er Striberne lagt i et prisniveau, hvor alle kan være med.
Ansigtspleje
Vores ansigtsplejeserier er spækket med aktive ingredienser til en god pris. På den måde kan vi være med til at give dig sund pleje, der virker til en god pris, og det synes vi faktisk er noget af det allerbedste.
Se udvalget af Stribernes ansigtsplejeserier herunder: