Bliv klogere på Beauté Pacifique & A-vitamin
Beauté Pacifique har skabt en serie, der har A-vitaminet aka ”strygejernsvitaminet” som omdrejningspunkt, og produkter fra netop denne serie er ganske kærkomne i vores hudplejerutiner. For indrømmet: selvom vi synes, at alle kvinder ældes med ynde, fordi rynker er et tegn på, at vi smiler og lever godt, vil vi da gerne holde de uønskede indtrængere for døren lidt endnu…
Signaturprodukter med A-vitamin, som du skal kende
Selvfølgelig er alle Beauté Pacifique produkter ganske velkomne i vores plejerutiner, for de er altså noget helt særligt. Hvis du spørger os, er der dog nogle signaturprodukter, som du bare skal kende, hvis du ønsker at opleve effekten af det potente A-vitamin. Det er disse produkter, der får udenlandske magasiner og beauty-elskere til at vende blikket mod Danmark og skrive sig navnet bag øret.
Super 3 Booster
Dit længselsfulde blik hviler meget muligt på din nye favorit, hvis du gerne vil gå til kamp mod aldringstegn og urenheder. Beauté Pacifique står bag denne darling, der siges at have superkræfter. Der er tale om ét af de produkter i Danmark, der indeholder mest A-vitamin, og til sammenligning indeholder det 2,4 gange så meget som Crème Métamorphique.
Super 3 Booster er, foruden A-vitamin, beriget med serum-regulerende ekstrakter, som har en yderst gavnlig virkning på bumser og urenheder, og du vil derfor opleve, at din hud får en mere ensartet og glat finish, når du bruger dette produkt. Endnu et plus er, at boosteren reducerer solskader, og med dette vidunder får du altså en multifunktionel superhelt til plejerutinen.
Crème Métamorphique
Denne dag- og natcreme fra Beauté Pacifique har den særlige evne, at den kan trænge ned i hudens dybere lag. Den indeholder to typer af A-vitamin, der forstærker og forynger hudens kollagen-struktur.
I dette produkt har A-vitaminet desuden fået selskab af E-vitamin, som er en effektiv ingrediens, der beskytter huden mod frie radikaler og sørger for, at den beholder sin ungdommelige glød og en lækker blødhed. Netop denne creme fra Beauté Pacifique er et signaturprodukt, som skal prøves, hvis du sværger til virkningsfuld hudpleje – og hvem gør ikke det?
Vidste du, at huden er kroppens største organ? Dette betyder, at den hver dag bliver eksponeret for ydre faktorer, der er med til at nedbryde hudens kollagen, hvilket fører til tabt elasticitet.
A Vitamin Eye Creme
Er du på udkig efter en lifesaver, der kan få de mørke rande under dine øjne til at fordufte? Så bør du tage et nærmere kig på denne øjencreme fra Beauté Pacifique, der har A-vitamin aka ”strygejernsvitaminet” som hovedingrediens.
Den lette creme mindsker mørke rande og forebygger aldersforandringer i huden omkring dine øjne, hvilket medvirker til, at du får et mere friskt udseende. Foruden to typer af A-vitamin er øjencremen beriget med E-vitamin, der gør huden mere robust og beskytter mod miljømæssige påvirkninger.
Det effektive ”transportsystem”, som produkterne er baserede på, vil sørge for, at cremen trænger ned i de dybe hudlag, hvilket gør cremen super effektiv og vellidt. Prøv den, hvis du gerne vil minimere fine linjer og rynker samt mindske mørke rande.
Defy Damage Serum
Multitasking kan være svært, men dette serum fra Beauté Pacifique kan sit kram. Serummet indeholder den samme mængde A-vitamin som Crème Métamorphique, og den er – foruden A-vitamin – beriget med E- og C-vitamin, der medvirker til, at huden får en lækker glød og en silkeblød finish.
Serummet indeholder Refirming-ekstrakter, der virker karsammentrækkende og opstrammende på huden, og så har den en dejlig, let konsistens, der nemt absorberes – og som ikke fedter, hvilket er et stort plus.
Serummet er det perfekte match for dig, der gerne vil fuldende din hudplejerutine med et serum, der supplerer din foretrukne creme med A-vitamin fra Beauté Pacifique. Påfør serummet på afrenset hud, inden du anvender din dag- eller natcreme, da den tynde konsistens har nemmere ved at trænge ind, når det påføres på ren hud. Husk desuden at påføre serummet på halsen, brystet og décolleté, som er områder, vi ofte glemmer, men som også har brug for et pleje-boost, hvis aldersforandringer skal holdes for døren.
Lidt ekstra farve til kroppen
Selvom Beauté Paicifiques Stay Tanned Lotion ikke indeholder A-vitamin, så er den alligevel værd at nævne. Det er en selvbruner lotion, som indeholder to selvbruneraktiver: DHA og Erythrulose, som giver et ensartet resultat og langvarig glød og farve.
Den har en superlet konsistens, som er nemt at fordele på huden og efterlader den helt fløjlsbløde og lækker, og så kan den både bruges på krop og ansigt. Du får altså både en intens fugtgiver samt en solbrun glød – perfekt til at få sensommeren til at vare lidt længere!
Udsæt hudens aldringsproces med Beauté Pacifique
A-vitamin er et potent mirakel-middel, der sætter gang i hudens celler og øger kollagentætheden i huden, så den bliver udglattet og naturligt fugtmættet. Vitaminet går ikke blot til kamp mod fine linjer og rynker; det er også en effektiv ingrediens i behandlingen af uren hud, og derfor er der tale om et vitamin, som vi byder velkommen med åbne arme.
Der findes flere forskellige typer af A-vitamin, men fælles for dem alle er, at de arbejder på højtryk for at ”levere” et yngre udseende til din hud. Beauté Pacifique er særligt anerkendt for brugen af A-vitamin, som er gavnligt for nedbringelsen af alderstegn, solskader og uren hud, men deres serie byder også på ingredienser, der forsyner huden med alt det, den behøver, for at bibeholde et friskt og velplejet udseende. Det er ikke kun kombinationen af aktive og virkningsfulde ingredienser, der gør produkterne ekstraordinært eftertragtede – Beauté Pacifiques innovative transportsystem er også noget, der værdsættes af hudplejeentusiaster verden over.
Et innovativt transportsystem
Noget helt særligt ved Beauté Pacifiques A-vitaminserie er, at produkterne er baserede på en unik metode, som de selv kalder for et transportsystem. Metoden sørger for, at det aktive A-vitamin bliver blandet med Squalane-olie, som kan optages af huden og transportere A-vitaminet ned til vores dybe hudlag, hvor det kickstarter gendannelsen af kollagen.
Med andre ord vil du opleve, at produkterne fra Beauté Pacifiques A-vitaminserie virkelig arbejder i dybden, og som følge deraf kan du se frem til et yngre og mere ensartet udseende.
Hvorfor al den snak om alderstegn i huden?
Hudens sundhedstilstand er hos kvinder i høj grad styret af kroppens østrogenindhold. Kollagenmængden og fiberstrukturen i læderhuden styres nemlig af østrogenindholdet i kroppen, og med alderen falder østrogenspejlet, og det kan naturligvis ses i huden.
Derfor vil vi gerne have cremer som kompenserer for det kollagen, der naturligt forsvinder med alderen. Det handler altså ikke kun om forfængelighed men i lige så høj grad om at bibeholde en stærk hud, som kan beskytte resten af kroppen.