NYHED: Få stjernernes hudpleje-favorit i Matas
Måske er du allerede stødt på navnet Dr. Barbara Sturm i dit Instagram-feed eller i et af de store, internationale magasiner. For den anerkendte, tyske læge der står bag den innovative hudplejeserie i eget navn, har på få år skabt et af beautybranchens mest hypede brands. Og med god grund.
Baseret på avanceret, nyskabende molekylær-teknologi og aktive anti aging-ingredienser, arbejder produkterne fra Dr. Barbara Sturm for en sund, jævn og smuk hud med en ungdommelig glød. Du finder hverken skadelige stoffer, kunstig duft, farve eller mikroplast på ingredienslisten, men til gengæld masser af omtanke. Her kan du til en start komme tættere på fire af bestsellerne (og vores egne storfavoritter):
Hyaluronic Serum
Et af de grundlæggende produkter i Dr. Barbara Sturms hudplejeserie, er HYALURONIC SERUM, der både fugter huden i dybden og reducerer eventuelle irritationer.
Det effektive serum (du mærker fugten fra det sekund, det trænger ind i huden!) har en stærk, koncentreret blanding af hyaluronsyrer. Hvor hyaluronsyre med lav molekylvægt trænger ned i dybere hudlag og efterlader huden fastere og mere strålende, tilfører hyaluronsyrer med høj molekylvægt en øjeblikkelig, intens hydrering i de øverste hudlag. Samtidig har ekstrakt, udvundet af den gamle køkkenurt, portulak, antiaging-effekt og beroliger huden.
Bruger du serummet som en del af din daglige hudplejerutine, vil du desuden opleve en bedring af hudens struktur, ligesom den dybe fugttilførsel reducerer dannelsen af rynker forårsaget af dehydrering.
Anvendelse: Tryk pipettens indhold ud i håndfladerne og fordel det i ansigtet, inden du med lette bevægelser masserer serummet ind i huden. Vent 30 sekunder, inden du påfører ansigtscreme.
Glow Drops
Her er de gyldne dråber, der har været med til at slå Dr. Barbara Sturms navn fast på den internationale beauty-himmel! GLOW DROPS revitaliserer og genopbygger på få sekunder træt og mat hud, og sikrer den en sund udstråling med masser af naturlig glød.
Mens ekstrakt fra slangeurt, en potent anti-aging-ingrediens, optimerer hudens tone, forfiner ekstrakt fra vilde roser porerne og giver huden et mere ensartet udseende. Dertil giver optiske pigmenter øjeblikkelig shimmer-effekt.
Anvendelse: Fordel pipettens indhold jævnt over ansigt og halsområde med lette, duppende bevægelser. Du kan inden påføre dråberne inden, du bruger ansigtscreme eller andre plejeprodukter, eller du kan bruge GLOW DROPS efter, du har lagt makeup.
Enzyme Cleanser
Tag din daglige renserutine til et helt nyt niveau med ENZYME CLEANSER – et finkornet pulver, der forvandles til blødt skum, når det blandes med vand. Skummet fjerner ikke bare tørre og døde hudceller, makeup, forurening og andre urenheder fra hudens porer, men har også en eksfolierende effekt. Dermed bliver din hud renset grundigt, men nænsomt, og efterladt revitaliseret og jævn.
Anvendelse: Tag pulver svarende til størrelsen på en 10-krone i hånden, tilføj lidt lunken vand og lad blandingen skumme op. Påfør blandingen i ansigtet med cirklende bevægelser og afrens med vand. Hvis du har tendens til fedtet hud, kan du med fordel bruge ENZYME CLEANSER dagligt, og har du sensitiv hud, anbefalinger vi 1-2 gange om ugen.
Face Cream
Dr. Barbara Sturms anti-aging FACE CREAM vil med al sandsynlighed blive fast omdrejningspunkt i din hudplejerutine. Så er du advaret. Cremen holder huden fugtet og frisk dagen igennem, og dens lette konsistens absorberes hurtigt og efterlader dig med en strålende glød. Skjolddrage- og portulak-ekstrakt bidrager med anti-aging effekt, beroliger huden og reducerer samtidig synlige tegn på irritation.
Anvendelse: Påfør FACE CREAM om morgenen på afrenset hud. Dup med forsigtige bevægelser ved de sarte øjenomgivelser. Vil du tilføje solbeskyttelse, kan du bruge lidt Dr. Barbara Sturms SUN DROPS direkte på huden 5 minutter, inden du påfører FACE CREAM, eller du kan tilsætte et par dråber til selve cremen.
FACE CREAM kan også påføres om aftenen og fungere som intensiv, genopbyggende pleje, mens du sover.
Lær Dr. Barbara Sturm bedre at kende:
En af grundpillerne i Sturms filosofi er, at huden skal behandles varsomt og kærligt, som det vitale organ, den er. Med udgangspunkt i ingredienser udvundet af naturens egne vidundere, er fokus derfor på at pleje og hele huden, fremfor at benytte aggressive ingredienser, der kan ødelægge dens barriere og forårsage irritation eller andre uvelkomne reaktioner.
Selv er Dr. Barbara Sturm en af de mest efterspurgte i verden, og der er lange ventelister til hendes eksklusive anti-aging behandlinger, der tilbydes i luksuriøse spa-klinikker i blandt andet Los Angeles, Miami, London, Düsseldorf og New York.
Dr. Barbara Sturm-sortimentet har mildest talt også nogle ret vilde og meget trofaste kendis-fans. Bella Hadid, Rosie Huntington-Whiteley, Kourtney Kardashian, Kristen Bell og Hailey Bieber er bare nogle af de stjerner, der har lovprist produkterne og deres effektivitet i Instagramposts og interviews.
Selvom rækken af produkter fra Dr. Barbara Sturm er omfattende, er serien både overskuelig og ukompliceret at bruge – og ja, lad os bare slå fast, at den prismæssigt helt sikkert er i den ret høje ende. Men du kan sagtens nøjes med at håndplukke enkelte favoritter.