Spot Trenden

Hyaluronsyre – naturens egen fugtmester

Hyaluronsyre er et naturligt stof, som vi alle er født med i kroppen, men som vi desværre mister med alderen. Vi dykker ned i naturens egen fugtmester her.

Hyaluronsyre bør være din bedste ven og en del af din hudplejerutine. Det er nemlig den bedste fugtbooster, man kan tænke sig. Mange af os føler med alderen, at huden mister spændstighed, elasticitet og ikke mindst fugt, hvilket faktisk er lige præcis, hvad der sker. Når det sker, får det huden til at se mere trist, slap, tør og rynket ud. Fine linjer, som kommer af tørhed, dukker op, og vi døjer med tørhedspletter, så snart temperaturerne forandrer sig

Derfor skal du bruge produkter med hyaluronsyre

Kosmetiske produkter med et målrettet hyaluronsyreindhold forbedrer hudens struktur og fugtniveau, så det både kan ses og føles. Lad os dykke ned i hyaluronsyre-universet og se nærmere på alle de fordele, der er ved denne naturlige superingrediens, og hvor du kan forvente at støde på den. Du finder den nemlig i alt fra hudpleje, til makeup, masker, behandlinger og kosttilskud.



TIP! Skru op for hyaluronsyre i dine produktvalg, og du vil kunne se en stor forskel i din hud og vinke farvel til tør, slap og trist hud.

Hvad er hyaluronsyre?

Hyaluronsyre er en naturlig del af vores krop. Det er et af de mange proteinstoffer, også kaldet sukkermolekyler, som vi alle er født med. Det er desværre også et af de stoffer, som forsvinder med alderen, fordi vi simpelthen producerer mindre og mindre af det med tiden.


Du finder hyaluron i huden, men den højeste koncentration af finder du faktisk i vores øjne og led.

Er du på syre? Få guiden til kemisk peeling

Vi guider

Er du på syre? Få guiden til kemisk peeling

Du ved sikkert, at du burde tilføre din hud noget syre af en eller anden art for at eksfoliere. Men syre? Og i ansigtet? Faktisk er det slet ikke så farligt – eller forvirrende. Læs med her, og bliv klogere på syrepeeling.

Læs også

Hvad gør hyaluronsyre?

Hyaluronsyre er med til at binde væsken. Faktisk kan hyaluronsyre binde vand 1.000 gange sin egen vægt. Hyaluronsyre er derved med til at give fugt, fylde og elasticitet til huden, ligesom det holder leddene ‘smurte’ og øjnene fugtige.


Vidste du, at langt de fleste anti-age-produkter indeholder hyaluronsyre i et eller andet omfang?

Hyaluronsyre i hudpleje

Det er ret nemt at finde hudplejeprodukter, der indeholder hyaluronsyre. Alt fra øjencremer, sera, dag- og natcremer er rige på fugtboosteren, netop fordi vi – især kvinder – har brug for lidt ekstra hjælp for at holde huden fugtig og fyldig med alderen.


Men uanset alder, så er det aldrig for tidligt at bruge hyaluronsyre i din hudpleje. Fugt er nemlig godt for huden, uanset om den er tør, fedtet, normal eller sensitiv, og uanset om du er 20 eller 70.

Tromborg Eye Gel 15 ml
15 ml
TromborgEye Gel
339,95 kr.
(33)
Matas Striber Firming Dagcreme SPF 15 til Tør Hud Uden Parfume 50 ml
SPAR 17,-
50 ml
Matas StriberFirming Dagcreme SPF 15 til Tør Hud Uden Parfume
67,95 kr.84,95 kr.
(376)

Hyaluronsyre i makeup

I dag er makeup ikke bare makeup. Tendensen i dag er, at der også er også tænkt over de plejende eller forbedrende egenskaber i foundation, blush og læbestifter. Her er hyaluron en favoritingrediens, så vær opmærksom på, om du får denne lille bonus med næste gang, du er ude at investere i ny makeup.

Max Factor Miracle Touch Formula SPF 30 040 Creamy Ivory
3 FOR 2
Max FactorMiracle Touch Formula SPF 30
169,95 kr.
(105)
Shots – flydende kosttilskud

Spot Trenden

Shots – flydende kosttilskud

Shots lavet på frugt, urter og grøntsager er ikke en ny trend. De sidste par år har du sikkert set ingefærshots og hvedeshots på din lokale juicebar. Men nu er olieshots og kollagenshots som kosttilskud kommet på banen. Vi kigger på trenden.

Læs også

Hyaluron som kosttilskud

Skønhed kommer indefra, så selvfølgelig bliver der udviklet kosttilskud, som indeholder hyaluronsyre. Det vi kan sige om Hyaluron Shot fra New Nordic er, at det indeholder Vitamin C, som bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende hud, og havtorn, som hjælper med at opretholde en sund hud indefra.

New Nordic Hyaluronshot 10 stk á 15 ml
SPAR 20%ABONNÉR
10 stk á 15 ml
New NordicHyaluronshot
177,95 kr.

Hyaluron som anti-age

Ønsker du at blive kvit med rynkerne og de fine linjer, kan du forsøge at tilføje en anti-age creme med hyaluronsyre i din hudplejerutine.


Når vores hud mangler hyaluronsyre, kan det nemlig ses på ansigtet i form af tør, slap hud og rynker, fordi vævet begynder at falde sammen. Så ved at tilføje ekstra hyaluronsyre til huden, kan du forsøge at booste volumen tilbage i huden.

Matas Natur Aloe Vera & E-vitamin 24H Anti-Age Ansigtscreme 50 ml
SPAR 58,-
50 ml
Matas NaturAloe Vera & E-vitamin 24H Anti-Age Ansigtscreme
86,95 kr.144,95 kr.
(349)


Vidste du, at en voksen kun har 1/20 hyaluronsyre i kroppen i forhold til en baby?

Hyaluronsyre i masker

Masker er altid en god booster for huden og en dejlig måde at forkæle huden ekstra målrettet på. Hvis du bruger en god maske rig på hyaluronsyre en til to gange om ugen, så vil du hurtig kunne se og mærke en forskel på din hud.


Hyaluronsyre i en koncentreret form, som man ofte finder i denne type masker, giver et fugtboost uden lige, og det vil både forberede hudens spændstighed, mindske de fine linjer og give et generelt sundere og mere ungdommelig udseende i huden.

Embryolisse Anti-Age Comfort Mask 60 ml
60 ml
EmbryolisseAnti-Age Comfort Mask
214,95 kr.
(3)

5 gode grunde til at bruge hyaluronsyre:


  1. Hyaluronsyre er med til at øge din huds kollagenproduktion.

  2. Kan hjælpe med at styrke huden efter solskader.
    ​​​​​​​
  3. Øger optagelsen af fugt i din hud.

  4. Hyaluronsyre er god til alle hudtyper.

  5. Tilfører masser af fugt, der holder huden fyldig og frisk.  

Hyaluronsyre og C-vitamin

Er der to ingredienser, som passer rigtig godt sammen, så er det hyaluronsyre og C-vitamin. Hvis du kombinerer de to ingredienser, får du det bedste af to verdener. C-vitamin lysner, udglatter og bidrager til normal dannelse af kollagen i huden, så sammen med hyaluronsyre får du en klar og fugtmættet hud.

Serum med C-vitamin og hyaluron

Prøv at opgradere din nat-hudpleje med serum. Påfør først C-vitamin-serum, så hyaluronserum, og slut af med natcreme. Så har du skruet op for hudplejen.

Hyaluron bruges til filler-behandlinger

På skønhedsklinikker og plastikkirurgiske klinikker har man i mange år brugt hyaluronsyre i filler-behandlinger. Her bruger man hyaluron i alt fra læbeforstørrende behandlinger til skin booster og udfyldning af rynker.


Netop fordi det er et naturligt stof, som findes i vores krop, er det ikke skadeligt og vil nedbryde sig selv igen efter en rum tid. Filler-behandlinger, som bliver foretaget på klinikker, kender de fleste under navne som Restylane eller Juvederm, som reelt bare er produktnavne.


Det er vigtigt, at du ikke forveksler filler-behandlinger med for eksempel botox, for det er noget helt andet. Botox er nemlig helt kort fortalt et stof, man bruger til at hæmme muskelbevægelser, så de mimiske muskler i ansigtet, slapper af, og ansigtet bliver mere udglattet at se på.

Relaterede produkter

Raunsborg Face Serum 30 ml
30 ml
RaunsborgFace Serum
369,95 kr.
(36)
Matas Natur Aloe & E-vitamin Anti-Age Øjencreme 15 ml
SPAR 58,-
15 ml
Matas NaturAloe & E-vitamin Anti-Age Øjencreme
86,95 kr.144,95 kr.
(160)

Relaterede artikler

Serum og booster: Hvilke passer til dig?

Vi guider

Serum og booster: Hvilke passer til dig?

Af Isabel Marschall Thostrup

Du kender helt sikkert den løftede pegefinger om, at du bør rense din hud dagligt og bruge en god creme. Så langt så godt. Men hvad med hudplejetrinnet lige midt imellem de to – nemlig serum og boostere? Skal du også bruge det? Og hvilken passer i så fald til din hud? Det kan du få en mini-guide til her.

Læs Mere