Træn dig til mere nydelse med Elvie
Tag ikke fejl af det bløde udseende og det uskyldige navn; Elvie er en benhård personlig træner, der hjælper dig med at få det maksimale ud af din bækkenbundstræning. Min skønne kollega, Maj, har haft selskab af Elvie den sidste måned, og her i artiklen kan du høre om hendes nye bekendtskab.
5 hurtige om Elvie
• App-styret bækkenbundstræner
• Spil dig til en stærkere bækkenbund
• Genopladelig - ultimativ holdbarhed
• Guider dig igennem niveauer
• 6 unikke øvelser
Maj om Elvie:
”Jeg har født 2 børn, og det er ikke nogen hemmelighed, at hele underetagen har ændret sig. Jeg kan ikke kigge på en trampolin, uden jeg skal tisse… Og når jeg hoster eller nyser, gælder det om at knibe sammen og krydse benene. Så jeg er kun lykkelig for min nye, personlige træner, der hjælper mit bækken i topform”.
Kom i form med Elvie – ligesom Maj
Elvie er en bækkenbundstræner, der hjælper dig med at træne din bækkenbund. Den sofistikerede kegel trainer er app-styret, og du kan derfor holde øje med din træning i realtid. Bækkenbundstræneren er vandtæt samt genopladelig, og den vil hjælpe dig med at forbedre din teknik, så du får det maksimale ud af dine knibeøvelser. Her kan du læse Majs anmeldelse af den fikse træner.
Elvie test – let som en leg
Hvorfor er det et tabu, at man har en svag bækkenbund, og at man tisser en tår, når man hopper på trampolin? Jeg snakker med mine veninder om det og har efterhånden fundet ud af, at jeg er langt fra den eneste, der oplever våde trampolinture. Er du med på mit hold? Så er der heldigvis hjælp at hente. Det har jeg erfaret den sidste måneds tid, hvor jeg har testet Elvie, der er en app-styret bækkenbundstræner aka mit nye, vanedannende bekendtskab, der underholder mig, når ungerne er puttet. Hver aften hjælper den appstyrede kegel trainer mig med at træne mit bækken, og jeg føler nærmest, jeg indtager rollen som hovedperson i et mobilspil, imens jeg laver mine knibeøvelser. Sjovt skal det være!
Maj: Jeg føler nærmest, jeg indtager hovedrollen i et mobilspil.
Det er nemlig ren leg at udføre bækkenbundstræning med Elvie. Du skal gennemføre små baner undervejs, og du glemmer helt det egentlige formål, fordi du bliver revet med. Totalt win-win. Min mand var faktisk min personlige cheerleader, og pludselig blev det til et dagligt aftenprojekt, og i dag er bækkenbundstræning med Elvie en fast del af min rutine. Hvis man endelig skal tilbringe tid foran skærmen, når ungerne er puttet, kan man ligeså godt få det ultimative ud af det, right?
Måske tænker du nu: jamen, Maj… Hvordan får man den finurlige, lille tingest op, og hvordan snakker den sammen med appen? Jeg tænkte det samme, men det er ikke så svært. Du sætter den blidt og nemt op ved at trykke den sammen med fingrene, og så kniber du let sammen – VOILA: Elvie er nu forbundet med appen, og du er klar til at besejre de forskellige baner – niveau for niveau.
Jeg har nu brugt Elvie i 3 ugers tid og ærligt: jeg kan godt mærke en forskel. Og jeg har fået en god rutine, så jeg får trænet bækkenbunden hver aften. Noget, jeg har forsømt alt for længe… Jeg glæder mig til at se, om trampolinturen bliver en mindre våd affære, efter Elvie er blevet en del af min rutine.
Vidste du, at 1 ud af 3 kvinder oplever følger af en svag bækkenbund?
Hvorfor er det vigtigt at træne bækkenbunden?
Dig, bag skærmen. Husker du at lave dine knibeøvelser? Du kan faktisk lave dem, imens du læser denne artikel – nemt og effektivt, ikke? Men får du det gjort? Nej vel. Hvis du er én af dem, der har svært ved at komme i mål med din bækkenbundstræning, så investér i en personlig træner som Elvie, der sørger for, at du kommer ”afsted” til træningen. Bækkenbundstræning er vigtigt, og du bør ikke springe over den for ofte.
Hvorfor al den snak om bækkenbundstræning?
Bækkenbundens muskler skal – på lige fod med alle andre muskler i kroppen – trænes for at holdes stærke, smidige og velkoordinerede. Hvis du træner dine bækkenbundsmuskler regelmæssigt, kan du opnå bedre blærekontrol, større følsomhed og kraftigere orgasmer. Især sidstnævnte kan få de fleste op af stolen og til at investere i en bækkenbundstræner, men faktisk har en kegel trainer mange fordele, og det er ikke kun de kraftige orgasmer, der fortjener spalteplads i dagens indlæg… Selvom vi er mange, der sukker efter dem.
1 ud af 3 kvinder oplever følger af en svag bækkenbund. Det er en hel del, og mange kvinder oplever desuden, at noget så sjovt som at hoppe på trampolin bliver en ubehagelig og våd oplevelse. Faktisk er der meget usikkerhed forbundet med en slap muskulatur down there. Du er derfor ikke alene, og det bedste er, at du selv kan gøre meget for at styrke dine bækkenbundsmuskler. Det er her, Elvie kommer ind i billedet, da det fine, lille redskab, der desuden er app-styret, hjælper dig i mål med dine knibeøvelser – hver eneste dag.