Mere indhold
Andre læste
Jordemoderen guider: Amning og en god ammeopstart
Når man skal i gang med at amme, kan der være mange udfordringer forbundet med det. Vi har derfor samlet de bedste tips fra Jordemoder Lene Skou Jensen til, hvordan du kan få styr på amningen. I denne artikel svarer hun også på de mest stillede spørgsmål om amning.
Jordemoderens 7 gode råd til amning:
1. Pres ikke barnet
Lige når barnet er født, er det ofte meget vågent og interesseret i at sutte. Se på det, lær det at kende, undersøg det - det er dit! Få en pude under din arm, læg barnet tæt ved til brystet, træk vejret dybt og vent. Barnet skal ikke presses til at sutte, det skal nok give tegn, når det er klar.
2. Lad være med at bekymre dig unødigt
Din krop sørger for barnet før dig. Det betyder, at den, der vil blive træt og uoplagt ved fx en lav blodprocent, er moderen. Du skal derfor spise meget forkert og ensidigt, før barnet kommer til at 'mangle noget'. Omvendt er det vigtigt at være bevidst om, at alt du indtager, både mad, alkohol, cigaretter eller andet, passerer over moderkagen og videre til barnet.
3. Tal barnet til ro
Der kan komme mange lyde fra barnet. Fra hyl og skrig til bittesmå kaldelyde. Andre børn er helt stille, ligger bare og kigger og vænner sig til verden. Tal gerne til dit barn. Det genkender din stemme og vil hurtigt reagere på det, ligesom det også vil genkende din partners stemme. Det er trygt og genkendeligt for barnet at høre dig/jer, og det falder hurtigere til ro, når I taler stille til det.
4. Dufte fra baby og bryst er hjælpsomt
Barnet dufter helt særligt lige efter fødslen. Det er en duft som forsvinder efter nogle dage, efterhånden som barnet bliver tørret/vasket, får tøj på osv. Nyd den!
På det brune område omkring brystvorterne er der nogle små kirtler (Montgomerys kirtler) der udsender duftstoffer, der menes at guide barnet på vej hen mod brystet. Der er derfor ingen grund til at vaske vorterne af førend barnet får fat – tværtimod.
5. Tag dig tid og hav tålmodighed
Vær tålmodig, og hold øje med de små tegn, som barnet viser. Læg mærke til barnets mimik, reaktioner og bevægelser. Måske græder det som det første og falder så til ro. Herefter løfter det måske hovedet, tager hånden hen til munden, laver kravlebevægelser, slikker lidt på vorten, tager fat om vorten, slipper igen, tager fat igen – alt sammen med små pauser imellem.
Nogle børn tager fat efter 5 minutter, mens andre har brug for meget længere tid, før det søger brystet. Når først det har fået fat, så lad det sutte, indtil det selv slipper.
6. Det er vigtigt at barnet får godt fat
Mange bliver overraskede over den kraft, barnet suger med. Det er oftest kun det første minut eller to, at suget føles voldsomt. Når barnet har fået godt fat om vorten, føles det ikke længere ubehageligt. Træk vejret godt igennem, slap af i skuldrene og hold barnet tæt til brystet.
Når barnet har godt fat, kan du se, at munden er vidt åben, læberne er krænget tilbage og underkæben bruges så kraftigt, at du kan se de små muskler i tindingen bevæger sig. Hvis du er i tvivl, så bed jordemoderen se med.
7. Husk hud-mod-hud kontakt
Lad barnet ligge hud-mod-hud på din mave, så længe du har lyst. Sørg for at det ikke bliver koldt, tør det forsigtigt af og læg en varm dyne over. Vent med at måle og veje, til barnet har suttet. Jo mere uforstyrret I får lov til at være de første timer, jo større sandsynlighed er der for, at barnet får godt fat omkring brystet.
Børn der ligger hud-mod-hud (også hos partneren) i timerne og dagene efter fødslen, græder mindre, har mere stabil temperatur og amningen går i det hele taget lettere. Når I har tæt kontakt, vil du (og din partner) hurtigere lære barnet og dets behov og sprog at kende.
De mest stillede spørgsmål om amning:
Hvad er fordelene ved at amme for mor og barn?
Der er mange fordele ved at amme. Det vigtigste er dog at både mor, barn og familie trives med, at kvinden ammer. En gammel sætning lyder at ’den gode mor sidder ikke i brysterne’. Derfor er det ikke amning for enhver pris. Hvis en kvinde ammer med ulyst, kan barnet mærke det. Her kan løsningen være at malke ud og give med flaske eller at give modermælkserstatning. At give omsorg og kærlighed er i øvrigt ikke kønsbestemt.
At der er fysiologiske fordele ved at barnet får sin mors mælk, er der dog ingen tvivl om. Det gælder både for mor og barn. Hvilket er logisk – det er grundlæggende dét, brysterne er til for.
Når barnet får sin mors mælk, beskyttes det mod flere sygdomme, herunder maveinfektioner, luftvejsinfektioner og mellemørebetændelse.
For kvinden tyder det på, at amning har en beskyttende effekt mod brystkræft og muligvis også andre kræftformer. Kvinden får også ægløsning senere, hvilket er præventivt.
Amning er derudover en belejlig og given mulighed for nærhed samt kærlig og god tilknytning. Men igen, kun hvis kvinden trives med at amme.
Hvis ens bryster er røde og ømme, når man ammer, hvad kan man så gøre?
Efter 2-4 dage kan du få brystspænding, hvilket skyldes, at mælken er faldet til, og produktionen nu øges. Derudover hæver det omkringliggende væv i brystet op - en hævelse, der dog forsvinder igen efter et døgn eller to. Herefter er der ’kun’ mælk tilbage, og brysterne bliver blødere. Sørg for ro, lange varme bade, hvor du kan malke lidt mælk ud omkring vorten, så den bliver blød og barnet kan få fat, samt hyppige amninger.
Senere kan du opleve, at mælken hobes op i et bestemt område af brystet, og brystet kan føles hårdt og ømt og blive rødt, uden at du udvikler feber. Dette kan skyldes ophobet mælk eller en tilstoppet mælkegang. For at få det ømme område blødt igen, så tag et varmt bad, hvor du blidt masserer det ømme område. Sørg for at sidde/ligge godt, før barnet lægges til, og at barnet får godt fat, gerne med hagen pegende mod det ømme område. Når barnet har fået godt fat, kan du massere det ømme område let. Husk at trække vejret roligt og dybt hele tiden.
Hvis mælken hober sig op over længere tid, kan du få en inflammation i brystet dvs en brystbetændelse, som ikke skyldes bakterier men en ’irritation’. Her kan du få feber, ofte over 38,5 og begynde at blive utilpas. Det handler her om at få afløb af mælk fra de irriterede områder. Følg derfor de samme råd som ovenfor.
Hvis mælken ikke får afløb, og der er kommet bakterier til, fx via sår og revner på vorten, kaldes det for en brystinfektion. Her har du feber over 38,5 og er utilpas, og det kan være nødvendigt at behandle med antibiotika. Fortsæt endelig med at amme, og bed om hjælp fra din sundhedsplejerske, hvis du fx har et sår på din brystvorte.
Kulde- og varmebehandling til ømme bryster og brystbetændelse
Danske Momkind er eksperter i at skabe produkter til gravide og nye mødre. De har blandt andet skabt deres Cold/Hot Therapy varmepose, som kan lindre smerter ved eksempelvis brystbetændelse, men også smerter i underlivet, efterveer og hæmorider.
Lige nu kan du få en Cold/Hot Therapy varmepose i et samlet kit, som Momkind har lanceret i samarbejde med Matas. Postpartum Recovery Kit indeholder alt det, du som nybagt mor har brug for. Udover kulde- og varmeposen får du også 2x efterfødselstrusser, en skylleflaske og en efterfødselsguide udviklet af Momkind i samarbejde med andre mødre og eksperter.
Hvis man ikke producerer nok mælk, hvad kan man så gøre?
Det er så let at sige at du skal tro på dig selv, men usikkerhed i forhold til om barnet får nok mælk, er den hyppigste årsag til, at kvinder stopper med at amme. Derudover kan usikkerhed påvirker mælkeproduktionen i sig selv.
Husk at dine bryster er skabt til at ernære dit barn, men at både du og barnet skal lære, hvordan man gør.
Husk også på ordene tid, (t)ro og tålmodighed. Mange bliver overraskede over hvor meget tid, man bruger på at amme. Brystmælk fordøjes hurtigt, og barnets mavesæk er i starten på størrelse med en lille valnød. Sig til dig selv, at du godt kan! Tro på det – og forvent, nej, forlang at dine omgivelser støtter dig, serverer mad, saft og kærlighed og kun fortæller gode historier. Begræns mængden af gæster, og husk at det bedste sted, barnet kan være, er hos dig, gerne hud-mod-hud. Sørg for at drikke og spise og hvil dig ofte. Vær tålmodig – både du og dit barn skal lære hinanden at kende.
Har du haft en god mælkeproduktion, og virker det pludselig som om, du ikke har nok mælk, så ryd kalenderen, læg dig på sofaen med barnet hud-mod-hud, lad barnet styre de næste døgn, og sutte så hyppigt og længe det vil. Derved øges din mælkeproduktion, og du kommer på niveau med barnets behov igen.
Husk at trække vejret dybt og roligt, sænk skuldrene og læg så barnet til. Så løber mælken lettest. I skal nok finde ud af det, I to.
Hvad kan jeg gøre, hvis jeg har for meget mælk?
I starten kan du producere mere mælk, end barnet har brug for. Vær tålmodig – din krop skal lige vænne sig til det nye arbejde og efterhånden afbalanceres og tilpasses udbud og efterspørgsel.
Hvis du fortsat har for meget mælk, så vær opmærksom på ikke at skifte bryst hele tiden ved hvert måltid, men at lade barnet spise ved sammen bryst i hele måltidet, og først tilbyde det andet bryst, hvis barnet bliver uroligt. På den måde hæmmes produktionen i det andet bryst, og barnet får den fede mælk med, som kommer i slutningen af et måltid. Nogle børn bliver mætte efter at have spist ved ét bryst (og så tilbydes det andet bryst ved næste måltid). Andre børn har brug for at spise grundigt ved begge bryster i hvert måltid. Lær dit barn at kende.
Amning hvis du har fået kejsersnit
Hvis du har fået kejsersnit, kan du have endnu mere brug for støtte til en god ammestart. Du danner ikke mindre mælk, fordi du har født ved kejsersnit, men du kan fx have brug for hjælp til at ligge godt med en ekstra pude, så barnet kan lægges hud mod hud hos dig, uden at det generer dit ar.
Du kan også have brug for at få fødslen gennemgået, hvis du er ked af, at du har fået kejsersnit. En god snak med jordemoder kan forløse mange følelser og give dig mere ro og overskud til barnet.
Hvad gør jeg, hvis amningen ikke lykkes?
Hvis den første amning ikke lykkes, eller det har været nødvendigt fx at indlægge barnet på en anden afdeling, så kan du stimulere barnets lyst til at tage brystet ved at "starte forfra". Du skal helt enkelt "lege fødsel". Læg dig godt til rette og læg barnet hud-mod-hud mod dit bryst. Lad det græde lidt, trøst det og tal til det og vær tålmodig. Ofte vil barnet gå igennem de trin, der netop er beskrevet.
Måske har du selv brug for at græde lidt undervejs. Måske er det dét, der skal til for at I finder hinanden og får amningen på sporet igen. Du kan "starte forfra" efter timer, dage eller uger.
Hvis amningen er vanskelig, så spørg din jordemoder eller sundhedsplejerske til råds, før du køber hjælpemidler til amning. Et godt råd og god vejledning kan løse meget. Det er ikke nødvendigt at købe nogle af tingene, før du har født.
De bedste hjælpemidler til amning:
Ammeindlæg
Bare en lille lyd fra barnet, eller en tanke på barnet, kan få mælken til at løbe. I så fald kan det være rart med et ammeindlæg til at opsamle mælken og til at beskytte tøjet.
Ammeindlæg af papir kan være meget tætte, og vil derfor holde brystvorten fugtig hele tiden, hvilket øger risikoen for infektion. Skift derfor ammeindlæggene ofte, og sørg for at lade brystvorterne lufttørre, førend du pakker dem ind igen.
Du kan også købe ammeindlæg af uld. De varmer godt, og der kommer lettere luft til vorterne.
Ammepude
En ammepude skal bruges som støtte til dig, så du sidder godt, samtidig med at du holder om barnet.
Barnet skal ikke ligge direkte på puden, da puden let skrider, så barnet kommer til at hænge i vorten. Hvis barnet ikke har godt og tæt fat om brystvorten, kan det give sår og revner. Måske er en god, fast sofapude nok støtte. Prøv dig frem. Ammer du tvillinger, kan en ammepude dog være næsten uundværlig.
Ammete
Det er dejligt med en kop god, varm te. Især hvis den får dig til at slappe af og er med til at du får det væske, du skal have.
Der er dog ikke nogen bestemt te eller bestemte urter, der kan øge din mælkeproduktion. Men rent psykologisk kan ’ammete’ måske opleves at virke. Så drik det gerne – og nyd det!
Brystpumpe
Hvis brystet er meget spændt, og barnet har svært ved at få fat, eller du ønsker at malke mælk ud og fx fryse det ned, så kan en brystpumpe være god.
- Prøv først at malke mælk ud med dine fingre. Fingrene er det skånsomste hjælpemiddel. Bed din sundhedsplejerske om vejledning.
- Se udvalget af brystpumper igennem. Overvej, om du bedst kan lide en pumpe, du kan betjene med dine hænder, eller du ønsker en elektrisk.
- Tjek at pumpen er så enkel som mulig, og er både let at betjene og gøre ren. Det er ikke nødvendigt med mange finesser. Det handler om at mælken skal ud, helt enkelt.
Brystskaller
Engang troede man, at en brystskal kunne hjælpe med at få en indadvendt brystvorte bedre frem. Det kan det ikke. Nogle kvinder har dog meget ømme brystvorter og har glæde af brystskaller, fordi de forhindrer vorten i at røre tøjet. Sørg for at din BH er så stor, at brystskallen ikke klemmer på brystvævet.
Brystvortecreme
Gid der var opfundet et mirakelmiddel mod ømme og sårede brystvorter! Fakta er dog, at der intet bevis er for, at smøring af brystvorterne med cremer har nogen effekt.
Hvis du alligevel ønsker at benytte dig af brystvortecreme, så er det vigtigt, at der ikke er parraffiner i. E-vitamin olie kan heller ikke anbefales, da barnet vil optage for meget heraf, når det sutter. Den bedste ’creme’ er din egen mælk, smør lidt af den ud på vorten, og lad den tørre helt, før du pakker brysterne ind.
Sut
Barnet skal først tilbydes en sut, når mælkeproduktionen er godt i gang, barnet har lært at tage godt fat, og du som mor føler dig tryg ved amningen.
Hvis barnet får sut før, kan det påvirke mælkeproduktionen, fordi barnet bruger sin suttelyst på sutten og ikke ved brystet. Derved kan tiden trækkes mellem amningerne, hvilket vil sætte mælkeproduktionen ned. Sutten er til trøst, og barnet skal derfor ikke sove med den. Der er ikke noget bevis for, at nogle sutter er bedre end andre. Heller ikke ’anatomiske’ sutter.
Børn er forskellige, og det er derfor også forskelligt, hvilken sut dit barn kan bruge. Hvis det overhovedet skal have sut? Populært kaldes sutten også for ’narresut’. Det kan dog være rar at have og kan være uundværlig på fx biltur. Find ud af jeres - og barnets - behov i jeres dagligdag.
Suttebrikker eller ammebrikker
En suttebrik kan være til hjælp, hvis brystet er meget spændt, brystvorten er meget flad, eller hvis der er kommet sår og revner på brystvorten. Før du griber til en suttebrik, så forsøg at hjælpe barnet til at få bedre fat om vorten, og malk evt. lidt mælk ud, så brystet bliver blødere og vorten fastere, og barnet derved bedre kan svøbe vorten.
Hvis du vælger at bruge suttebrik, så brug den så kort tid som mulig, da den med tiden kan mindske din mælkeproduktion og afkorte din ammeperiode. Suttebrikken kan dog være god, hvis du psykisk har brug for en barriere mellem barnet og brystet.
Amme BH
En amme-bh er én af de ting, der kan være svært at undvære i ammeperioden. Køb først BH´en, efter du har født, da det er svært kende størrelsen, før mælken er løbet til. En for stram BH kan risikere at mindske din mælkeproduktion.
Undgå så vidt muligt bøjler, da de kan genere brystkirtlerne. Hvis du ønsker bøjler, så sørg for, at skålene er brede nok. Tænk pænt, men også praktisk: er stropperne brede og faste nok til både at bære og støtte? Er skålen let at knappe op/lukke igen med én hånd? Og er der plads til ammeindlæg?
