Makeup til forårets fester og konfirmationer

Forårets fester og konfirmationer er på vej, og det er tid til at finde det perfekte makeuplook til gæsterne, der ønsker at være stilfulde og festklare. Et elegant, men friskt look er ideelt til de kommende festligheder, og den populære 'strawberry makeup' er perfekt til at tilføje et skinnende, pink touch til dit ansigt. I denne tutorial får du inspiration til at skabe et smukt og festligt makeuplook med prisvenlige produkter, der vil få dig til at stråle til enhver fest.
Step 1: Glød, glød og atter glød
Hvis du ser mange makeupvideoer på TikTok eller Instagram, har du sandsynligvis hørt om Skin Illuminators før.
Det er sådan et fantastisk produkt, som du kan bruge inden din foundation for at give glød til huden eller efter din foundation som en highlighter. Det fanger solen og får dine kinder til at skinne så smukt.
Lumi Glotion fra L'Oréal er netop sådan en illuminator, og den er helt perfekt at bruge til vores naturlige festmakeup. Den lægger vi som det første i hele ansigtet.

Prøv lige at se, hvordan Skin Illuminatoren fra NYX giver glød og får huden til at shine! Det perfekte underlag for foundation.
Step 2: Foundation
En god base får looket til at holde længere og til at se rigtig flot ud. Derfor bruger vi en foundation til dette look. Du kender måske allerede essence fra de sociale medier, hvor brandet er superpopulært og kendt for sine gode og billige makeupprodukter.
Stay All Day 16 Hours er en langtidsholdbar foundation fra essence, som virkelig holder hele 16 timer – præcis som den lover.
Læg din foundation i et tyndt lag i hele ansigtet – jo tyndere jo bedre. Du kan nemlig altid bygge den op i flere lag, hvis du vil have, den dækker bedre.
Klik ind på produktet for at finde din farve.

Du har sandsynligvis aldrig set en så billig foundation, som lægger så godt før. Det ved jeg i hvert fald, at jeg ikke har. Jeg synes i hvert fald, at essence er helt fantastisk!
Step 3: Blush it up
Blush er rigtig meget på mode i makeupverdenen lige nu – og en god blush er den måske vigtigste del af den populære 'strawberry makeup''.
Flotte kinder får du med Blush Up i farven 'Cherry Berry' fra GOSH. Det er en blush, som giver det perfekte rødmende look, når den kommer på.
Tip! Vil du have liiiidt mere shine, kan du lægge lidt Lumi Glotion fra L'Oréal ovenpå din blush. Det har jeg gjort til looket.

Der skal kun en lillebitte smule blush til at skabe de fine, pink kinder.
Step 4: Mascara
Brug din yndlingsmascara til at bygge vipperne op. Jeg bruger her min brune mascara for et blødere øjenlook, og så har jeg givet de ydre vipper lidt ekstra mascara. Det giver en fin, lidt cateye-agtig effekt.
Med det sagt kan du gøre, lige som du vil – bruge meget mascara eller mindre. Brun, sort, grøn eller blå. Leg med det, hvis du har lyst!
Step 5: Læber
Flotte juicy læber er næsten nødvendige til looket, og heldigvis er essences Juicy Bomb Lip Oils helt perfekte til at skabe fugtige, glossy læber. De findes i forskellige farver med søde dufte så vælg den, du synes godt om.
På fotoet nedenunder har jeg valgt at bruge 05 Cherry Cheer, og så har jeg duppet lidt af min blush på læberne først. Den cremede Blush Up fra GOSH fungerer nemlig også fantastisk som farve til læberne.

Glossy pink læber og fine vipper er helt ideelle til 'strawberry makeup'. Hvis du vil have endnu mere blush på kinderne, giver du den bare gas! Du kan også putte en smule på næsetippen.
.... og liiiige det sidste
Festen skulle jo gerne vare hele dagen, natten og mere til – og det ville jo være dejligt, hvis makeuppen også sad lige så flot ud på de senere timer. Her kommer setting spray ind i billedet. En setting spray er simpelthen det, der svarer til en hårlak til ansigtet (bare uden den fedtede, stive fornemmelse!). Den holder på makeuppen og får den til at sidde pænt.
Urban Decays All Nighter Setting Spray har du måske set på de sociale medier, hvor den bliver rost for sin evne til virkelig at holde makeuppen på plads.

Et par pift, og så er makeuppen ellers klar til festen. Rigtig god fornøjelse!