Nøgne sandheder: Tættere på dating
Dating er ikke hvad det har været. Det kan boomeren og gen Z'eren godt blive enige om. Men holdningen til hvad sex skal fylde, når man dater, er de to ikke enige om. Læs med her hvor vi dykkere dybere ned i, hvordan dating har ændret sig, og hvordan de to generationers fordomme om hinanden diskuteres med åbenhed og respekt imellem. Podcastserien er et samarbejde med ALT for damerne, der åbner op for hede dialoger, om alt det der normalt skiller generationerne ad.
"Jeg synes, man skal have så fucking meget sex, man har lyst til", udtrykker 18-årige Fanny Gaarslev, mens boomeren, Susan Ekberg, mener, at der er for meget sex på banen blandt unge. Generationskløftens facetter afspejles i holdningen til, hvorvidt det er okay blot at ville have sex uden at se en fremtid sammen. For imens Susan ønsker at finde en at dele sit liv med, har Fanny ikke meget imod at være single og have sex uden anden bagtanke. Og denne tendens er Fanny ikke alene om blandt den yngre generation. Svedige facts viser nemlig, at der er rekord mange singler. |
Svedige facts
"Ifølge dansk statistik var der sidste år over 1,7 millioner enlige. Dette kan blandt andet forklares med, at en stor bølge af særligt unge ikke har travlt med at binde sig til hverken parforhold eller fællesskabet. De bruger derimod bevidst deres 20'ere på at nyde sig selv og finde ud af, hvad de vil i livet."
- Sexolog, Cathrine Katzmann
Denne svedige fact, kan Fanny godt se sig selv i. Hun kunne godt bruge en kæreste men har intet imod at være single og bare kunne fokusere på sig selv. Hun tilføjer, at der formentlig ligger mere bag: |
"Der er en mistillid blandt unge mennesker, fordi de nemt kan hoppe på Tinder og finde en ny med det samme."
- Fanny Gaarslev, 18 år
Generelt ser generation Z'eren, Fanny, sig selv og sin generation som mindre modige en bommerne. For imens Susan kan finde på at jagte mænd i Netto og Rema, hvis de ser charmerende ud, gad Fanny bare godt være bedre til at starte samtaler. Hun uddyber: “Jeg tror faktisk at vi ville være mere modige, hvis vi ikke havde sociale medier og internettet. For nu har vi de her måder at gemme os bag en telefon i stedet for bare at gå op til en i virkeligheden." |
Fanny tilføjer, at hun nok havde været ti gange mere modig, end hun er nu, hvis hun havde været født for 60 år siden. Denne modighed kommer stærkt til udtryk i den dialog de to generationer hver især opsætter for deres dates. Fanny vil helst smalltalke på en bar, hvorimod Susan har en tjekliste der skal gennemgås. |
"Jeg bruger ikke mit liv på smalltalk, så jeg spørger, om han tror på reinkarnation, eller om han vil sige ja eller nej til dødsstraf”
- Susan Ekberg, 78 år
Selvom de begge mener, at Tinder er en god måde at nå ud til mange singler, mangler Susan mere indhold i samtalerne. Hun tænder på at snakke, diskutere og udveksle meninger - alt det som er grænseoverskridende for Fanny, fordi hun aldrig har prøvet at date uden apps. På trods af at de to generationer er uenige om, hvordan man bør date, deler de én holdning: De vil begge helst finde en partner uden brug af datingapps. De anser nemlig begge Tinder som bidrager til en mere overfladisk form for dating. Om de kan blive enige om, hvordan dating bør være, og lære af hinandens erfaringer, kan du høre i podcasten, hvor generationerne i løbet af samtalen både forsøger at møde og udfordre hinanden på tværs af generationskløften. |
I andet afsnit af podcasten, Nøgne sandheder: Tættere på dating, dykker vi yderligere ned i slutshaming, sex uden cykelhjelm og ikke mindst, hvordan dating og sex har ændret sig siden Susan var ung. De to generationer udfordrers af hinandens fordomme, imens de forsøger at bygge bro over generationskløften og lære af hinandens syn på dating. Podcasten er et samarbejde med ALT for damerne. Podcastserien "Nøgne sandheder: Tættere på hinanden" inviterer i 12 afsnit lytterne ind til samtaler hvor forskellige emner som krop, køn, seksualitet og sundhed diskuteres med ærlighed og åbenhed generationerne imellem. |