Podcast

Nøgne sandheder: Tættere på nøgenbilleder

”Gør du ikke dig selv til et objekt på et nøgenbillede?” spørger Kirsten Gen-Z’eren. For imens Kirsten aldrig kunne finde på at afgive råderetten over sin egen krop gennem nøgenbilleder, anser Benedikte det som en frisættende handling der ikke skal indebære skam. Banen bliver kridtet godt op, når scenen er sat for en snak om nøgenbilleder. Josefine Stork har igen inviteret en boomer og en Gen Z-repræsentant ind i den varme sauna til en hed diskussion på tværs af generationskløften.

I afsnit 7 af Nøgne sandheder er scenen sat for en brandvarm snak om nøgenbilleder. Generationskløften viser sig, idet Benedikte frit sender nøgenbilleder i venindegruppen og til kæresten, hvorimod Kirsten slet ikke forstår, hvorfor man ikke bare kan stille sig nøgne foran hinanden og droppe telefonen. I dette afsnit dykker vi tættere på nøgenbilleder, seksuel frigørelse og ikke mindst skyldsspørgsmålet ved videresendelse af nøgenbilleder. Læs med!

Vil du se videoen?
Så har vi brug for at du accepterer funktionelle cookies
Vil du se videoen?
Så har vi brug for at du accepterer funktionelle cookies

Lyt til afsnittet her!

Ifølge en undersøgelse fra BørnUngeLiv svarer 18% af unge i alderen 15 til 30 år, at de i løbet af de seneste 12 måneder har delt et seksuelt billede eller en video af dem selv, ligesom Generation Z-repræsentanten, Benedikte, har. Hun føler, at der er noget frisættende i at tage et billede af sig selv og lege med, hvordan hun har lyst til at indgå i en seksuel relation med et andet menneske på. For Benedikte handler det lige så meget om at gøre det for sin egen skyld. Og netop den holdning til deling af nøgenbilleder, deler boomeren, Kirsten, absolut ikke. Hun udtaler:


”Jeg har en grundholdning der hedder, at man må aldrig overlade retten til noget man betragter som sin private ejendom til andre, hvis man ikke vil afgive råderetten over det. Det vil sige, hvis man ikke har lyst til at hvem som helst skal se nøgenbilleder af en, så skal man lade være med at give dem til andre end sig selv.”


Kirstens grundholdning til nøgenbilleder afspejler tydeligt generationskløften, som også viser sig i saunaen under optagelsen af podcastafsnittet. Kirsten påpeger nemlig, at man skal bemærke, at hun netop sidder i en badekåbe i stedet for i badetøj, fordi hun nægter at afgive retten over sin egen krop til andre. Hun tilføjer:


”Jeg er ikke en pind flov over min krop, men jeg gider ikke at give andre bare fligen af en råderet over den. Og det har jeg aldrig ville - selv da jeg var ung og smækker.”
​​​​​​​-​​​​​​ Kirsten Jacobsen, 80 år

Lyt til afsnittet her!

Og selvom Benedikte ikke deler Kirstens holdning og stadig mener, at deling af nøgenbilleder er et frisættende valg for hende, erkender hun Kirstens valg. Benedikte forklarer at, hun tror på, at handlingen er en konsekvens af den måde vi lever på i dag, hvor digitaliseringens udvikling er et svar på, hvorfor det er så almindeligt blandt den yngre generation. For Benedikte er det vigtigt at pointere, at der blandt diskussionen om deling af nøgenbilleder ikke skal indgå skam.

”Jeg tror også, at det er virkelig vigtigt, at vi heller ikke netop bringer en skam nedover at gøre det. Fordi der skal virkelig være et rum til at unge piger og unge mænd kan komme til nogen og snakke om det.”
​​​​​​​- Benedikte Raft, 26 år

Både Kirsten og Benedikte er nemlig enige om, at der altid er en risiko for, at et nøgenbillede kan blive sendt videre. Benedikte fastslår dog, at det er enormt vigtigt, at man ikke tillægger ”offeret” skylden, fordi det kan medføre en skam, der gør det rigtig svært for unge mennesker at gå til nogen og få hjælp. Omvendt pointerer Kirsten, at man skal tage ansvar for sit eget liv og leve med de konsekvenser, ens valg bidrager med.

Svedige facts

”I ungdomsårene der er det helt almindeligt, at man eksperimenterer med sin identitet og seksualitet, og hvem man er, og for nogen kan nøgenbilleder være en del af det. Da boomere var unge, så var det slet ikke en mulighed at sende de her billeder, som man gør i dag. Hvis man sender et nøgenbillede, så synes jeg det er vigtigt, at man tænker på det lidt ligesom at udlevere sit dankort og sin pinkode. Det vil man jo kun gøre i meget tillidsfulde og fortrolige relationer, og sådan synes jeg også det er med nøgenbilleder. Det er rammerne for relationen der afgør, om man kan sende det afsted.


Udover at det er vigtigt, at man tænker over, hvem det er, man sender det til, så er det faktisk også ret vigtigt, at man overvejer at, når du først har sendt et nøgenbillede via en platform, så selvom det bliver fjernet igen, så har du givet rettighederne til den platform, og det vil sige, dit nøgenbillede ligger altså et eller andet sted stadigvæk. Jeg har også lyst til at sige, at hvis man har sendt det afsted, og det er blevet misbrugt, så er det rigtig vigtigt, at vi kommer væk fra den her ’victim blaming’. At der er altid en i den anden ende, som har misbrugt ens tillid. Og lige præcis det her med tillid gør, at det er vigtigt, at man overvejer: ’Kan jeg sende det her afsted på en fortrolig og tillidsfuld måde?’.


Hvis man opdager, at man har fået misbrugt sit billede, så kan man f.eks. kontakte ’SletDet’, som er Red Barnets hjælpelinje. De kan hjælpe til, hvordan man kan få taget billederne ned, men det kan også være rigtig vigtigt, at man taler med nogen om det, fordi der kan føre en skam med, fordi man føler sig sårbar og blottet. Og rigtig mange bebrejder sig selv for det der er sket.”

​​​​​​​

- Anna Bjerre, GirlTalk

Boomeren, Kirsten, forstår tydeligt ikke behovet for at dele nøgenbilleder og kalder det et ”krumspring”. Hun synes hellere, at man bør stille sig overfor hinanden nøgne og droppe telefonen. I podcasten forklarer hun, at behovet for at dele billederne digitalt måske bunder i den måde de tidligere generationer har anset frigørelse på:


”Jeg synes jo i virkeligheden, at der er kommet bornerthed ind med jer. Vi var jo meget mindre bornerte. Altså vi tog det ikke så nøje alt sammen. Det kan så være forkert, og det kan have givet den bølge der gør, at Benediktes forældre blev mere stramme i betrækket, og din frigørelse nu består i at lave et eller andet krumspring, hvor i gør det digitalt.”

Lyt til afsnittet her!

Og herfra udvikler samtalen sig til en endnu mere hed snak om nøgenbilleder, skyldsspørgsmålet og hvordan en seksuel frigørelse spiller ind ved nøgenbilleder. Om de to generationer formår at nærme sig hinanden, kan du høre i podcastafsnittet.


Nøgne sandheder er et samarbejde med ALT for damerne, hvor en boomer og en Gen-Z’er hver uge inviteres ind i en brandvarm sauna. Her sætter Josefine Stork scenen for snakke om kontroversielle emner der normalt skiller generationerne ad. Om de formår at nærme sig hinanden på trods af fordomme og en tydelig generationskløft, kan du høre i de 12 forskellige afsnit.​​​​​​​​​​​​​​

Relaterede artikler

Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hoswebapotek