Hvad sker der, når man stopper med at ryge?
Det kan lyde nemt at stoppe med at ryge, men faktum er bare, at det er det sjældent. Derfor kan det være en hjælp for motivationen at se sort på hvidt, hvad der egentlig sker i din krop, når cigaretterne er lagt på hylden. For selvom der er udfordringer ved at blive røgfri, så får man samtidig rigtig mange fordele med sig, som vi vil gennemgå her.
Starten på et røgfrit liv
Har du brug for lidt hjælp til at komme i gang med dit rygestop? Så har vi samlet en håndfuld produkter, der kan hjælpe dig i menuen til højre.
Nicotinell har både sugetabletter, tyggegummi og plastre til behandlings af tobaksafhængighed. De letter nikotin-trangen og abstinenser og hjælper med at fremme et rygestop hos rygere, som er motiveret til at stoppe.
Smoof Rygestop er fire forskellige filtre, som du kan sætte på cigaretten, når du ryger. Hvert filter anvendes i syv dage, og det sørger for at nedtrappe nikotinen gradvist. Det er et hjælpemiddel til dig, der kan være lidt skræmt af tanken om at stoppe fra den ene dag til den anden.
.
Hvad gør et rygestop ved kroppen?
Lad os gennemgå de forskellige faser, du og din krop går igennem, når du vælger at kvitte cigaretterne og starte dit nye liv som røgfri:
De første timer efter
Du har gjort det, du har røget din sidste cigaret! Selvom det også er en fed følelse, så kan det mentalt være en stor udfordring at vænne sig af med, uanset hvor mange cigaretter, du er vant til at ryge. Men allerede få minutter efter, du har skoddet cigaretten, vil du opleve, at din puls falder til et normalt niveau, og temperaturen i dine hænder og fødder vil falde til et normalt niveau igen. Du trækker også mere frisk og ren luft ned i lungerne, da du ikke har røg omkring dig mere.
Et døgn efter
Første gode nyhed: Du har allerede sænket din risiko for blodprop i hjertet! Lungerne begynder en form for renselsesproces, som kan gøre, at du muligvis kan mærke, du hoster mere. Men bare rolig, hosten stopper igen – den varer normalt et par uger.
Du vil også kunne mærke de første abstinenser melde sig. Det kan være uro, humørsvingninger, hovedpine og rastløshed – og så kan rygetrangen presse sig på. Men hæng i, du er på rette vej!
To døgn efter
Du vil kunne begynde at mærke en forskel i din smags- og lugtesans, som lige så stille bliver bedre. Mange ex-rygere bliver overraskede over, hvor dårlige deres sanser har været, imens de har røget.
Din krop vil virkelig begynde at kunne mærke, at den ikke længere får nikotin. Spor dit mindset ind på, at selvom din krop skriger på nikotin, så er det ikke godt for den.
En uge efter
Du har nu klaret en hel uge som ikke-ryger, og det i sig selv er værd et klap på skulderen! Du vil opleve, at din stemme bliver bedre og din ånde ikke længere lugter dårligt af cigaretter.
To uger til tre måneder efter
Blodforsyningen til dine organer og væv er generelt blevet bedre, når du ikke har røget i et par måneder. Risikoen for blodpropper i hjernen er blevet reduceret markant, og så er din evne til at optage ilt forbedret med op til 30% i forhold til, da du røg. Du vil også føle, at du har mere overskud, du er mindre stresset og at dit generelle velvære er bedre.
9 måneder efter
Dine lunger er blevet meget bedre til at rense sig selv, og risikoen for luftvejsinfektioner er reduceret. Årsagen til det er, at små, nye fimrehår vokser ud i dine luftveje og fungerer som rensesystem. Det er dem, der sorterer i al den støv og de bakterier, som du trækker ned i lungerne hver dag.
Du vil generelt også føle, at du ikke længere hoster og har åndenød. Din krop har ændret sig meget, og det kan mærkes på helbredet.
1 år efter
Du har nu ramt en milepæl i dit rygestop – et helt år uden cigaretter! Din risiko for at dø af en blodprop i hjertet er nu halveret i forhold til, hvis du var fortsat som ryger.
5-10 år efter
Jo længere du lever som røgfri, så mindre er risikoen for at dø af en blodprop. Den vil falde for hvert år, der går. Efter fem år er den stort set på niveau med en ikke-ryger. Risikoen for lungekræft daler også, som årene går, da de celler, der potentielt var ved at udvikle sig til kræftceller, bliver erstattet af raske celler. Det gælder også for risikoen ved eksempelvis kræft i munden, bugspytkirtlen og spiserøret.
Dit nye liv som røgfri
Hvis du stopper med at ryge som 30-årig, vil du i gennemsnit forlænge dit liv med 10 år. Men det er altså aldrig for sent – for stopper du fx som 60-årig med at ryge, så forlænger du stadig dit liv i med 2-3 år. Så det er selvfølgelig bedst at stoppe så tidligt som muligt – men du skal vide, at det aldrig er for sent at blive røgfri.
Gode råd: Hvad virker, hvis man vil stoppe med at ryge?
- Download en app, som kan hjælpe dig med at motivere dig til at blive ved med at være røgfri og som holder styr på, hvor mange cigaretter du har sparet din krop for. Prøv eksempelvis E-kvit.
- Planlæg dit rygestop. Det er nemlig alfa omega, at du kommer godt fra start – for holder du dit rygestop den første uge, så er chancen for at du gennemfører dit rygestop langt større. Så planlæg det efter at vælge en uge, hvor det passer dig godt at stoppe – eventuelt én, hvor du ikke har for mange planer og for travlt på jobbet.
- Erstat din rygning med noget andet, når rygetrangen melder sig. Tag eventuelt en dejlig varm kop kaffe, gå en tur rundt om blokken eller hav et æble, et tyggegummi eller dit yndlingsbolsje klar. På den måde får du stadig de små pauser, som cigaretten også var et udtryk på – bare på en lidt sundere måde.
- Sæt små mål løbende. Når du fx når en uge, en måned, et halvt år – så beløn dig selv. Det behøver ikke være noget stort og vildt, men gerne noget du kan se frem til, og som holder dig motiveret.
- Tal højt om dit rygestop til dine venner, og undgå sociale situationer i den første periode, hvor du ved, du plejede at ryge.
- Skriv ned på en lap papir, din telefon eller på en post-it på dit spejl på badeværelset, hvorfor du stoppede med at ryge. Hvad var din oprindelige motivation? Hav den hele tiden synlig, så du kan blive mindet om, hvorfor du ikke skal ryge mere. Du kan også løbende skrive ned, hvilke gode ting du har opnået ved at stoppe med at ryge, for at holde gejsten oppe.
Tænk konstruktivt fremfor positivt
Mange har, eller forsøger, at inkludere en mere positiv tilgang til deres hverdag, og det virker da umiddelbart også som det rette at gøre, ikke? Desværre følger dårlig samvittighed, skyldfølelse og selvkritik oftest lige i kølvandet på dem som ikke formår at leve op til sine forventninger og positive tilgang.
Du har sikkert hørt sætningen: ”Du skal bare tænke positivt" eller "Prøv nu at tænke lidt mere positivt!”
Dem som siger den sætning har jo i og for sig ret, de mener dig det godt, men det er bare ikke altid let.
Du kender måske denne situation: Du har for længst truffet den positive beslutning om at du vil kvitte smøgerne. Du har hentet apps, 3 forskellige slags produkter til rygeafvænning og en podcast med hypnose. Du er bare klar… altså til når du starter mandag morgen. Men….. Lige pludselig er det bare ikke så sjovt længere, det er besværligt og sejt, du føler du går glip af et-eller-andet og der er langt til målet. Eller noget helt andet tager gnisten fra dig for en kortere bemærkning.
Og der hjælper sætningen – ”du skal bare tænke positivt” – ikke. Den virker tværtimod som et hold-bøtte bolche, og ikke et af de søde, men et af dem som gør dig indadvendt, tænksom og bidrager med lidt ekstra selvkritik – for du burde jo hele tiden tænke positivt. Nej, for det er faktisk ikke altid muligt at tænke positivt. Og en afvænning fra røgen eller hvilken som helst anden vane påvirker også dit humør. Der kan ske ting i dit liv, der gør at det ikke er muligt at tænke positivt…
MEN du kan tænke konstruktivt
Konstruktiv tankegang gør dig mere handlingsorienteret til at tage store eller små skridt nu og her, og lige der hvor du er, og hverken mere eller mindre. Konstruktiv tænkning er også meget logisk tænkning. Du ved allerede at du kan gennemføre det du har sat dig for –– et rygestop! Du har gennemført så meget andet, så du har flere gange bevist dig selv. Du vil opdage at ved at tænke konstruktivt følger også de positive tanker – for du handler på det du vil og det du kan! Det gode er, at du ikke nødvendigvis behøver andres hjælp, men du kan stille dig selv alle spørgsmålene. Her er lidt forslag til spørgsmål, du kan stille dig selv.
Hvad kan jeg (mindst) gøre...
- for at få lidt mere energi lige nu? (måske ringe til en ven eller lytte til en sang der får dig til at synge)
- for at komme af med tanken om at jeg går glip af noget? For gør du nu virkelig også det?
- for igen at glæde mig over det jeg er i gang med – at nå mit mål om rygestop?
- for bare at tage næste skridt? – For jeg kan fordi jeg vil
- når jeg føler at formålet med det jeg har sat i gang, ikke længere giver den samme mening? (det ved jeg jo at det gør, men ikke lige i det øjeblik)
Prøv at udvikle din egen liste af spørgsmål til forskellige situationer, som du kan komme ind i undervejs i processen med dit rygestop. Når du er i mål, skal der så udvikles en konstruktiv spørgsmålsliste til vedligeholdelsesfasen, der er resten af dit røgfrie liv med dine nye indgroede vaner.
Herunder finder du punkter til de stopklodser i dit rygestop, som du måske kan nikke genkendende til. Find din plan B til konstruktivt at omdanne din stopklods til et lille bump på vejen.
- Du misser bussen, og du plejer at slå tiden ihjel med en dosis røg
- Det har været en dårlig dag – hvad skal jeg nu erstatte cigaretten med?
- Du er til fest, det er 7 måneder siden du blev røgfri… så en cigaret kan du vel godt tage, ik?
- Klokken er 22.30 og du plejer liiige at tage en sidste cigaret inden du børster tænder. Før du ved af det har du fundet lighteren og nød-pakken med cigaretter i skoen til venstre. Kan du hanke op i dig selv eller må du finde pyt-knappen frem?
- Du har spist et udsøgt måltid og hvor ville det være lækkert at ”trække lidt frisk luft” osv.
