Din sundhed

Sådan kan du lindre tør hoste

Det kan være meget ubehageligt at døje med en tør hoste. Specielt om natten kan det være et stort problem, når man hoster og ikke kan falde i søvn og måske holder hele matriklen vågen. Men der findes heldigvis råd for, hvad du kan gøre, for at lindre en tør hoste. Vi har samlet de bedste af dem her.

Du kender garanteret følelsen af, at der er noget, der kilder i halsen, og lige meget hvor meget du hoster, så giver det ikke noget resultat. Man bliver bare ved med at hoste, og det er til at blive rigtig godt gammeldags træt af.

Men der er heldigvis ting, du kan gøre, når først den tørre hoste er flyttet ind. Vi kommer dig til undsætning og guider her til, hvad du kan gøre for at lindre.

Hvad er tør hoste, og hvordan føles det?

Tør hoste er et meget almindeligt symptom på en infektion i luftvejene. Nogle gange kan hosten ændre sig i infektionsperioden, så den over tid bliver mere våd. Men når den tørre hoste står på, så føles det som en krilren i halsen, som ikke går væk, også selvom du hoster derud af. Når hosten er tør, er der meget lidt slimproduktion i halsen, hvilket er med til at gøre, at det ikke hjælper særlig meget på den ubehagelige fornemmelse, når du hoster.

Ofte er årsagen til infektionen i luftvejene, at du er blevet forkølet. Nogle gange er hoste det eneste symptom på en forkølelse – og det er helt normalt ved milde infektioner, som en forkølelse kan være.

Det er en god idé at søge læge, hvis hosten har varet i mere end to uger og/eller du oplever smerter i brystet eller vejrtrækningsbesvær, når du hoster.

Hvad lindrer tør hoste?

Hvis din tørre hoste skyldes en forkølelse, så går den som regel over igen efter nogle dage, når virus ikke længere er i kroppen. Men indtil da, så er der nogle gode råd du kan prøve at følge for at lindre din hoste mest muligt.

  • Drik masser af vand. Væske mindsker nemlig irritationen i halsen og hjælper med at reducere hosteanfald.

  • Tag eventuelt hostestillende medicin, inden du går i seng, hvis du døjer med hosteanfald og irritation i løbet af natten.
    ​​​​​​​
  • Er du meget generet af hosten om natten, så kan du prøve at lægge en ekstra pude under din hovedpude. Det kan nemlig være med til at udvide luftvejene at ligge med hovedet let oppe, så der ikke skabes yderligere pres på hosterefleksen, som kan føre til hosteanfald. ​​​​​​​


Kilder:
Sundhed.dk

Artiklens anbefalinger er ikke baseret på lægelig anvisning eller lægeligt ansvar.

Relaterede artikler

Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hoswebapotek