Derfor kan du få skedekatar, og sådan undgås det

Skedekatar er en ubalance i bakteriesammensætningen i skeden, og det er derfor ikke en seksuelt overført sygdom. Der er dog en række gode råd, som du kan følge, hvis du vil forsøge at undgå at få hyppig skedebetændelse
Hvad er skedekatar?
Skedekatar er betændelse i skeden og kaldes også bakteriel vaginose. Vi kvinder har en masse gode bakterier i vores intime område, som holder vores miljø i skeden sundt. De vigtigste bakterier er mælkesyrebakterier, som sørger for det vigtige sure miljø. Samtidig holder mælkesyrebakterierne de bakterier væk, som vi ikke vil have i skeden.
Når der så opstår skedekatar, er der sket en ubalance i den gode bakteriesammensætning. Der er altså for få mælkesyrebakterier, så andre bakterier er kommet i overtal og har ændret bakteriebalancen, og det giver generne og symptomerne på betændelse i skeden. Det er dog helt normalt at opleve betændelse i skeden – faktisk får cirka hver 3. kvinde skedebetændelse mindst én gang i livet.
Kilde: Sundhed.dk
Hvad er symptomerne på skedekatar?
Der er flere symptomer på skedekatar. Du kan opleve at føle irritation og kløe, når du har betændelse i skeden, men faktisk oplever op mod halvdelen, der har skedekatar, ingen symptomer. Så det er ikke sikkert, at du kan mærke noget. Ifølge lægehåndbogen på sundhed.dk er en forstærket lugt fra skeden, som kan beskrives som en fiskelugt, en af de mest almindelige symptomer. Det er også helt normalt ved skedebetændelse, at fiskelugten kan blive forstærket efter sex. Det gør det, fordi sæd og vaginalsekret bliver blandet sammen.
Et andet typisk symptom på skedekatar er en ændring i ens udflåd. Udflåd er helt normalt, og man har ikke skedekatar, bare fordi man har udflåd. Udflåd har vi kvinder hele tiden, og det er helt normalt, at det ændrer sig lidt særligt igennem ens cyklus. Men når man har betændelse i skeden, kan ens udflåd være mere tyndt, flydende og gråligt. Det kan føles irriterende og være generende.
Kilde: Sundhed.dk
Effektiv lindring af lugtgener, unormalt udflåd og ubehag
Hvis du lider af symptomer på skedekatar eller bakteriel vaginose, skal du kende Canesbalance og de her to produkter!
Canesbalance gør det nemlig muligt hurtigt at komme plagsomme symptomer ved bakteriel vaginose til livs, ligegyldigt om det gælder ubehagelig lugt, unormalt udflåd eller ubehag i skeden.
Canesbalance er medicinsk udstyr til egenbehandling af symptomer på bakteriel vaginose.
Konsulter dog altid din læge, hvis du har symptomer, som bekymrer dig.
Produkterne kommer både som gel og vagitorier. De indeholder begge mælkesyre, der hjælper til at genoprette den naturlige pH-balance og balanceflora i skeden.
Gelen kommer på en tube, som trykkes nemt ud og påføres. Vagitorierne kombinerer præbiotika med mælkesyre, og føres dybt ind i skeden med en ren finger. Brug 1 dose hver dag i 7 dage.
Tip: Brug produktet lige før du går i seng for nemhedens skyld. Brug eventuelt et trusseindlæg, da der godt kan komme lidt udsivning.
Produkterne er klinisk dokumenteret.

Hvorfor får man betændelse i skeden?
Det er som nævnt en ubalance i bakteriesammensætningen i underlivet, der gør, at man kan få skedekatar. En ubalance kan ifølge sundhed.dk komme af flere forskellige grunde, men det er vigtigt at nævne, at betændelse i skeden ikke er en seksuelt overført sygdom.
Her får du en række grunde, der kan ændre på balancen i bakterierne i skeden:
Sex: Der er større risiko for skedekatar, hvis man ofte skifter sexpartner, da hver person har forskellige bakteriesammensætning. Det vil også sige, at hvis man generelt har meget sex med forskellige partnere, kan det påvirke din balance i bakterierne.
Menstruationscyklus: Bakteriesammensætningen i skeden kan ændre sig i løbet af vores menstruationscyklus. Ifølge sundhed.dk peger det på, at betændelsen er værst op mod ens menstruation.
Kunststof i trusser eller bind: Syntetisk undertøj eller brug af trusseindlæg for ofte, kan gøre det mere varmt og fugtigt ved underlivet, og det kan give en forskydning i de gode bakterier.
Overgangsalder: Når vi kvinder går i overgangsalder, falder vores produktion af østrogen, og østrogen gør, at vi danner mælkesyrebakterier. Mælkesyrebakterierne er meget vigtige for det gode miljø i skeden, og når der er færre mælkesyrebakterier i skeden, så kan vi opleve tørhed. De manglende mælkesyrebakterier og tørheden gør, at der er større risiko for at få skedekatar efter overgangsalderen. Skedekatar i forbindelse med overgangsalder kalder man på fagsprog vulvovaginitis, og ifølge sundhed.dk rammer skedekatar cirka hver 2. kvinde efter overgangsalderen.
Kilde: Sundhed.dk
Sådan undgår du betændelse i skeden
Sørg for at holde et sundt miljø i skeden! Skedebetændelse går næsten altid væk af sig selv (spørg dog gerne din læge til råds), og du kan hjælpe det lidt på vej eller forebygge at det kommer ved at følge de gode råd for intimhygiejne og brug af kondom ved sex:
- Undgå almindelig sæbe ved intimvask. Brug i stedet sæbe, der er beregnet til intimområdet eller brug blot vand.
- Undgå at bruge trusseindlæg hver dag, og gå gerne med trusser i bomuld frem for syntetisk materiale. Overvej også at skifte tampon og bind ud med menstruationskop eller menstruationstrusser.
- Brug kondom under sex, da det kan hjælpe med at opretholde den gode balance i bakterierne.
Du kan læse mere om vores guide til den gode intimpleje her.
FAQ – De mest stillede spørgsmål om skedekatar
Smitter skedekatar? Betændelse i skeden er ikke en seksuelt overført sygdom, så derfor kan man ikke sige, at det smitter. Men hyppig sex eller sex med mange forskellige sexpartnere, kan påvirke ens balance i skeden, og derfor kan man godt opleve oftere at få skedekatar, hvis man er meget seksuelt aktiv. Brug af kondom kan hjælpe med at nedsætte risikoen for ofte at så betændelse i skeden.
Hvad er forskellen på skedesvamp og skedekatar? Forskellen på svamp i skeden og betændelse i skeden er primært symptomerne. Ved skedevamp er ens udflåd mere hytteost-agtigt, hvor ved skedekatar er ens udflåd tyndere, gråligt og skummende. Når man har skedekatar, kan ens udflåd have en fiskelugt, hvor skedesvamp ofte ikke har en særlig lugt. Når man har skedesvamp er det gærsvampe, der har overtaget bakteriebalancen.
Hvor lægen varer skedekatar? Det er muligt at få behandling hos lægen, men ofte går betændelsen over af sig selv. Du skal naturligvis gå til lægen, hvis det er meget generende, eller du har hyppige og tilbagevendende udfordringer, eller du blot er i tvivl.
Hvornår skal man søge læge, hvis man har skedekatar? Det er helt normalt at have udflåd og også ændringer i ens udflåd. Men hvis du oplever gener eller ubehag, så er det altid en god idé at kontakte egen læge.
Hvis du er gravid, anbefaler vi altid, at du går til lægen, hvis du oplever ændringer i skeden eller underlivet.
Kilde: Sundhed.dk