Din sundhed

Tegn du skal være opmærksom på ved brystkræft

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder i Danmark og rammer omkring 5000 nye personer om året. Heldigvis har vi gode forudsætninger for at opdage tegn på sygdommen og blive behandlet i tide. Vi guider dig her til selvundersøgelse og gennemgår de hyppigste symptomer, du skal være opmærksom på ved brystkræft.

De fleste kender én, der på et tidspunkt i livet er blevet ramt af sygdommen, kræft. Selvom brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder i Danmark, kan vi selv gøre en indsats for at opdage det i tide. Læs med her hvor vi gennemgår både de typiske og sjældnere tegn, du skal være opmærksom på ved brystkræft. Måske kan det betyde mere end du tror.  

Hyppigste symptomer på brystkræft​​​​​​​

​​​​​​​

En knude

En knude er formentlig det, de fleste af os tænker på, når vi hører ordet, brystkræft. Faktisk er en knude også det mest almindelige symptom, hvorfor det er særligt vigtigt at være opmærksom på, når man tjekker sine bryster. En knude vil typisk føles hård og uøm, og den vil ikke kunne bevæges rundt i brystet.


Indtrækning i huden

Et andet symptom på brystkræft kan være en svag indtrækning i huden. Dette symptom kan se ud på mange måder, da alle bryster er forskellige. Indtrækningen kan forestille en udhuling i brystet eller en rynkedannelse, der minder om en nubret appelsin. Sidstnævnte kan betyde, at der er risiko for en dybereliggende kræftknude i kirtelvævet.


Væske fra brystvorten

Klar eller blodig væske fra brystvorten kan tilmed være et tegn på brystkræft. Hvis du opdager en af disse typer væske, eller hvis din brystvorte begynder at trække sig indad, er det vigtigt, du søger læge.


Hævede lymfeknuder

Sidst men ikke mindst af de typiske tegn på brystkræft, er det vigtigt at holde øje med hævede lymfeknuder i armhulen. Disse kan nemlig være et af de første tegn på en kræftknude i brystet.


Husk, straks at kontakte din læge, hvis du oplever en eller flere af de nævnte symptomer. Symptomerne er ikke nødvendigvis tegn på kræft, men det er vigtigt, at man tager dem alvorligt.

Sjældne symptomer på brystkræft

Brystkræft kan se ud og opdages på mange forskellige måder. Udover ovenstående typiske tegn, du skal være opmærksom på, er der en række sjældnere symptomer, der også er vigtige at kende til.


  • Hvis du oplever en form for sårdannelse på selve brystet, kan det være et tegn på fremskreden brystkræft.

  • Generelle smerter i et eller flere områder i brystet kan også tyde på brystkræft, hvis de ikke kan forklares eller sættes i forbindelse med en menstruationscyklus.

  • Eksem eller sår på selve brystvorten kan være et symptom på brystkræft eller forstadiet dertil.
    ​​​​​​​
  • En betændelseslignende tilstand af brystet kan også være et tegn på brystkræft. Dette ses typisk ved rødme, hævelse og varme og kaldes inflammatorisk brystkræft. Denne type symptomer kan også skyldes andre sygdomme og skal ikke kunne sættes i relation til fødsel eller amning.

Fakta om brystkræft
​​​​​​​

  • Den hyppigste form for kræft blandt kvinder i Danmark er brystkræft.
    ​​​​​​​
    ​​​​​
  • Brystkræftens mest almindelige symptom er en knude i brystet.

  • Sygdommen rammer flest kvinder over 60 år og er forholdsvis sjælden hos personer under 30 år.

  • Brystkræft rammer cirka 5000 nye personer om året i Danmark.

  • Mammografiscreening tilbydes til alle kvinder i alderen 50-69 år og er den bedste metode til at opdage sygdommen tidligt.

Generelle ændringer i brystet

Overordnet er den mest klare opfordring at lære sine bryster at kende og holde øje med alle former for forandringer. Alle bryster forskellige og deres udseende afhænger også af alder og cyklus. Hvis du opdager uforklarlige forandring, skal du altid kontakte din læge som kan undersøge dig nærmere. Symptomerne behøver ikke at være tegn på kræft, men det er vigtigt, at tage dem alvorligt, så man kan blive behandlet hurtigst muligt, hvis tilfældet er ude.

Følg guiden til selvundersøgelse her

​​​​​​​​​​​​​​

Vil du se videoen?
Så har vi brug for at du accepterer funktionelle cookies
Vil du se videoen?
Så har vi brug for at du accepterer funktionelle cookies

Kilde: www.cancer.dk/brystkraeft-mammacancer/

Find dine Støt Brysterne armbånd her:

Relaterede artikler

Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hoswebapotek