Vi guider

Strækmærker – kan de forebygges eller fjernes?

De fleste af os kan finde strækmærker eller såkaldte tigerstriber rundt omkring på vores krop, for de er helt normale, og noget de fleste kvinder får. Men hvad ved vi egentlig om dem, og kan de fjernes, når de først er kommet?

Strækmærker har ingen sundhedsmæssig betydning, men kan for den enkelte være til kosmetisk gene, og derfor er der intet i vejen for at forsøge at forebygge eller prøve af få strækmærkerne væk igen. Men bliv først klogere på, hvad strækmærker egentlig er, og hvorfor de opstår – læs med her.  

Hvad er strækmærker?

Strækmærker, også kaldet striae, er permanente skader, som opstår i kroppens underhud dermis. I starten vil strækmærker kunne ses som rosa eller blåviolette striber, men farven forsvinder efterhånden, så de uønskede striber får samme farve som den omgivende hud eller bliver hvidlige ligesom ar. Strækmærker er fuldstændig ufarlige og som oftest er de symptomfrie, men nogle kan opleve, at de klør.

Hvordan får man strækmærker?

Strækmærker opstår ikke bare ud af den blå luft, men ved overstrækning af de elastiske fibre i huden. Til manges ærgrelse er fibrene ikke i stand til at genvinde sin elasticitet, når først de er blevet overbelastet, hvilket betyder, at strækmærkerne i de fleste tilfælde ikke forsvinder igen, men er varige ændringer i huden.


Vidste du, at de hyppigste steder, strækmærker forekommer, er omkring brysterne, maven, baller, lår og overarme?   

Hvorfor får man strækmærker?

Der er hovedsageligt to grunde til, at strækmærker opstår. Enten på grund af hormonelle eller fysiske faktorer:


De hormonelle:

Udskillelse af steroider fra binyren, østrogen og relaxin kan påvirke hudens elastiske fibre. Især hos teenagere og gravide kan huden forandre sig, fordi udskillelsen af hormoner ændrer sig. Nogle af disse hudforandringer forsvinder igen, mens andre vil forblive synlige på kroppen – blandt andet de fleste strækmærker.


De fysiske:

  • Hurtig vækst: Kan opstå flere steder på kroppen. Det kan være maven, der hurtigt vokser ved graviditet, som gør, at huden nærmest revner, og der opstår strækmærker. Men det kan også være muskelvækst ved bodybuildere, som kan give strækmærker på f.eks. overarme, eller hos teenagere, som oplever stor vækst på kort tid.

  • Hurtig vægtstigning/overvægt: Hvis kroppen tager meget eller hurtigt på, kan det også medføre, at hudens elasticitet giver efter, og der kan opstå strækmærker.  

  • Ekstremt vægttab: Endnu en ekstrem ændring i hudens elasticitet, som kan føre til strækmærker.

Hvem får strækmærker? 

Både mænd og kvinder kan få strækmærker, men hyppigheden blandt kvinder er langt større, fordi de fleste strækmærker skyldes graviditet. Faktisk får op mod hele 90 procent af alle gravide kvinder strækmærker – især hen mod slutningen af graviditeten, når maven virkelig bliver stor.


Men selvom strækmærker for nogle kan være træls, så er det værd at huske på, at det er helt normalt og at langt de fleste kvinder har dem.


Vidste du, at strækmærker faktisk opstår hyppigere blandt unge gravide, blandt gravide som skal have tvillinger, ved meget fostervand og hos gravide, som er overvægtige?

Er strækmærker genetisk arvelige?

Det korte svar er ja. Har din mor eller mange af familiens øvrige medlemmer strækmærker, så er der også større sandsynlighed for, at du får det, da tendensen til at udvikle strækmærker er arvelig.

Kan strækmærker forebygges? 

Det kan være svært at vide, hvornår strækmærkerne kommer, da man sjældent ved, de er på vej. Men det kan være en god ide at have en velfugtet hud ved at bruge cremer eller olier, der øger elasticiteten i underhuden.


Der er ikke videnskabelig evidens for, at plejeprodukter har effekt på strækmærker, men alligevel deler mange kvinder gode personlige erfaringer med eksempelvis cremer, olier og vitaminer.


Tip! Fysisk aktivitet og træning modvirker overvægt og bidrager til at stramme huden op. Regelmæssigt motion og træning kan have god effekt og hos nogle gøre strækmærkerne mindre tydelige.

Kan strækmærker behandles? 

Der findes ikke et mirakelmiddel, som bare lige kan fjerne strækmærker med et snuptag. Men der findes alligevel behandlinger, som kan mindske synligheden. Nogle kvinder bliver hjulpet på vej af cremer og olier til huden, og derfor har vi udvalgt tre lækre produkter, som du kan finde i Matas og på matas.dk.

3 gode produkter til at forebygge strækmærker:

Forebyggende olie

Weleda Stretch Mark Massage Oil har mandelolie som basis, og med sit høje indhold af essentielle fedtsyrer tilføres huden fugt og beskyttes mod udtørring.


Den stærke kombination af planteolier og lægeplanter gør huden mere smidig og elastisk, hvorved den virker forebyggende mod strækmærker.


Du kan også prøve kræfter med den kendte Bio-oil, der lover at hjælpe med at forbedre udseendet af ar, strækmærker og ujævne hudnuancer såsom hormon- og pigmentpletter.

​​​​​​​

Weleda Stretch Mark Massage Oil 100 ml
SPAR 45,-
100 ml
WeledaStretch Mark Massage Oil
179,95 kr.224,95 kr.
(42)
Bio-Oil Hudplejeolie 200 ml
200 ml
Bio-OilHudplejeolie
229,95 kr.
(79)

Creme som behandler 

Scars & Stripes fra Beauté Pacifique er en effektiv creme, der forebygger og behandler strækmærker. Med fire virksomme ingredienser, forebygges og reduceres rødmen og de strukturforandringer, som gør strækmærker synlige, normaliseres.


Indholdet af 3 aktive A-vitamin er med til at forbedre hudens elasticitet og give en ensartet overflade. Brug cremen forebyggende eller massér den ind i huden direkte på strækmærkerne.

Beauté Pacifique Scars & Stripes 100 ml
SPAR 20%ABONNÉR
100 ml
Beauté PacifiqueScars & Stripes
499,95 kr.
(37)

Forebyggende balm

Mommy & Me fra Rudolph Care er en blødgørende balm, som både har de plejende egenskaber fra en bodylotion, samtidig med at du får fordelene fra en babyolie oven i. Den skaber en beskyttende barriere på huden, som også er god til en sart babyhud, men i den grad også er effektiv til at forebygge strækmærker og pleje maveskindet under og efter din graviditet.

Den er parfumefri, og indeholder olier fra blandt andet kokos, vandmelonfrø, acaibær og koldpresset sheasmør, som lindrer og beroliger huden, samtidig med at den giver masser af fugt.

Rudolph Care Mommy & Me 145 ml
FÅ EN GAVEKØB FOR 595,-
Rudolph CareMommy & Me
394,95 kr.
(106)

Hvordan forebygger man strækmærker under graviditet?

Når du er gravid, så udvider huden på maven sig en hel del i takt med, at maven vokser, hvilket for de fleste giver strækmærker i større eller mindre grad. Det kan også komme på lænd, hofter, balder og lår, i takt med at huden strejker sig og kroppen vokser.

Det bedste man kan gøre for at passe bedst på sin hud og forebygge strækmærker, er at pleje huden daglig med fugtgivende produkter, som fx en olie eller fed creme. Det vil være med til at blødgøre huden og holde den mere elastisk. Vælg gerne produkter, der indeholder kreatin, da det er med til at styrke hudens bindevæv.

Det anbefales derudover, at man undgår overvægt før en graviditet, da det kan være med til at forværre strækmærkerne, når man så bliver gravid.

Laser mod strækmærker 

Strækmærker kan behandles med laser på klinikker landet over. Selve behandlingen kan aldrig fjerne strækmærkerne helt, men udseendet af ar og rødme kan reduceres betydeligt med den rigtige kombination af laserbehandling. Og jo nyere dine strækmærker er, jo bedre resultater kan du opnå med laserbehandlinger.


Hos fx Nygart behandles strækmærker typisk med Frax 1550-laser, som er en non-ablativ fraktioneret laserbehandling. Det vil sige, laseren efterlader hudbarrieren intakt uden sårdannelse, og det er kun en mindre del af hudens overflade, der påvirkes i hver passage. Laserens stråler når ca. 1 mm ned i huden, hvor den forårsager kontrollerede små “øer” af varmeskader på hudens bindevæv, som alle er omgivet af uskadet hud. Det narrer kroppen til at reparere hele behandlingsområdet og fremme kollagenvæksten indefra og ud, hvilket kan udglatte strækmærkerne.


Er dine strækmærker røde, anbefaler mange klinikker ofte, at du får en kombinationsbehandling med såkaldt IPL-laser. IPL udsender korte impulser af meget intenst lys. Lyset opsuges af blodets røde farvestof, hæmoglobin, og lysenergien omdannes inden for millisekunder til varmeenergi. Varmen, som udvikles inde i karret, ødelægger karvæggen, og dermed forsvinder det generende kar og rødmen i strækmærkerne reduceres.


Tilsammen tager behandlingen 30-45 minutter alt efter, hvor store og hvor mange strækmærker, du ønsker at behandle, men du skal typisk have laser 2-6 gange for det bedste resultat. Det er dog ikke et hurtigt fiks, for der kan faktisk gå op til 3-6 måneder efter din sidste behandling, før du kan se det endelige resultat. Og efter behandlingen skal du være ekstra forsigtig i solen med minimum SPF30 og bruge fugtighedscreme flittigt.


Læs mere om laserbehandlinger af strækmærker på nygart.dk.

Relaterede produkter

Clarins Firming Stretchmark Expert 175 ml
FÅ EN GAVEKØB FOR 700,-
175 ml
ClarinsFirming Stretchmark Expert
Medlemspris
318,71 kr.424,95 kr.
(4)
Clarins Tonic Body Treatment Oil 100 Ml
FÅ EN GAVEKØB FOR 700,-
100 Ml
ClarinsTonic Body Treatment Oil
Medlemspris
299,96 kr.399,95 kr.
(44)

Relaterede artikler

Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hoswebapotek