De 7 største sundhedstrends i 2024
Du har muligvis hørt om longevity, biohacking eller periodisk faste. Mange af de trends, vi ser udfolde sig i 2024, har allerede vundet indpas på sundhedsscenen i 2023. Men det forhindrer dem ikke i at fortsætte ind i det nye år og muligvis vokse sig endnu større.
Vi guider dig til de 7 største sundhedstrends i 2024, som du kan lade dig inspirere af. Husk dog altid at lytte til din egen krop og dens behov, når du prøver nye ting af.
7 Sundhedstrends i 2024:
1. Periodisk faste
Periodisk faste – eller intermittent fasting, som det også er kendt som - er kendetegnet ved, at man bevidst planlægger at holde pause med at spise i længere tid ad gangen. Det kan være alt fra nogle timer til flere dage (hvis man er hardcore faste-ekspert – det anbefales ikke, at man kaster sig ud i en flere dages faste, hvis man aldrig har prøvet det før).
Selve ordet ’periodisk faste’ dækker over, at man veksler mellem at faste og spise på planlagte tidspunkter.
En undersøgelse fra 2018 har vist via forskellige forsøg, at periodisk faste hos dyr giver nogle spændende resultater, som fx at sænke stofskiftet og celledelingen hos dyr. Selvom der endnu ikke er nok forskning på området, som kan bevise, at det har samme effekt på mennesker, er det alligevel noget, mange har taget til sig. Det er dog vigtigt at understrege, at man skal huske at lytte til sin krop – ikke alle trends passer til alles liv.
De 3 mest almindelige fastestrategier
5:2: Går ud på, at du spiser, som du normalt gør, i 5 af ugens dage. De sidste to dage indtager du kun 500 kalorier om dagen fordelt på 2 måltider á 250 kalorier.
16:8: Du spiser i 8 timer af dagen (fx fra kl. 12-20). Resten af døgnets 16 timer holder du spisepause.
24 timers faste: To af ugens dage spiser du 0 kalorier i 24 timer.
2. Isbade
Det kolde gys er blevet superpopulært, og flere og flere hopper i havet hele året rundt – også i minusgrader. Vi forudser, at vinterbadning fortsat forbliver en trend. Men det nyeste nye er, at du nu kan rykke din dukkert ind i dit eget hjem.
Arctic Recovery skaber transportable isbade, som du kan have stående på din altan eller i haven. Det gør det nemt at få oplevelsen af det kolde vand hele året rundt. Det er også den perfekte løsning til dig, der elsker et koldt dyp, men som ikke bor tæt på havet.
Vi forudser, at vinterbadning og isbade kun bliver mere og mere populært i 2024 – og nu også meget nemmere!
Hvad sker der i kroppen, når man vinterbader?
Når man dypper hele kroppen ned i koldt vand, er den akutte effekt, at det udløser det, man kalder ’Det Fysiologiske Kuldechokrespons’. Det betyder, at pulsen og blodtrykket stiger, og man begynder at hyperventilere. Blodkarrene trækker sig sammen for at beskytte varmen centralt i kroppen, så man kan holde varmen så længe som muligt. Der bliver også udløst en masse lykkehormoner, der giver den umiddelbare rare, dejlige følelse, nogle oplever, når de kommer op fra vandet igen og får varmen.
- Teit Mantoni, læge og tidl. forsker i kuldepåvirkning
3. Longevity
Du har muligvis set eller læst om Emil Thorup i det forgangne år, da han omlagde sin livsstil efter sundhedsfænomenet longevity – hans mål var, at nedbringe sin krops alder ved at omlægge alt fra kost, søvn og tilskud. Alt sammen med samme mål: at leve længere.
Og det er lige præcis det, longevity går ud på. Direkte oversat til dansk, betyder longevity ’lang levetid’, og det handler i sin essens om at forlænge livet og forbedre helbredet ud fra den moderne videnskab, vi har i dag. Filosofien bag er, at man ændrer sine livsstilsvalg, så man spiser sundere, får motioneret godt og sørger for at få sin søvn. Periodisk faste er også en del af longevity, hvor tilhængere af sundhedstendensen mener, at man skal spise efter 16:8-strategien. Målet er ikke kun at leve længere, men også at have en høj livskvalitet, imens man er her.
Vi forudser, at longevity sniger sig ind på mange flere i 2024 – måske ikke på Emil Thorups ekstreme måde, men man kan jo lade sig inspirere.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du følger de 8 kostråd, hvis du vil leve sundt:
- Spis planterigt, varieret og ikke for meget
- Spis flere grøntsager og frugter
- Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
- Spis mad med fuldkorn
- Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
- Spis mindre af det søde, salte og fede
- Sluk tørsten i vand
Kilde: fvm.dk
4. Pas på dit nervesystem
Mange af os lever i en travl hverdag, hvor både arbejdsliv og privatliv kan være presset. Derfor er det vigtigt at give sig selv lidt ro indimellem, så nervesystemet kan slappe af – selvom det kan være nemmere sagt end gjort!
Vi forudser dog, at 2024 bliver året, hvor nærvær med krop og sind bliver sat højt på prioritetslisten. En slags modbølge mod al den stress og jag, der har domineret i alt for mange år. Nervesystemet spiller nemlig en central rolle for vores mentale velvære, da et nervesystem i ubalance kan påvirke vores følelser og evne til at håndtere stress. Derfor skal vi være gode til at gøre de ting, der kan give balance.
Sådan får du ro på nervesystemet
Det autoimmune nervesystem er som udgangspunkt opdelt i to dele:
- Stresssystemet, som nedbryder kroppen
- Det afslappede nervesystem, som opbygger kroppen.
Vi skal have aktiveret begge nervesystemer i løbet af en dag. Det skal faktisk gerne være en balance, der hedder 50/50.
Der er mange måder at komme ned i det afslappede nervesystem og få ro på. Nogle bruger meditation, mindfulness eller afspænding, men det er i virkeligheden meget individuelt, hvad der virker for os hver især.
Når du skal have ro på dit nervesystem, kan du prøve at spørge dig selv, hvad der får dig til at glemme dine bekymringer og tanker for en stund. Hvad får dig til at slappe af? Det behøver ikke nødvendigvis være at sidde i stilhed og meditere. Det kan også være at gå ture i naturen, lytte til musik eller en beroligende podcast. Strikke, spille spil, løse Sudoku, lunte en tur, spille golf eller læse. Stil dig selv spørgsmålet: hvornår føler jeg, at jeg laver noget afslappende, hvor jeg ikke bekymrer mig? Når vi laver disse handlinger, er vi i det afslappede nervesystem.
- Jens Gram, Autoriseret Osteopat hos Aarhus Osteopati
5. Grøn grød
Vi ved alle sammen, at det er godt og sundt at spise grøntsager. Det har vi fået at vide siden barnsben. Men der findes mennesker derude, der tager rådet om grøntsager ekstra seriøst – som fx Oluf Borbye Pedersen, der er professor ved Københavns Universitet. Hver morgen spiser han en ordentlig portion grøn grød til morgenmad. Hans egen oplevelse er, at han får det meget bedre både i humøret og i tarmen.
Han blender alt fra broccoli til bønnespirer, valnødder og vindruer, til han til sidst har et halvt kilo grøntsager mikset til en blød grød. I virkeligheden handler hele hypen om den grønne grød om at få så mange grøntsager ned i mavesækken som muligt. Gør man det som det første på dagen, så er det overstået.
Alle mulige former for grøn grød pipler frem på TikTok og Instagram, for den ultrasunde morgenmad er blevet lidt af en trend. En trend, vi ser blomstre endnu mere op i 2024!
Husk, alt med måde - alle har hver sine smagsløg. Lyder grød lidt voldsomt for dig, kan du prøve med en grøn smoothie til morgenmaden istedet.
6. Åndedrætsøvelser
Åndedrætsøvelser er en god måde at aktivere det afslappede nervesystem på. Hvis du laver åndedrætsøvelserne korrekt, kan det hjælpe dig med at reducere kroppens stressrespons og give en rar følelse af ro og afslapning.
Åndedrætsøvelser er effektive til hurtigt at finde ro og koncentration i en presset hverdag. Vi forudser, at flere vil trække vejret dybt (og rigtigt!) i 2024 – det er nemlig et simpelt og effektivt værktøj til at håndtere stress og travlhed i løbet af dagen.
3 gode åndedrætsøvelser, du kan lave i dag
Når vi trækker vejret langsomt og helt ned i maven, kan vi stimulere det afslappede nervesystem. Her er 3 gode måder, du kan trække vejret på, for at få ro på:
1. Hav en hånd på brystet og én midt på maven. Træk vejret ind gennem næsen og ud gennem munden. Brug åndedrætsmusklen til at få vejret helt ned i maven.
2. Du kan trække vejret langsommere ved at trække luft ind i 4 sekunder, holde vejret i 4 sekunder og puste ud gennem munden i 4 sekunder. Det langsomme åndedræt hjælper til at få kroppen ned i det afslappede/parasympatiske stadie.
3. I denne øvelse skal du puste luft ud i længere tid end du trækker vejret ind. Så træk vejret ind i 4 sekunder, hold i 4 sekunder og pust ud i 8 sekunder.
- Jens Gram, Autoriseret Osteopat hos Aarhus Osteopati
7. Track dine workouts
Smarte teknologier, som kan tage din træning til nye højder, vinder mere og mere indpas. Smartwatches, smart-ringe og andre fitness trackere bliver endnu større i 2024, hvor den helt store trends bliver at optimere sin velvære hele vejen rundt. Det, der også bliver kaldt ’biohacking’.
Selvfølgelig med måde, for al den data, du får, kan blive en smule stressende. Så skal du med på trenden i år, så find et leje, der er rart for dig.
Relaterede artikler
