Pludseligt hårtab: Dorthes lange hår faldt af

En plet på størrelse med en femmer

”Pludselig begyndte jeg at kunne mærke noget koldt på hovedet. Så var det en bar plet på størrelse med en femmer. Hvad er det, tænkte jeg bare. I løbet af et halvt år blev det bare værre og værre”.

For halvandet år siden begyndte 43-årige Dorthe Møller Krogh fra Roskilde at tabe håret. I begyndelsen var det bare en lille bitte plet på størrelse med en fem-krone. Men i løbet af de næste måneder blev pletten større og større, og Dorthes fortvivlelse voksede stødt i takt med den skaldede plet midt på i hovedbunden.

Omkring to procent af den danske befolkning får Alopecia i løbet af deres liv. Dorthe er en af dem. Ulrik Knap er speciallæge i hudsygdomme og fortæller, at det som Dorthe pludselig blev ramt af er den autoimmunee sygdom Alopecia Areata, også kaldet pletskaldethed.

”Jeg er taknemmelig for det, jeg har i mit liv”

Dorthe kan virkelig godt forstå, hvis nogen oplever at gå psykisk ned efter hårtab. Selv har hun arbejdet hårdt på at have det godt efter tabet af sit hår.

”Jeg tror bare, jeg har måtte indse, at det ikke er noget, jeg skal dø af. Jeg kan gøre mange ting med en paryk. Det skal ikke styre mit liv, og jeg er stadig Dorthe;” fortæller hun.

”Det er en kliché, men jeg er taknemmelig for det, jeg har i livet. Mine familie, børn og et godt helbred ellers”.

Hun har lært at leve med pletskaldethed og accepteret, at det er sådan, det er. Og heldigvis, er der begyndt at komme lidt hår tilbage lige så langsomt.

”Der kommer hår nu, men det er meget pletvist. Det er babyhår, der kommer. De steder, hvor jeg har tabt håret helt, er de nye hår, der vokser ud, hvide."

Årsager til hårtab

Der kan være rigtig mange årsager til, hvorfor man pludselig oplever at tabe noget af håret. Det er helt almindeligt at opleve at ens hår bliver tyndere med alderen. Der er også mange, der kan opleve at tabe hår og at ens hår bliver tyndere i travle perioder, i forbindelse med graviditet eller anden hormonel ubalance. Det er altid et rigtigt godt husråd at sørge for at bruge en god plejende shampoo. Det kunne være en, der stimulerer hårsækkene, og holder hovedbunden i en velplejet tilstand i perioder, hvor man oplever, at ens hår reagerer.

Men nogle gange er der ikke noget, der hjælper, og hvis dit hårtab forværres ud over det almindelige, så er det altid en god idé at søge læge. Måske har du mistanke om alopeci?

Det vides sjældent, hvorfor nogen pludselig får alopeci. Men det er en betændelsestilstand i hårrødderne, som kroppen immunforsvar reagerer overfor. Så bliver håret stresset og falder af i større eller mindre grad.

Dorthe kan helt klart nikke genkendende til, at årsagen til pludseligt hårtab oftest er ukendt. ”Jeg har ingen ide om, hvorfor det er kommet. Ingen i min familie har det. Jeg er den eneste. Det er kommet ud af det blå. Jeg har altid haft langt, sort tykt hår. Jeg følte mig heller ikke stresset forinden og havde det godt. Det kom bare,” forklarer hun.

Hvem rammes?

De fleste mennesker, der rammes af pletskaldethed, er sunde og raske, og det er meget normalt, at hårtabet kommer ud af det blå. Det vides sjældent, hvorfor det pludselig opstår.

”Nogle personer kan godt opleve, at der er større tilbøjelighed til alopeci, hvis man er i en travl periode, og vi ser også, at ens gener kan spille en rolle,” fortæller Ulrik Knap.

Det betyder, at alle faktisk pludseligt kan rammes af at tabe større eller mindre dele af sit hår.

Symptomer

Dorthes symptom startede som den her plet på størrelse med en fem-krone. ”Jeg holdt øje med den, og den blev større og større,” fortæller hun. Hun tog derfor til egen læge, men fik beskeden, at det var bare en lille plet, og der var ikke noget galt.

I løbet af det næste halve år blev det værre og værre og pletten voksede sig større. ”Man går i panik! Jeg kunne ikke sætte mit hår op mere. Jeg kunne ikke skjule det med spray mere. Jeg synes selv, at jeg lignede noget, som katten havde slæbt ind.

Dorthes alopeci udviklede sig fra den milde – og mest hyppige form – til den mest omfattende form. Hun begyndte nemlig at tabe alt håret på hovedet, miste øjenbrynene og vipperne ved det højre øje.

”Det er lidt forskelligt, hvordan symptomerne begynder hos den enkelte. Nogen bemærker pludseligt, at der er kommet en bar plet – ofte på hovedet. Et andet meget almindeligt symptom er kløe. Andre bemærker simpelthen, at det klør i hovedbunden, og det er fordi, at der er denne her forekomst af hvide blodlegemer og betændelse i huden,” forklarer læge Ulrik Knap. ​​​​​​​​​​​​​​

Hvad kan man så gøre?

Efter at Dorthes hårtab udviklede sig, og hun tabte mere og mere hår, fik hun af egen læge en henvisning til en dermatolog. Her var der gået et halvt år, efter hun havde opdaget den første plet.

”Dermatologen sagde, at jeg ikke kunne gøre noget. Jeg tænkte bare, hold nu kæft mand,” fortæller Dorthe. Efter hun fik konstateret Alopecia, ville Dorthe selvfølgelig gerne i behandling. Men ifølge hende selv, er der altså ikke noget, der har hjulpet.

Det eneste råd, hun vil give til andre i lignende situationer, er at kunne lide sig selv for den, du er, og at håret ikke er dig. Men du har så meget mere at byde på, end hvordan dit hår ser ud. ”Det har jeg virkelig arbejdet meget med selv.”

Ulrik Knap fortæller, at ved den mildeste form for Alopecia, så vil håret i langt de fleste tilfælde komme igen af sig selv. Han opfordrer til at man opsøger læge, hvis man har brug for hjælp eller vil høre mere om behandling.

”Vi står altid klar til at hjælpe dig”, siger Ulrik Knap. Det er vigtigt, at man ikke begynder med behandlinger selv, men tager kontakt til en specialist. ​​​​​​​​​​​​​​

Et liv uden hår

Pletskaldethed er ikke en fysisk farligt, men mentalt kan den være rigtig svær at leve med. Det kan Dorthe skrive under på.

”Jeg har tudet meget. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle blive ramt af sådan noget,” siger hun. ”Ens personlighed sidder tit i håret. Jeg har virkelig kunne mærke, hvordan min selvtillid er i håret. Hvem er jeg så uden hår?”

Dorthe tog handling på hendes hårtab og valgte at kronrage sig selv. Nu har hun så fået en paryk, men det var ikke det nemmeste i starten. Det føltes ikke som en naturlig del af hende.

”Det tog mig lang tid at tage parykken på og sige, at der er mig, der går med parykken og ikke parykken, der går med mig. Og så savner jeg virkelig at sætte mit hår op i en hestehale!”

Speciallæge Ulrik Knap bakker Dorthe op i, at det netop er mentalt rigtig vanskeligt at leve uden hår. ”Den er svær at leve med. Det er den. Der er så mange spørgsmål og usikkerheder. Du går og spørger dig selv: ”Kan det være noget, jeg har spist? Hvorfor sker det for mig?”

Jeg vil virkelig anbefale at tage kontakt til enten egen læge, der kan henvise dig videre eller tag fat i en privathudlæge. Så kan du få svar på dine spørgsmål,” råder han.​​​​​​​​​​​​​​

Artiklen er baseret på en personlig oplevelse, og vi henviser altid til egen læge.