Bliv klar til solens stråler med Avène Solaire
Avènes solcremer er ikke kun lækre og luksuriøse at smøre på huden her til sommer, de beskytter også din hud ekstraordinært godt. I 2021 udviklede Avène nemlig et helt nyt patenteret solfilter, som både beskytter mod UVA og UVB-stråler, samt blåt lys fra solen. Alle Avènes solcremer indeholder dette solfilter,så du er lige beskyttet hver gang. Det er i øvrigt udviklet uden nanopartikler og giver en høj cellebeskyttelse.
Hvis du har brug for ekstra beskyttelse her til sommerens ferier, så har Avène en række skønne solcremer i faktor 50 til både ansigt og krop. Lad os kigge på dem her.
5 gode solcremer fra Avène Solaire:
1. Intense Protect SPF 50+
Denne solcreme fra Avène kan bruges både til kroppen og ansigtet og er rigtig god til den sensitive hud. Når du påfører den på huden, vil du opleve, at den absorberes hurtigt og ikke efterlader mærker. Den er faktisk helt usynlig på huden, når først den er kommet på.
Den indeholder faktor 50 og er velegnet både til børn, gravide og mennesker med skadet hud, fx hud der er ved at hele efter en tatovering. Sørg for at smøre dig godt ind en halv time inden, du skal ud i solen. På den måde opnår du den bedst mulige virkning.
2. Sun Fluid SPF 50+
Denne solcreme har en meget høj beskyttelse og er til ansigt og hals. Den er rigtig god til dig, der har en normal til kombineret hud og gerne vil undgå en solcreme, der føles klistret og fedtet på huden. Den lette konsistens trænger lynhurtigt ind og efterlader en usynlig finish på huden. Den er desuden genial som base til makeup, da den også giver lækker glød og fugt til din hud.
Den er vandfast og beskytter både mod solens UVA- og UVB stråler. Den er parfumefri, og er derfor et godt bud på en god solcreme til dig, der har en mere sensitiv hud eller ikke kan tåle parfume.
Hvor meget solcreme skal man bruge i ansigtet?
Brug så meget solcreme, at hele dit ansigt kan blive dækket tilpas. Sørg for at være grundig på de steder, der udsættes mest for sol såsom næse, kindben og pande. Kom også din solcreme godt ned på halsen, og glem ikke ørene – de er ekstra udsatte for solens stråler.
3. Sun Cream SPF50+
Har du en mere tør og sensitiv hud, som har tendens til at reagere? Så er det Sun Cream SPF50+ fra Avène, du skal have fingrene i. Den har en fløjlsblød konsistens, som trænger blødt ned i huden og gennemfugter, samtidig med den beskytter huden. Du vil opleve, at din hud føles silkeblød efter brug, uden at du kan mærke produktet fedte eller klistre på huden. Den er parfumefri og er altså din huds bedste ven her til sommer, hvis du har en ekstra tør hud, der virkelig har brug for et skud fugt.
Et godt tip er at have din solcreme med på farten, så du altid kan påføre løbende, hvis du skulle få brug for det.
4. Cleanance SPF50+
Hvis du er indehaver af en mere fedtet og uren hud, så ved du garanteret, at det kan være lidt af en udfordring at finde den perfekte solcreme. Nogle solcremer kan virke forstoppende på hudens porer og kan være så fede i konsistensen, at det gør problemet værre. Derfor anbefales det, at du går efter en solcreme til din hudtype – og her er Cleanance SPF 50+ fra Avène det perfekte valg til dig.
Denne solcreme virker matterende på huden, så du ikke får det her shine efterfølgende, som nogle solcreme kan give. Den har en let konsistens, som ikke klistrer på huden og gør den nem at påføre. Som de andre solcremer i Avéne Solaire-serien beskytter den både mod solens UVA- og UVB stråler samt blåt lys fra solen.
Hvor længe holder solcreme?
Har du ikke haft din solcreme åben, vil den typisk kunne holde sig 2-3 år. Når først solcremen har været åben, kan den cirka holde sig i 12 måneder. Bag på din solcreme kan du se en lille illustration af en åben emballage og så et tal. Det er det tal, der angiver, hvor mange måneder din solcreme kan holde, når den har været åben.
Dog skal det siges, at ændrer din solcreme farve eller tekstur, eller begynder den at lugte dårligt, så er det tid til at smide den ud og få anskaffet sig en ny.
Hvor ofte skal man påføre solcreme?
Ifølge cancer.dk holder din solcreme typisk i et par timer, når den er smurt på huden. Herefter er det en god idé at smøre igen, specielt hvis du opholder dig meget udenfor i solens stråler. Har du været i vandet eller svedt meget, så er det altid en god idé at smøre sig ind igen, hvis du vil opnå bedst muligt beskyttelse.
5. AV Reflexe Famill 50+
Skal hele familien afsted på ferie eller en tur på stranden, så er det godt med en effektiv solcreme, der kan bruges af alle, store som små. Avène AV Reflexe Famill 50+ kan bruges af hele familien, også spædbørn og småbørn. Det er en lille solcreme perfekt at have med på farten, når der hurtigt skal smøres.
Den er vandfast, uden parfume og udviklet til sensitiv hud, så den kan bruges af alle. Den har en let konsistens, der hurtigt absorberes og ikke svier i øjnene, når du smører den i ansigtet. En rigtig god makker her til sommer, når vi ofte er ude og afsted.