Mere indhold
Andre læste
Solcremens historie: Den kom, solede, og sejrede
Sol, sol, sol! Vi elsker solen herhjemme, og der er intet, der kan få smilet frem som en dag med fuld solskin. Det er dejligt at være ude i solen, humøret stiger, og solen er en effektiv kilde til D-vitamin. I dag kan de færreste af os dog finde på at gå ud i solen uden at være smurt godt ind i solcreme.
Solcremen - vores bedste ven
Der er kommet en meget større bevidsthed om, at solens stråler også er skadelige for os. Jo flere forbrændinger og jo mere UV-stråling du udsætter dig for gennem livet, jo større er risikoen for at udvikle hud- og modermærkekræft,” forklarer Peter Dalum, der er projektchef på Kræftens Bekæmpelses og TrygFondens solkampagne.
Danmark er et af de lande i verden, der har de højeste forekomster af både hudkræft og modermærkekræft, og gennem de seneste 30 år er antallet tredoblet.
“Det handler ikke om at undgå solen, men om at omgås solen med omtanke,” slår Peter Dalum fast. Derfor er solcremen altså vores bedste ven i sommermånederne sammen med solhat, solbriller og lette sommerkjoler. Men hvornår blev den første solcreme egentlig opfundet, og hvordan beskyttede vi os mod solen før det? Det skal vi en tur langt tilbage i historien for at finde ud af.
5 gode solcremer til din sommerferie
1. Den til udsatte steder
Den lille effektive solstift med solfaktor 50 er nem at have med i tasken. Brug den på læber, ører, næse eller andre udsatte steder på kroppen.
Stiften indeholder økologisk jojobaolie, som plejer huden og mindsker vandtab samt antioxidativ havreolie.
2. Den til ansigtet
Rudolph Cares ansigtssolcreme med solfaktor 15 er en klar favorit hos mange. Det er en rig og plejende creme, der beskytter den sarte hud i ansigtet optimalt.
Den er nem at påføre og fedter ikke. Derudover indeholder den naturlige, aktive ingredienser, som lindrer og beroliger huden.
3. Den familievenlige
Matas Sollotion med SPF 30 er en familiefavorit, da den kommer i en stor 400 ml flaske med praktisk pumpefunktion.
Den plejende, parfumefri og vandfaste formels UV-filtre er desuden både bredspektrede og fotostabile, der sikrer, at solfaktoren ikke ændres og dermed bevarer sin styrke.
4. Den til kroppen
En vandfast og parfumefri sollotion med bredspektret UV-filtre og SPF 15.
Fugtgivende pentavitin og glycerin gør huden smidig og blød og beskytter mod udtørring, mens nærende E-vitamin og naturlige olier bevarer hudens elasticitet og balance.
5. Den gennemsigtige
En hurtigt absorberende solspray uden parfume med en let tekstur, der fordeler sig nemt uden at klistre og lægger sig som et gennemsigtigt, beskyttende lag på huden.
Sprayen er Svanemærket og meget vandfast.
Fra bleg til brun som Chanel
I mange år var det nemlig det mest fornemme at undgå solens stråler. Under renæssancen i 1600-tallet var alle fine kvinder blege, for en lys teint signalerede, at man ikke behøvede at arbejde ude i marken, men blev transporteret i en lukket vogn og opholdt sig under en skyggende parasol, når man var udendørs.
“Det handlede om at vise prestige. Det blege look var symbol på en vis social stand,” forklarer Mette Byriel-Thygesen, der er museumsinspektør på Nationalmuseet med speciale i køns- og kropshistorie.
Det blege look udviklede sig til at blive endnu mere overdrevet med masser af pudder, og looket var så sart og fint, at det næsten lignede, folk var lavet af porcelæn. Det var først helt op i 1920’erne, der skete en ændring.
Den franske modedesigner Coco Chanel var en af de første til at smide sig på stranden iført badedragt og store solbriller, og hun sagde: Smid nu tøjet, og lad solen kysse jeres kroppe. Hun elskede at være ude i solen, og kom hjem fra ferier med solbrun hud, hvilket var langt fra det pudrede, blege look, der havde været idealet hidtil.
Samtidig begyndte kvinderne efter 1. verdenskrig at arbejde på skyggefulde kontorer og i butikker, og der blev indført en ny lov om ottetimers arbejdsdage i 1919. Det, at der pludselig var tale om fritid, gav nye muligheder for at komme i solen.
“Nu begyndte folk at tage på skovtur om søndagen og køre ud og nyde solnedgangen efter arbejde. Vi blev forbundet med naturen på en anden måde, og solens stråler var et udtryk for en sund og naturlig livsstil,” fortæller Mette Byriel-Thygesen.
Det var også på dette tidspunkt, at den allerførste solcreme kom på markedet. Den blev lanceret i 1928, men havde ikke en særlig god virkning.
Bjergbestigerens øjenåbner
Den første effektive solcreme blev først opfundet 10 år senere i 1938. Franskmanden Franz Geiter blev alvorlig forbrændt, da han besteg bjerget Piz Buin – som senere blev navnet på firmaet, der markedsførte solcremen.
Solcremen hed Gletcher Creme og indeholdt både et fysisk filter, der reflekterede solens stråler, og et kemisk filter, der absorberer solstrålerne og forhindrer dem i at trænge ind i huden.
I 1940’erne begyndte amerikanske soldater, der var udstationeret i Stillehavet, at bruge solcreme, og Franz Greiter fortsatte sit arbejde med at udvikle solcremen. I 1962 kunne han introducere solfaktorskalaen The SunProtective Factor (SPF), som vi stadig bruger i dag til at vurdere solcremens effektivitet.
I midten af 1950’erne kom de første tilfælde af hudkræft, og det begynder langsomt at gå op for folk, at solens stråler også kan være skadelige. Det var dog først i slutningen af 70’erne, at solcreme blev udbredt hos almindelige danskere.
Vidste du, at ...
det var Piz Buin, som i 1970’erne lavede den første solcreme, der både beskyttede mod UVA- og UVB-stråler?
“I starten var det dog med en meget lavere faktor på 2 eller 4 og deciderede sololier, der havde den helt modsatte effekt – nemlig at tiltrække solen og gøre dig endnu mere brun,” forklarer Peter Dalum.
Idealet om at være solbrun eksploderede i løbet af 80’erne, hvor det blev in at være nærmest helt selvlysende bronzebrun. Den nye solbrændte trend hang ved langt op i 90’erne, hvor supermodeller som Helena Christensen, Cindy Crawford og Linda Evangelista også gik ned ad catwalken med masser af glød i ansigtet.
Inden for modebranchen skete der dog et skift med den engelske model Kate Moss, der fik sit gennembrud i Obsessed-kampagnen for Calvin Klein og skabte et nyt look med ekstravagante rock ’n’ roll-vibes. Derudover blev skuespillerinder som Nicole Kidman og Diane Kruger eksponenter for det blege og porcelænsagtige look, og vi begyndte at ændre vores syn på den overdrevet solbrune hud.
Solcreme er blevet et musthave
Den føI løbet af 00’erne begyndte skønhed og sundhed at smelte sammen, og der kom stor fokus på at passe på vores hud. Nu kunne solfaktoren pludselig ikke blive høj nok, og vi smurte os flittigt ind i solfaktor 50, selv om vi ikke skulle uden for Danmarks grænser.
“Fra midten af 00’erne og frem til nu har trenden været præget af det mere androgyne og lidt blege look, hvor du ikke skal gøre noget for at blive brun. I stedet er fokus på at passe godt på vores hud, og solcreme-produkterne kan ikke blive lækre og eksklusive nok. Kun det bedste er godt nok,” forklarer Mette Byriel-Thygsen og peger blandt andet på Rudolph Cares eksklusive solserie, som har været et stort hit i 10’erne.
En ny undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Matas viser også, at der er sket et stort skifte i vores måde at være i solen på. Fx mener kun 29 %, at deres forældre gik op i at solbeskytte dem i 80’erne, mens 94 % i dag selv går meget op i at solbeskytte deres børn.
“Der er kommet et helt andet fokus på solbeskyttelse i dag. Jeg fik aldrig selv solcreme på som barn, men brugen af solcreme er blevet langt mere udbredt i dag, og vi er blevet meget bedre til at bruge højere solfaktor,” forklarer Peter Dalum.
Ifølge Kræftens Bekæmpelse er det nok at bruge minimum solfaktor 15 i Danmark og solfaktor 30, hvis du rejser sydpå. Det er dog ikke alle, der er lige begejstret for solcremen.
93 %
Cirka så mange af solens UVB-stråler beskytter en solcreme med SPF15 mod (hvis du påfører den korrekt!). Tallene for SPF30 og SPF50 er hhv. 97 % og 98 %.
Solcremen i modvind
I løbet af de seneste år er der indimellem dukket røster op, der proklamerer, at solcreme kan have den stik modsatte effekt. I 2018 skabte den alternative behandler Martin Hejlesen stor virak på de sociale medier med et opslag, hvor han påstod, at du beskytter dig bedre mod hudkræft ved at få et ordenligt skud D-vitamin gennem solen end ved at smøre dig ind i solcreme.
Flere forskere stod dog frem og afviste kategorisk hans påstand. Én af dem var Peter Dalum.
“Op til 90 % af al kræft i huden skyldes UV-stråler, hvoraf hovedparten stammer fra solen, og der er ikke nogen som helst dokumentation for, at solcreme giver hudkræft,” slår han fast.
For nogle år tilbage har der også været en diskussion af, om nogen af UV-filtrene var hormonforstyrrende. EU’s Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed blev bedt om at vurdere sikkerheden ved brug af de konkrete filtre og konkluderede, at der med den eksisterende viden ikke er grund til at være bekymret. På baggrund af diskussionen om hormonforstyrrende UV-filtre herhjemme valgte producenterne dog at fjerne filteret 4-methylbenzylidene camphor (4-MBC) i produkter på det danske marked.
Der er altså alt mulig grund til at gribe tuben med din yndlingssolcreme, inden du smutter ud for at nyde solens stråler næste gang.
Vidste du, at ...
kræft i huden også spiller sammen med vores beklædningskultur? Siden 1950’erne er vi begyndt at gå mere og mere afklædt, hvilket har resulteret i, at mere hud udsættes direkte for solens stråler.
Solbeskyttelse i oldtiden
De gamle grækere og egyptere kendte naturligvis ingenting til videnskaben bag UV-stråling og solskader, men de kendte selvfølgelig alt til solens brunende effekt og smertefulde solskoldninger. Dengang dækkede man også huden og hovedet til med klæder, men oversættelser af gamle papyrusruller indikerer, at man desuden lavede salver, som kunne beskytte og dulme huden. De brugte fx ingredienser som aloe vera, ler, kalk, risklid, jasmin og olivenolie.
Psst!
Folk, der arbejdede meget udendørs i bondesamfundet, beskyttede sig mod solen ved at søge skygge og tildække sig med beklædning, hatte og tørklæder.
5 myter om solcreme
Myte 1: Det er et sundhedstegn at være brun
Fup! Når huden bliver solbrun, er det tegn på, at huden forsøger at beskytte sig mod flere skader fra solens eller solariets farlige UV-stråling. Bliver huden solskoldet, er den skadet, og selv om smerten går væk, ‘lagres’ skaden i huden.
Myte 2: Du behøver ikke solcreme på en skyet dag
Fup! Op til 80 % af UV-strålingen kan trænge igennem skyer. Derfor kan du også blive forbrændt på en skyet dag, så husk altid solcreme, når du opholder dig udenfor.
Myte 3: Du risikerer at få D-vitamin mangel, når du bruger solcreme
Fup! Det er rigtigt, at du optager D-vitamin af at være i solen, men det sker relativt hurtigt. De fleste danskere får tilstrækkeligt D-vitamin, når de i det daglige opholder sig udendørs og solbeskytter sig i timerne midt på dagen.
Myte 4: Solcremen skal helst have faktor 50
Fup! For de fleste hudtyper er en solcreme med faktor 15 nok i den danske sommer. Skal du til udlandet, anbefaler Kræftens Bekæmpelse faktor 30.
Myte 5: Det er lige meget, om du bruger solcreme eller -spray
Fup! Som udgangspunkt er de to former for solbeskyttelse lige gode. Bruger du solspray, skal du dog være opmærksom på at få et tykt nok lag på. Mange er nemlig ikke lige grundige med solsprayen, og så får du ikke den angivne beskyttelse.
En god solcreme ifølge Kræftens Bekæmpelse
- Den indeholder mindst faktor 15 i Danmark og mindst faktor 30 i lande tættere på ækvator
- Den er vandfast
- Den er svanemærket og allergimærket
- Den er bredspektret, dvs. beskytter mod både UVA- og UVB-stråling
- At den ikke indeholder stoffet 4 -MBC (4-methylbenzylidenecamphor). Stoffet er taget ud af solcremer solgt i Danmark, men forekommer i cremer købt i udlandet
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Der er forskel på UVA og UVB
UVA-stråler: Trænger dybt ind i huden, hvor de sammen med UVB-stråler giver den solbrune farve. Samtidig er UVA-stråler ansvarlige for ældning af huden og medvirker til udviklingen af hudkræft.
UVB-stråler: Trænger mindre dybt ind i huden. UVB-strålerne kan give solskoldning og hudkræft. UVB kan desuden give soleksem.
En solcremes solfaktor-tal er primært et mål for, hvor godt solcremen beskytter mod solskoldning og dermed mod UVB-stråler. I 2006 opfordrede EU-Kommissionen dog til, at solcremer skulle have en vis UVA-beskyttelse, og denne beskyttelse skulle være mere synlig. Med UVA-symbolet er du derfor nu garanteret, at et produkt har en UVA-beskyttelse, der svarer til mindst en tredjedel af UVB-beskyttelsen.
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.
Solcreme med god kemi
I dag indeholder solcremer ud over de almindelige ingredienser også de helt essentielle UV-filtre. Disse kan være fysiske eller kemiske, og oftest finder du begge typer filtre i en solcreme, da det giver den mest optimale (bredspektrede) beskyttelse mod både UVA- og UVB-stråling.
De fysiske filtre: Oftest bruges titaniumdioxid eller zinkoxid. Fysiske filtre virker som et spejl: De reflekterer solens stråler og er derfor effektive i både UVA- og UVB-området.
De kemiske filtre: Kemiske filtre virker ved at absorbere solens stråler ved en kemisk proces, så energien i stedet omsættes til varme, og hudcellerne beskyttes. Der findes mange forskellige typer af kemiske UV-filtre, som hver absorberer i forskellige områder af UV-spektret. En god solcreme indeholder derfor et miks af kemiske filtre.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse.
Husk! Det er vigtigt, at du bruger rigelige mængder, når du smører dig ind i solcreme, da du ellers ikke får den beskyttelse, der står på produktet. En god huskeregel er: Én håndfuld solcreme til én krop. Det svarer til 30-40 ml til en voksen og 15-20 ml til et barn.
