Guide: Solcreme til hud med bumser

Når sommeren er over os, er det fristende at smøre den samme solcreme på ansigt og krop. Men hvis du har tendens til fedtet hud med bumser, er det vigtigt at vælge en solcreme, der er tilpasset din hudtype. I denne artikel guider vi dig til, hvordan du vælger den rette solcreme, der beskytter uden at forværre dine hudproblemer.
Hvorfor kan man få bumser af solcreme?
Bumser opstår ofte, når huden producerer for meget talg, hvilket kan føre til tilstoppede porer. I sommermånederne, når temperaturen stiger, bliver vi mere udsatte for bumser, da vi sveder mere. Sved, talg og døde hudceller kan skabe et miljø, hvor porerne let tilstoppes. Solcreme kan forværre problemet, hvis den ikke er tilpasset huden med bumser. Hvis du allerede har fedtet hud, er det derfor ekstra vigtigt at vælge den rette solcreme, så den ikke tilstopper porerne.
1. Ultralet solcreme
Kiehl’s gel med SPF 50 er egnet til normale til fedtede hudtyper. Den lette formel beskytter huden mod miljøpåvirkninger som sol, fugt og forurening.
Gelformlen tilstopper ikke porerne, og reducerer synligt blank hud, samtidig med, at den giver fugt hele dagen, så huden føles glat og forfrisket.
Hvordan vælger du den bedste solcreme til uren hud?
Hudens behov i ansigtet er ofte anderledes end på resten af kroppen, især hvis du har tendens til uren hud. Derfor bør du vælge en solcreme specielt designet til ansigtet. Når du skal vælge solcreme til uren hud, bør du overveje følgende:
- Gå efter produkter med en let konsistens (som fx en gel eller fluid), som ikke efterlader din hud skinnende og med en fedtet fornemmelse.
- Hvis din hud har en tendens til at fedte, så undgå alt for fedtholdige cremer under din solcreme. Når temperaturen stiger, kan det være tilstrækkeligt for mange at bruge et fugtserum og en let ansigtsolcreme.
- Tilvælg solprodukter med høj UV-beskyttelse og med hudplejende ingredienser som hyaluronsyre, vitaminer og antioxidanter, der fugter og beskytter huden mod frie radikaler.
- Vi kan ikke helt undgå, at kombinationen af solcreme, sved og døde hudceller kan føre til bumser hos nogle. Dog kan det have en positiv effekt at vælge solcremer med et kemisk filter, da dette filter generelt tilstopper huden mindre end andre typer filtre.
Dagcreme med SPF: Er det nok til at beskytte din hud året rundt? Få svaret fra eksperten live
Se LIVEN og få de bedste råd direkte fra eksperten.

2. Parfumefri solcreme
En ultralet og parfumefri ansigtssolcreme, der hurtigt absorberes og giver høj beskyttelse med SPF 30.
Beriget med hyaluronsyre, der tilfører intens fugt og hjælper med at bevare hudens spændstighed, samt E-vitamin med antioxidativ effekt, som beskytter mod frie radikaler og bidrager til at forebygge tidlige alderstegn.
Perfekt som base under make-up – til dig, der ønsker en let og effektiv solbeskyttelse i hverdagen.
3. Solcreme til fedtet hud og hud med tendens til urenheder
Har du fedtet hud eller tendens til urenheder, findes der solcremer, der både beskytter og hjælper med at reducere urenheder. Keracnyl UV50 Fluid SPF50+ har en let, matterende formel, der ikke tilstopper porerne og forebygger, at urenheder vender tilbage.
Vichy Capital Soleil UV-Clear SPF50+ reducerer mærker og glans, mens ANTHELIOS UVMUNE OIL CONTROL SPF50+ giver høj beskyttelse og er velegnet til både fedtet og sensitiv hud.
Se flere solcremer til fedtet og uren hud her.
Vidste du, at for at opnå den bedste beskyttelse skal du bruge det, der svarer til en teskefuld ansigts-solcreme til ansigt, nakke og ører?
3 ting, du skal huske, inden du bruger solcreme
Når du har fundet den solcreme til ansigtet, som passer godt til dig og din huds behov, er der et par gode fif, du skal kende, hvis du gerne vil komme hud med bumser til livs.
1. Rens huden
Sørg for at rense din hud om morgenen før påføring af solcreme og igen om aftenen ved hjemkomst. Nogle solcremer er ekstra holdbare, så det kan være en god idé at dobbeltrense huden om aftenen for at sikre, at den er helt ren. Desuden kan det være en fordel at bruge en dybderensende rens, især hvis du har tendens til bumser og tilstopninger.
2. Giv huden fugt
Det er vigtigt at opretholde hudens fugtbalance - selv når du har tendens til bumser. Hvis huden bliver dehydreret, kan den faktisk producere mere fedt, hvilket kan føre til øget fedtet hud. Derfor kan det være en god idé at bruge et fugtserum under ansigtssolcremen om dagen og en nærende fugtighedscreme om natten for at sikre optimal hydrering.
Få kontrol over hud med bumser om sommeren
Ved at vælge den rigtige solcreme og følge disse enkle hudplejerutiner, kan du beskytte din hud mod solens skadelige stråler uden at forværre problemer med bumser. Husk, at solbeskyttelse er en vigtig del af din hudpleje, og det er muligt at finde solcreme, der passer til din hudtype, så du kan nyde sommeren uden bekymringer.
Om eksperten
Zita Gaston
Zita er uddannet kosmetiker og har 10 års erfaring i skønhedsbranchen. Zita har en passion for hudpleje, der virker, og hun vægter kvalitet og resultat ved brug af produkterne som det højeste. Derudover elsker Zita at rådgive og vejlede kunder, så de finder de produkter, der passer til netop dem.
