Redaktionen tester: Clinique Moisture Surge
Clinique Moisture Surge ansigtscreme er én af Cliniques absolutte bestsellers. Gennem tiden er den blevet lanceret i flere forskellige versioner, og Moisture Surge-familien er også blevet udvidet med blandt andet ansigtsmaske, øjencreme og lip balm.
Jeg har hørt meget om Clinique Moisture Surge, men af uransagelige årsager har jeg aldrig prøvet ansigtscremen før. Jeg har ellers lige huden til det – min hud er sensitiv, tør og reagerer som regel dårligt på parfume. Så jeg glæder mig til at teste! Læs med her og hør, hvordan det gik.
Godt at vide om Moisture Surge 100H
Inden vi når til testen, så lad os dykke ned i, hvad Clinique Moisture Surge 100H er for en størrelse.
Det er en olie-fri gelcreme, som føles meget let og blød på fingrene, når man rører ved den. Den indeholder blandt andet Aloe Bioferment, som er en fermenteret version af Aloe Vera. Fermenteringen har den effekt, at molekylerne bliver meget små, så ingredienserne bedre trænger ned i huden. Det er fantastisk til tør hud, som virkelig mangler fugt. Derudover indeholder den også hyaluronsyre, der er kendt for dens evne til at binde fugten i huden.
Al den gode fugt fra disse ingredienser trænger 10 lag ned i overhuden, hvilket gør, at huden virkelig får et fugtboost, der holder ved. Clinique Moisture Surge 100H holder på fugten i huden i 100 timer, også efter du har vasket dit ansigt. Den er til alle hudtyper og alle aldre - så alle kan være med!
Ida tester Clinique Moisture Surge 100H
Det første, jeg lægger mærke til, når jeg påfører Clinique Moisture Surge 100H for første gang, er, at min hud føles ualmindelig blød. Det er altså ikke, som jeg har prøvet det med andre cremer før – det føles helt silkeblødt, når jeg rører ved min hud. Jeg suser straks ind på anmeldelserne på matas.dk, og kan se, at jeg ikke er den eneste, der har den oplevelse.
Allerede efter et par dages brug, føles min hud markant mere gennemfugtet – og det er en følelse, der varer ved. Selv efter en lang nats søvn, hvor jeg har gnedet min hud rundt på hovedpuden, føles min hud stadig fugtmættet morgenen efter – det er altså ret vildt det her!
Nu har jeg testet den i små to uger, og her er, hvad jeg er kommet frem til (spoileralert: jeg er fuldstændig forelsket i den her creme!)
- Den er amazing som natcreme, da den fugter huden hele natten.
- Den kan bruges med alle sera, så den er nem at få ind i min hudplejerutine.
- Den er parfumefri, så min hud skal ikke vænne sig til den, hvilket er et plus, når man har sensitiv hud som jeg.
- Den er eminent under makeup! Den trænger lynhurtigt ind i huden, og den bløde base gør bare, at makeuppen ligger bedre. Og så skinner gløden igennem, hvilket jeg er ret vild med.
- Hvis du indimellem bruger syre på din hud, så er den virkelig skøn at påføre bagefter, da den føles en smule kølende grundet dens gel-konsistens.
Før påførsel af Moisture surge 100H:
Efter påførsel af Moisture surge 100H:
Andre favoritter fra Moisture Surge-serien
Clinique Moisture Surge er blevet så populær, at der er kommet flere produkter til familien. Alle produkterne er 100% uden parfume og allergitestet. Her er et par af de helt store bestsellers:
Clinique Moisture Surge Eye 96H Hydro-Filler Concentrate er den perfekte øjencreme til dig, der døjer med tørre øjenomgivelserne. Den har en lækker gel-konsistens, som trænger hurtigt ind og giver fugt, som opfrisker ’puffy eyes’ og trætte, tørre øjenomgivelser.
Indimellem kan huden have brug for et ekstra skud fugt, og her kan en fugtgivende maske gøre underværker. Clinique Moisture Surge Overnight Mask er en blød natmaske, som du påfører efter din aftenrutine. Den beroliger huden og giver fugt, så huden føles dejlig i balance.
Clinique Moisture Surge Lip Treatment er lidt af en multitasker til læberne. Det er en lip balm, som giver fylde, fugt og næring til læberne og kan bruges både dag nat for ultimativ fugt.