Spot Trenden

Gurkemeje: det skal du vide om den gule urt

I Indien har man anvendt gurkemeje siden de tidligste tider, og i dag har knolden vundet indpas både på krydderihylden og sammen med kosttilskuddene. I artiklen her gør vi dig klogere på urten og hvilke produkter, der blandt andet indeholder gurkemeje.

Kender du gurkemeje? Mange af os er mere fortrolige med for eksempel ingefær, som gurkemeje da også kan ligne en miniversion af. I hvert fald på det ydre. Indeni har gurkemejeknolden nemlig en flot klar gul farve, og i pulverform minder den derfor mere om krydderier som karry og den noget dyrere safran. Smagen af frisk gurkemeje er mildere og mere blomstret end ingefær, men gurkemeje tillægges ligesom ingefær mange egenskaber.

En gammel urt, man forsker i

Gurkemejeplanten stammer fra Indien, og urten har været brugt i det indiske køkken og i den ayurvediske tradition i mindst 6.000 år. I nyere tid har gurkemeje ofte været genstand for forskning. På forskningsdatabasen PubMed kommer der eksempelvis over 12.000 hits, når man søger på ‘curcumin’, som er hovedstoffet i gurkemeje.


Udfordringen med curcumin er, at stoffet hurtigt bliver nedbrudt i kroppen, så meget forskning er udfordret af, at kroppen nedbryder det aktive stof så hurtigt, at det er svært at måle effekten.

​​​​​​​


Vidste du, at gurkemeje er en urt i ingefærfamilien? Man bruger roden til at lave krydderiet af.


Gurkemeje i kosttilskud og hudpleje

Når du støder på gurkemeje i ingredienslisten i kosttilskud og hudplejeprodukter, er det ofte gurkemeje i pulverform, man bruger. Over de seneste år er der kommet flere produkter på markedet, som indeholder gurkemeje eller curcumin, så det er helt klart en ingrediens, du skal holde øje med.

Oskia Retinoid Sleep Serum

Oskia Retinoid Sleep Serum Level 2 - 0.5% er et mildt, men yderst effektivt serum med retinoid og gurkemeje, der arbejder på hudens fasthed, fylde og glød.


Gurkemejen er med til at øge hudens udstråling.

Verso Blemish Fix

Verso er en hudplejeserie, som ofte benytter gurkemeje i deres produkter.


Verso Blemish Fix er en gel med retinol 8, niacinamid og gurkemeje, der effektivt forhindrer og kontrollerer udbrud og urenheder.

VERSO No. 6 Clarifying Gel 30 ml
30 ml
VERSONo. 6 Clarifying Gel
644,95 kr.
(1)

Origins Mega-Mushroom Micellar Cleanser

Origins har også fået øjnene op for den gule rod.


Denne Micellar er en effektiv rens perfekt til sensitiv hud med Dr. Weil Mega-Mushroom signature, som er et beroligende miks af chaga, cordyceps, reishi, gurkemeje, ingefær og basilikum.

Origins Mega-Mushroom™ Micellar Cleanser 200 ml
FÅ EN GAVEKØB 2
200 ml
OriginsMega-Mushroom™ Micellar Cleanser
289,95 kr.
(25)

Natur Drogeriet Curcuma Black

Det økologiske kosttilskud, Curcuma Black, indeholder kompleksiteten fra hele gurkemejeroden.


Gurkemeje bidrager til at vedligeholde led og knogler samt leddenes fleksibilitet. Gurkemeje bidrager også til et normalt immunsystem.

Natur Drogeriet Curcuma Black m. gurkemeje og sort peber 180 kaps.
180 kaps.
Natur DrogerietCurcuma Black m. gurkemeje og sort peber
299,95 kr.

Gurkemeje i kosttilskud – tal med din læge

Ifølge kræftens Bekæmpelse kan kosttilskud med gurkemeje og curcumin påvirke effekten af den medicin, du spiser. Så tal med din læge, hvis du er i medicinsk behandling eller får kemoterapi.

Som pulver og som frisk knold

Du kan indtage gurkemeje på flere måder og få det i flere versioner. I den rå form, hvor gurkemejen for eksempel bliver presset, revet eller hakket, træder den olierede, stærkt gule saft frem. Og smagen er kraftigere end den pulveriserede gurkemeje, som er neutral og let bitter.


Ofte bruges gurkemejekrydderiet som erstatning for safran, hvis det er den gule farve, man skal bruge, for eksempel til at farve ris gule eller for at tilsætte gullig farve til luciaboller. Vi kender også gurkemeje fra karry, som består af cirka 10 forskellige slags krydderier, heriblandt gurkemeje.


Tip! Brug lidt gurkemeje i bolledejen til luciadag den 13. december, så aktiverer du stoffet curcumin i gurkemejen – og bollerne får den karakteristiske gule farve.
​​​​​​​


Skal varmes op for at få bedst effekt

Hvis curcuminen i gurkemeje skal aktiveres, skal gurkemejen varmes op. Du kan for eksempel svitse den på panden, koge den med risene eller putte den stødte version i bollerne eller brødet.


Sort peber kan have samme effekt som opvarmning, så anvender du gurkemeje i et shot, i gurkemeje-drikken golden milk, i te eller i en almindelig smoothie, er det et godt trick at tilsætte lidt friskkværnet sort peber.

Lav din egen golden milk-gurkemejedrik

Både i det gamle Kina og i Indien har man i tusindvis af år drukket den varme gurkemejedrik, som i dag går under navnet golden milk. Du kan selv lave den chailignende drik.

Golden milk til 1 person

  • 2,5 dl kokosmælk (evt. light)
  • 1 tsk. stødt gurkemeje
  • 1 knsp. kanel eller/og kardemomme
  • 1 knsp. friskkværnet sort peber
  • Sød evt. drikken med honning

Bland alle ingredienserne i en gryde, og pisk godt. Varm drikken op til kogepunktet (den må ikke koge). Servér din golden milk i en kop.

Start morgenen med et shot

Det er blevet utrolig populært at starte morgenen med et shot eller en lækker smoothie. Hvis du har en juicer, kan du lave dine egne gurkemejeshots blot ved at juice roden. Drik den ren, hæld den i din morgenjuice, eller brug saften som en ingrediens i en smoothie, hvor gurkemejen vil sætte knald på farven. 

Drik din gurkemeje

Hvis du ikke har lyst til at presse gurkemejeroden for at bruge saften i shots og smoothies, så er der heldigvis lidt nemmere løsninger.


NatureSource Æblecidereddike m/ eddikemor Ingefær, Gurkemeje Ø 500 ml
500 ml
NatureSourceÆblecidereddike m/ eddikemor Ingefær, Gurkemeje Ø
42,95 kr.


Tip! Tilsæt frisk gurkemeje til din hjemmelavede juice sammen med for eksempel appelsin og gulerødder. Det forstærker farven.


Sådan skal du opbevare gurkemeje

Det er ikke helt ligegyldigt, hvordan du opbevarer gurkemeje, hvis du vil have mest ud af det gule pulver. Alt efter om du foretrækker gurkemeje som pulver, pille eller knold, skal det opbevares på en bestemt måde.


Er du glad for at tilføje gurkemeje til dine retter i køkkenet, kan du trygt lade pulveret indfinde sin plads på krydderihylden med resten af dine krydderier, da det skal opbevares på et tørt og mørkt sted.


Den friske gurkemejeknold kan sagtens holde sig et par uger i køleskabet i en lufttæt beholder, da et koldere klima er at foretrække.


Gurkemeje som kosttilskud kræver ikke det store, da pillerne blot skal blive i deres glas. 

Hvad er bedst – gurkemeje eller ingefær?

Selv om gurkemeje og ingefær ligner hinanden og tilhører samme ingefærfamilie, så giver det ikke rigtig mening at sammenligne dem, hvis du interesserer dig for kosttilskud. I gurkemeje er det aktive stof, som forskerne er interesseret i, curcumin, mens det i ingefær er shogaol, gingerol og galanolactone.

Relaterede produkter

Relaterede artikler

Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hoswebapotek