Din sundhed

Tjek mærkerne og opdag modermærkekræft i tide

Modermærkekræft er skyld i fem dødsfald om ugen. Chancerne for helbredelse øges, jo tidligere kræften opdages. Derfor er det vigtigt at tjekke huden regelmæssigt for mistænkelige modermærker. Få tre tips til hvordan du tjekker dine modermærker.

I uge 10-11 opfordrer Kræftens Bekæmpelse og Dansk Dermatologisk Selskab danskerne til at tjekke deres modermærker med kampagnen ’Tjek mærkerne’. I år sætter komiker Mark Le Fêvre på humoristisk vis fokus på modermærketjek i tre små film. Selvom filmene er sjove, har de et alvorligt budskab: Husk at tjekke mærkerne regelmæssigt. Et budskab, som Mark i den grad bakker op om. Han blev nemlig selv opereret for tegn på modermærkekræft i 2019. Det er derfor blevet hans mærkesag at få danskerne til at holde øje med deres modermærker. Se en af årets kampagnefilm her: 

Fem farlige forandringer

Ved at tjekke dine modermærker og reagere på forandringer, kan man opdage kræften i et tidligt stadie. Der er fem faresignaler som du kan holde øje med. Har du et eller flere modermærker, der opfylder ét eller flere af faresignalerne, bør du være opmærksom. Ændringer i farve, form og størrelse af et nyt eller gammelt modermærke kræver nemlig altid en nøjere undersøgelse.

  1. Asymmetri: Et sygt modermærke vil ofte være asymmetrisk
  2. Kant: Et modermærke med ujævne eller takkede kanter er mistænkeligt
  3. Farve: Et modermærke, der har mere end én farve er mistænkeligt
  4. Diameter: Hvis et modermærke er større end enden på en blyant, (6 mm i diameter), skal du være særligt opmærksom på ændringer.
  5. Udvikling: Hvis et modermærke pludseligt vokser og får nogle af de nævnte ændringer, er det ikke normalt.  

Tre tips til at tjekke sine modermærker

Kræftens Bekæmpelse og Dansk Dermatologisk Selskab har udviklet tre tips til at tjekke sin hud.

1. Spejlmetoden

Stil dig foran et stort spejl med at lille spejl i hånden og kig din hud systematisk igennem.
​​​​​​​

2. Husk hårbund, fodsåler og negle

Vær ekstra opmærksom på hårbund, fodsåler og negle, fordi modermærker kan skjule sig alle mulige steder.
​​​​​​​

3. Tag billeder

Tag billeder af dine modermærker og sammenlign dem med næste gang, du tjekker mærkerne.

Se film om hvordan du tjekker dig selv:
​​​​​​​

Vil du se videoen?
Så har vi brug for at du accepterer funktionelle cookies
Vil du se videoen?
Så har vi brug for at du accepterer funktionelle cookies


Tjek din mand!

Selvom lidt flere kvinder end mænd får konstateret modermærkekræft, så bliver flere kvinder helbredt.Det skyldes blandt andet, at mænd er mindre opmærksomme på deres krop- herunder modermærker – og derfor går for sent til lægen. Derfor kan du som kvinde hjælpe med at tjekke din partner/ven eller huske ham på at tjekke sin hud.

Se film: Grundtræning i modermærke tjek for mænd:

Vil du se videoen?
Så har vi brug for at du accepterer funktionelle cookies
Vil du se videoen?
Så har vi brug for at du accepterer funktionelle cookies


Husk dine mærkedage

Hvis du tjekker din hud for mistænkelige modermærker regelmæssigt, f.eks. hver tredje måned, er det lettere at opdage eventuelle forandringer, som du skal reagere på. Derfor er det en god ide at bestemme sig for nogle ”mærkedage” og skrive dem i kalenderen, så du bliver mindet om, at det nu er tid til et tjek.

Husk de tre solråd

Du kan desuden nedsætte din risiko for at udvikle modermærkekræft, hvis du omgås solen med omtanke, husker solrådene om skygge, solhat og solcreme og undgår solariebrug. Ifølge WHO kan 90 % af alle tilfælde af hud- og modermærkekræft direkte tilskrives uv-stråling fra den naturlige sol og solarier.

Sandt eller falsk? – 3 myter om modermærker

  1. Når der er et hår i et modermærke, kan det ikke være sygt?
    Falsk: Hår i modermærker siger intet om, hvorvidt modermærket er sygt eller ej. Der kan være kræft i modermærker uanset, om de har hår eller ej.

  2. Modermærker, der buler ud, er farligere end flade modermærker
    Falsk: Det er ikke et faresignal, at modermærket buler ud. Det, man skal være opmærksom på, er, om modermærket ændrer farve, form eller størrelse. Derudover skal man være særligt opmærksom, hvis modermærket er asymmetrisk, har ujævn afgrænsning, har flere farver eller er meget stort.

  3. Når lægen skærer mit modermærke væk, risikerer jeg, at evt. kræft spredes til blodbanerne?
    Falsk: Hvis der er kræft i modermærket, bliver kræften ikke spredt ved, at man skærer det af.

Vil du vide mere?

Besøg www.cancer.dk/tjekmaerkerne, hvis du vil vide mere om modermærketjek og tidlig opsporing af modermærkekræft.

Relaterede artikler

Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hoswebapotek